Stort millionbeløb på vej til medarbejdere fra Salling Fondene
23.8.2021 09:30:00 CEST | Salling Group | Pressemeddelelse

Der er lidt ekstra på lønsedlen, når over 9.000 medarbejdere i blandt andet Bilka, føtex, Netto og Salling Stormagasiner tjekker deres e-Boks i slutningen af august. Salling Groups ejere, Salling Fondene, uddeler nemlig en del af fondens overskud til medarbejdere.
– Det er vores medarbejdere, der gør, at vi kan levere de bedste kundeoplevelser, investere i bæredygtige løsninger og drive en forretning, som sikrer, at Salling Fondene hvert eneste år kan give en del af vores overskud tilbage til samfundet gennem donationer. Derfor er det helt fortjent, at en del af fondens overskud på denne måde også kommer en lang række medarbejdere til gode, siger Per Bank, formand i Købmand Ferdinand Sallings Mindefond og adm. direktør i Salling Group.
I alt er der tale om en uddeling på knap 15 millioner kroner fra Købmand Ferdinand Sallings Mindefond. Fonden blev stiftet i 1958 af Salling Groups grundlægger, købmand Herman Salling, blandt andet med det formål, at en del af fondens overskud skulle tilfalde medarbejderne i virksomheden. Gratialet gives til både nuværende og tidligere medarbejdere, som har været ansat i hele perioden fra 2017 til 2020.
Salling Fondene blev i 2017 eneejer af Salling Group efter at have tilbagekøbt de resterende aktier i virksomheden og er kendt for at støtte en lang række initiativer og projekter, der er til glæde og gavn for mennesker i Danmark. Samlet set har fondene siden 2012 uddelt over én milliard kroner til kultur, sport, uddannelse, kirke og velgørende formål.
Seneste uddeling af gratiale til medarbejderne var i 2020.
Om udbetalingen af medarbejdergratialer
- Salling Fondene (Købmand Ferdinand Sallings Mindefond) udbetaler knap 15 mio. kroner i medarbejdergratialer.
- Alle medarbejdere i Salling Group er berettigede til at modtage gratiale fra Mindefonden, hvis de har været ansat i en sammenhængende 4-årig periode fra 2017 til 2020.
- Udbetaling af medarbejdergratialer afgrænser sig, ifølge fondens fundats, til medarbejdere i Danmark.
- I alt modtager 9.366 medarbejdere et gratiale.
- Alle medarbejdere, der opfylder kriterierne, modtager det samme beløb. Denne gang er gratialet på 1.550,32 kr. Beløbet er skattepligtigt op til 80 %.
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Klar til næste rul: Nu åbner Høng dørene til fremtidens Netto8.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Større sortiment, bedre placering af varer og en mere overskuelig navigation skal gøre indkøbsturen lettere for Netto-kunderne i Høng.
Salling Group før DBU Summit: Erhvervslivet bør stille krav om lige muligheder i dansk fodbold3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Salling Group fokuserer som hovedpartner med DBU på ligestilling og lige muligheder, og nu opfordrer detailkoncernen dansk fodbolds øvrige erhvervspartnere til at stille konkrete ligestillingskrav til de klubber, de støtter økonomisk, idet udviklingen går for langsomt, og erhvervslivet kan med fordel bruge sin indflydelse mere aktivt.
Salling løfter nu sløret for åbningsdatoen i Rødovre Centrum2.9.2026 09:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Ventetiden er snart forbi. Torsdag d. 8. oktober slår Salling dørene op til sit nye stormagasin i Rødovre Centrum, hvor kunderne kan opleve et helt nyt Salling-univers på fire etager.
Salling åbner nyt livstilsunivers på Kultorvet13.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 21. august kl. 10 slår Salling dørene op til den nye destination for mode, design & oplevelser. Hele København er inviteret til en Housewarming, der er langt mere end en butiksåbning.
Salling Group indgår banebrydende samarbejde med Google2.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterhånden som såkaldte AI-agenter vinder frem, vil kunder fremover endnu nemmere kunne søge, finde og købe varer. Salling Group har ambition om at være den første danske detailkoncern til at tage del i den nye satsning på ‘agentic commerce’ i samarbejde med Googles AI univers, Gemini.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


