Salling åbner nyt livstilsunivers på Kultorvet
13.8.2026 12:00:00 CEST | Salling Group | Pressemeddelelse
Fredag den 21. august kl. 10 slår Salling dørene op til den nye destination for mode, design & oplevelser. Hele København er inviteret til en Housewarming, der er langt mere end en butiksåbning.

Med koncerter, talks, kunst, beautyoplevelser, workshops, goodiebags og masser af forkælelse bliver Kultorvet rammen om en weekend, hvor shopping møder kultur og fællesskab. Med åbningen på Kultorvet tager Salling samtidig et skridt ind på den københavnske mode- og livsstilsscene.
Det nye Salling er udviklet som en destination snarere end et klassisk stormagasin. På 3.000 m² mødes et kurateret udvalg af internationale og danske brands indenfor mode, beauty, sko samt caféliv, kunst, events og inspirerende opholdsrum. Arkitektur, materialer og atmosfære er tænkt som en vigtig del af oplevelsen.
Salling flytter ind i Knud Højgaards Hus, der tidligere rummede bl.a. Københavns Hovedbibliotek, og er gennemgribende transformeret med respekt for bygningens historie og et moderne arkitektonisk udtryk. Rå pudsede vægge, synlige installationer, egetræ, rustfrit stål og et stort dagslysfyldt atrium giver huset karakter, mens et specialudviklet lysdesign – og en markant lysinstallation af den britiske designer Tom Dixon – skaber en helt særlig stemning, når mørket falder på.
Midt i huset bliver caféen med grønt planteloft og skiftende kunstudstillinger et naturligt samlingspunkt. Brede egetræstrapper danner ramme om talks, events og kulturelle oplevelser, og i sommerperioden vil rooftop'en danne scene for udvalgte arrangementer med udsigt over København.
- Detailhandel handler i dag om meget mere end varer på hylderne. Mennesker søger inspiration, oplevelser og steder, hvor de har lyst til at opholde sig. Det er den ambition, vi har bygget Salling på Kultorvet op omkring, og vi glæder os til at blive en aktiv del af bylivet i København, siger Marianne Bedsted, direktør i Salling.
En Housewarming fyldt med oplevelser
Åbningsweekenden er sammensat som en stor invitation til byen, og Salling omdanner Kultorvet til en stor have, hvor alle er inviteret til Housewarming.
På scenen spiller Jeuru og Lea Romea, mens en surprise act markerer den officielle åbning fredag formiddag. ELLEs chefredaktør Cecilie Ingdal inviterer til talk med Mads Nørgaard og Andrea Elisabeth Rudolph om mode, kreativitet og iværksætteri, og DJ Emilie Lilja skaber stemningen begge dage.
Mere end 25 brands deltager med gratis beautybehandlinger, workshops, konkurrencer og eksklusive giveaways, mens gæsterne kan nyde kaffe, croissanter, drinks, bobler og søde fristelser rundt omkring i huset og i forhaven.
Den officielle åbning er fredag kl. 9.30-10.00, hvor Karin Salling vil klippe snoren, og man kan opleve surprise act’s, eksklusive goodiebags til de første 300 gæster og masser af lækkerier og giveaways både ude & inde. Haven åbner allerede kl. 9, så kom i god tid.
- At åbne Salling i København er en milepæl for os. Vi har længe ønsket at komme tættere på vores mange kunder på Sjælland, og nu får vi endelig mulighed for at byde dem velkommen og så endda i et år, hvor Salling kan fejre 120 års jubilæum. Det er en historisk dag for Salling, og den ønsker vi at dele med hele København, siger Marianne Bedsted, direktør i Salling.
Se hele Housewarming-programmet på Salling.dk
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Rimi og Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 70.000 dedikerede kolleger i Danmark, Tyskland, Polen, Letland, Estland og Litauen servicerer hver uge millioner af kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 2,5 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
I 2026 er det 120 år siden, at Ferdinand Salling åbnede den manufakturhandel, som blev startskuddet til Salling Group. Derfor fejrer vi i år 120 år med nysgerrighed, handlekraft og et ønske om at gøre hver dag lidt bedre for kunder, kolleger og samfund.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Salling Group indgår banebrydende samarbejde med Google2.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterhånden som såkaldte AI-agenter vinder frem, vil kunder fremover endnu nemmere kunne søge, finde og købe varer. Salling Group har ambition om at være den første danske detailkoncern til at tage del i den nye satsning på ‘agentic commerce’ i samarbejde med Googles AI univers, Gemini.
Første beredskabsbutikker i Salling Group klar til strømnedbrud30.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre af Salling Groups kommende beredskabsbutikker er nu forsynet med nye og større anlæg til nødstrøm og kan fortsætte driften, hvis den almindelige strømforsyning svigter.
Tusindvis af blodtryk målt under indkøbsturen: Hver ottende havde forhøjede værdier2.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 13.500 borgere har i det seneste halvandet år fået målt deres blodtryk i en af Salling Groups butikker. For cirka 13 procents vedkommende har det vist sig at være for højt.
Haraldsgård vil løfte Hobro: føtex bliver central aktør1.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en stærk lejer på plads i form af føtex kan udviklingen af et af Hobros største byudviklingsprojekter nu igangsættes. Haraldsgård bliver et markant løft for både bymidten og det samlede handelsliv – med moderne boliger, nye erhverv og forbedrede parkeringsmuligheder.
Sponsorater skal sikre ligestilling i dansk fodbold26.5.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge skal have lige muligheder for at spille, trives og udvikle sig i fodboldfællesskaber. Uanset køn. Det er ambitionen bag et nyt initiativ, som DBU og Salling Group står bag, hvor sponsorater bliver koblet direkte op på ligestilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
