Stort kageevent i Operaen - Operaens officielle kage skal findes
3.1.2023 07:00:00 CET | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
Søndag den 8. januar 2023 bliver en sukkermættet og historisk dag i Operaens og kagens tegn. Det Kongelige Teater har i samarbejde med kok og madskribent Trine Hahnemann og Almanak i Operaen besluttet, at Operaen skal have en officiel kage.
Trine Hahnemann fra Hahnemanns Køkken har stået for udformningen af tre bud på Operakagen, der skal findes ved Den store kagedag i Operaen den 8. januar. Her vil både publikum såvel som et både sukker- og operakyndigt dommerpanel være med til at kåre vinderkagen.
Frederik Cilius og resten af holdet fra Operarejsen i dommerpanelet
I dagens anledning er Frederik Cilius, Rasmus Bruun og Allan Gravgaard Madsen fra DR2’s populære Operarejsen indkaldt som dommerpanel i selskab med operachef Elisabeth Linton. De får kyndig assistance fra nogle af landets skarpeste desserthjerner og kagekreatører: kogebogsforfatter og Instagram-kagefænomen Maja Vase, Mika Wulff, konditor og redaktør af magasinet Lækkerier, og ikke mindst dessertkok Thomas Parry, tidligere chefkonditor ved Summerbird og tidligere dessertkok på den trestjernede Michelin-restaurant The Fat Duck.
Publikum kan smage Operakagen på særlige søndage i januar
Kombinationen af opera og kage og muligheden for at være med til at kåre operakagen har vakt publikums interesse. Da billetterne til Den store kagedag den 8. januar blev sat til salg i december, blev de revet væk på få timer. Men vinderkagen vil efterfølgende kunne smages igen senere i januar, hvor Almanak i Operaen har særlige søndage med operakage og smørrebrød. Arrangementerne En særlig søndag er hyggelige eftermiddage med et udvalg af smørrebrød efterfulgt af et kagebord med Operakagen.
FAKTA
Den store kagedag - kageevent med kåring af Operakagen i Operaen den 8. januar (udsolgt)
En særlig søndag - smørrebrød og kage på Almanak i Operaen den 15/1, 22/1 og 29/1. Læs mere HER
Pressekontakt
Lars Roest-Madsen | roest.madsen@gmail.com | Tlf: 30290786
Billeder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Stjernekoncert med Nikolaj Szeps-Znaider12.11.2026 14:52:00 CET | Pressemeddelelse
Den verdensberømte, danske violinist Nikolaj Szeps-Znaider vender tilbage til Det Kongelige Teaters Gamle Scene. Sammen med pianisten Robert Kulek spiller han værker af Schubert, Grieg og Kreisler.
Hele Danmarks sangskat bliver levende på scenen4.11.2026 07:32:00 CET | Pressemeddelelse
Sange, som generationer af børn er vokset op med, bliver levende på scenen, når De små synger for første gang bliver til teater i Skuespilhuset.
Den udsolgte anmeldersucces 'Familien Hassan' tager på turné28.10.2026 12:44:59 CET | Pressemeddelelse
Den anmelderroste forestilling, Familien Hassan, som har spillet udsolgte forestillinger i hele spilleperioden på Det Kongelige Teater, tager på turné rundt i landet fra den 2. november.
Det Kongelige Teater præsenterer Evita for første gang27.10.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Eva Perón blev kun 33 år, men musicalen om Argentinas tidligere førstedame er udødelig. Andrew Lloyd Webber og Tim Rices musical, Evita, får nyt liv i Niclas Bendixens iscenesættelse i Operaen fra den 14. november. Sara Viktoria Bjerregaard og Cecilie Stenspil deler den ikoniske titelrolle som Evita.
Brönte i balletten8.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Cathy Marstons Jane Eyre kommer til Det Kongelige Teater.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

