Hele Danmarks sangskat bliver levende på scenen
4.11.2026 07:32:00 CET | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
Sange, som generationer af børn er vokset op med, bliver levende på scenen, når De små synger for første gang bliver til teater i Skuespilhuset.

Generation efter generation er vokset op med sangene fra Gunnar Nyborg-Jensens 'De små synger' fra 1948. Nu bliver figurerne fra den folkekære sangbog vækket til live i en ny musikforestilling på Det Kongelige Teater.
I forestillingen følger publikum drengen Emil, der falder i søvn til sin bedstemors vuggevise og vågner op i et forunderligt drømmeland. Her møder han pigen Liva og et væld af velkendte karakterer fra de sange, som danske børn har sunget og leget gennem deres opvækst. Publikum kan blandt andet møde Ole med autobilen, den lille nisse på rejse, bageren fra Nørregade, de ti små cyklister og mange flere.
”De små synger er blevet fælles kulturarv for rigtig mange familier. Sangene vækker minder hos de voksne, samtidig med at de stadig lever hos børn i dag. Med denne forestilling får vi mulighed for at samle både store og små i et univers, hvor fantasien, musikken og glæden ved at synge sammen er i centrum,” siger instruktør og manuskriptforfatter Stine Schrøder Jensen.
Forestillingen er skabt for de yngste teatergængere og deres voksne, og tager publikum med på en musikalsk rejse gennem et univers befolket af nogle af de mest elskede figurer fra den danske sangskat.
Instruktør Stine Schrøder Jensen og komponist Laus Høybye genoptager med De små synger samarbejdet fra den musikalske børneforestilling Rødderne i hjørnehuset, og skaber her en ny forestilling, hvor musik, leg og fortælling går hånd i hånd.
De små synger anbefales til børn fra 4 år.
De små synger spiller på Store Scene i Skuespilhuset fra den 13. november til den 30. december 2026.
Holdet bag:
Iscenesættelse og manuskript: Stine Schrøder Jensen
Scenografi og kostumedesign: Astrid Lynge Ottosen
Komponist: Laus Høybye
Koreografi: Sebastian Kloborg
Lysdesign: Andreas Buhl
Lyddesign: David Hjerting
Medvirkende:
Niels Skovgaard Andersen
Cecilie Bogø Bach
Rikke Bilde
Joen Højerslev
Mathilde Eusebius
Musikere:
Magnus Engelbrechtsen
Hal Parfitt-Murray
Nøgleord
Kontakter
Nathasja LauritsenPR- og presseansvarlig, børneaktiviteter og -strategi
Tlf:+45 25 51 76 51nlau@kglteater.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Den udsolgte anmeldersucces 'Familien Hassan' tager på turné28.10.2026 12:44:59 CET | Pressemeddelelse
Den anmelderroste forestilling, Familien Hassan, som har spillet udsolgte forestillinger i hele spilleperioden på Det Kongelige Teater, tager på turné rundt i landet fra den 2. november.
Det Kongelige Teater præsenterer Evita for første gang27.10.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Eva Perón blev kun 33 år, men musicalen om Argentinas tidligere førstedame er udødelig. Andrew Lloyd Webber og Tim Rices musical, Evita, får nyt liv i Niclas Bendixens iscenesættelse i Operaen fra den 14. november. Sara Viktoria Bjerregaard og Cecilie Stenspil deler den ikoniske titelrolle som Evita.
Brönte i balletten8.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Cathy Marstons Jane Eyre kommer til Det Kongelige Teater.
La bohème vender tilbage – med nye internationale solister8.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Operachef Elisabeth Lintons iscenesættelse af Puccinis elskede klassiker genopsættes i Operaen med blandt andre den georgisk-ukrainske sopran Teona Todua, den bosnisk-schweiziske tenor Omer Kobiljak og den unge tenor Long Long, der i 2026 debuterede på The Metropolitan Opera som Rodolfo.
Carmen – gæstespil af Den Jyske Opera7.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Jyske Opera gæster Det Kongelige Teaters Gamle Scene med Bizets berømte opera i en ny iscenesættelse af Johanne Holten med dansk oversættelse af Jens Louis Petersen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum