Stort ja fra SAS-piloterne til ny overenskomst
6.8.2022 08:53:06 CEST | Dansk Metal | Pressemeddelelse

”Jeg er utrolig glad for den store opbakning til aftalen – ikke mindst når vi har været gennem en så lang og hård konflikt. Medlemmerne har tydeligvis forstået alvoren, og det her viser, hvor stærkt sammenholdet er blandt piloterne. Vi har hele vejen igennem været stålsatte på, at vi skulle have vores yngre kollegaer genansat, sådan som det oprindeligt var aftalt med ledelsen i SAS. De erfarne piloter har udvist stor solidaritet for at få deres yngre kollegaer tilbage. De er gået ned i løn og op i arbejdstid,” siger Henrik Thyregod, der er formand for Dansk Pilotforening, der er en del af Dansk Metal.
Det er en del af aftalen, at de piloter, der blev opsagt under corona-pandemien, nu bliver genansat. Piloterne har med den nye overenskomst fået en garanti for, at de er en del af fremtiden i SAS, og at SAS ikke igen vil oprette nye datterselskaber på andre vilkår, end det der nu er aftalt.
”Vi kunne under ingen omstændigheder acceptere, at ledelsen i SAS brugte datterselskaber til at omgå vores eksisterende overenskomst. Hvis SAS-ledelsen fik lov til at slippe afsted med det, kunne det også ske andre steder på det danske arbejdsmarked. Så det var afgørende for at bevare den danske model. Aftalen om at de yngre piloter skulle tilbydes genansættelse, og at overenskomsten skulle tilbage til Dansk Pilotforening og Dansk Metal var allerede på plads i første forhandlingsrunde,” siger Keld Bækkelund Hansen, der er forhandlingschef i Dansk Metal.
Dansk Pilotforening har organiseret piloterne i SAS, siden selskabet blev grundlagt i tidernes morgen. Pilotformanden understreger, at stridighederne mellem piloterne og ledelsen i SAS nu er et overstået kapitel.
”Nu kæmper vi – side om side med ledelsen – for at få SAS gennem den svære tid, som selskabet er i. Det er den store opbakning til overenskomsten også et udtryk for. Piloterne holder utroligt meget af SAS, og for mange af os er det vores andet hjem. Som fagforening har vi lavet aftaler med SAS, siden selskabet blev dannet lige efter 2. verdenskrig, og piloterne er stolte af at være en del af et så hæderkronet selskab. Vi glæder os hver gang, vi flyver danskerne sikkert ud og hjem igen,” siger Henrik Thyregod.
Fakta om urafstemningen
89 procent af de stemmeberettigede piloter i Danmark har stemt.
93 procent stemte ja.
Læs mere om den nye overenskomst her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/konflikten-er-ovre-ny-overenskomst-for-piloterne-i-sas?publisherId=90398&releaseId=13655613&lang=da
Kontakter
Rasmus Thye LynghøjPressechefDansk Metal
Tlf:30767127raly@danskmetal.dkBilleder
Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Ledige får ikke den hjælp, de har krav på18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver femte dagpengemodtager får ikke det tilbud om virksomhedsforløb eller jobrettet uddannelse, som de har krav på. Det møder kritik fra Dansk Metal.
Dansk Metal: Vattenfall skal levere danske arbejdspladser4.8.2026 12:31:55 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal forventer, at Vattenfall tager ansvar for uddannelse af lærlinge, og at de prioriterer danske og europæiske leverandører i opbygningen af de nye havvindmølleparker.
Dansk Metal: Højere kørselsfradrag giver en tiltrængt håndsrækning til landets pendlere9.7.2026 10:25:50 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan landets pendlere få glæde af det forhøjede kørselsfradrag. Det er en god nyhed for de mange lønmodtagere, der hver dag kører på arbejde og er afhængige af bilen for at få hverdagen til at hænge sammen.
Dansk Metal: Kommunerne bør stille krav om europæisk teknologi i nye energiparker8.7.2026 14:55:37 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har netop udpeget ni energiparker i seks jyske kommuner. Det er en vigtig milepæl for den grønne omstilling og for Danmarks fremtidige energiforsyning, mener man i fagforeningen Dansk Metal.
Frigørelse af kommunerne må ikke gå ud over de ledige1.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag går beskæftigelsesreformen ind i sin næste fase. I Dansk Metal er man bekymret for, at det økonomiske pres kommer til at vægte over de lediges interesse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

