Dansk Metal efter nye robottal: Afsæt 200 mio. kr. til robotter i forskningsreserven
24.9.2026 15:00:00 CEST | Dansk Metal | Pressemeddelelse
Nye tal fra IFR – International Federation of Robotics – viser, at verdens virksomheder investerer i robotter som aldrig før. Det står dog sløjt til med nyinstallationer af robotter i Europa. Danmark halter ikke lige så meget bagefter som mange af landene i Europa, mens Kina løber forrest.

I 2025 blev der installeret mere end 600.000 industrirobotter på verdensplan. Det er ny rekord. Men i Europa går det den modsatte vej. Her faldt antallet af nye robotinstallationer med 14,2 procent. Ser man på EU-landene er faldet 11 procent.
Danmark klarer sig bedre, men også her faldt antallet af nye robotinstallationer med 7 procent – fra 1.443 i 2024 til 1.342 i 2025. Dermed er vi faldet tilbage til niveauet for 2022.
Derfor foreslår man i Dansk Metal, at Folketingets partier øremærker 200 mio. kr. til robotter, produktionsteknologi, automatisering og AI, når årets forskningsreserve skal fordeles inden længe:
“Kina sætter rekord i robotinvesteringer, amerikanerne investerer mere, og imens ser vi et Europa på tilbagetog. Ser vi på Danmark, klarer vi os bedre end store dele af Europa, men det er ikke godt nok. Vi skal løfte automatiseringen i dansk industri, særligt blandt SMV’erne, og det kræver, at vi kommer op i gear i stedet for at sænke farten. Derfor mener vi, at regeringen og Folketinget i årets forskningsreserve målretter 200 mio. kr. til udvikling og forskning i robotter, produktionsteknologi og AI,” siger Emil Drevsfeldt Nielsen, erhvervspolitisk chef i Dansk Metal.
De danske robotinvesteringer ligger fortsat betydeligt højere end før corona-krisen, men fremgangen er gået i stå. Skal Danmark tage næste spring, kræver det derfor nye anvendelser og ikke mindst, at flere små og mellemstore virksomheder får adgang til den nye teknologi. IFR-tallene peger samtidig på et skifte mod mindre robotanlæg, samt investeringer i robotløsninger inden for transport og logistik i industrivirksomhederne:
“Vi skal selvfølgelig investere i forskning med det lange lys på. Men forskningsreserven skal også prioritere teknologier, der kan løfte danske virksomheders produktivitet i morgen og i overmorgen. Kombinationen med kunstig intelligens og industri- og logistikrobotter vil øge fleksibiliteten og gøre robotter langt lettere at bruge i SMV’erne og for de faglærte på produktionsgulvet,” siger Emil Drevsfeldt Nielsen.
Kontakter
Emil Drevsfeldt NielsenErhvervspolitisk chef
Tlf:22 29 35 21emni@danskmetal.dkJulie MørkebergPressekonsulent
Tlf:23 31 11 05jumo@danskmetal.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: EU-formanden har ret – Europa skal satse mere på teknologi og industri16.9.2026 10:29:52 CEST | Pressemeddelelse
Ursula von der Leyens tale om EU’s tilstand rammer rigtige temaer som sikkerhed, håndtering af kunstig intelligens og konkurrenceevne. Nu skal ordene omsættes til et EU-budget, der styrker Europas teknologi og industri, lyder det fra Dansk Metal.
Industriens virksomheder er blevet mere robuste de sidste fem år13.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Dansk Metal viser, at industrivirksomhederne herhjemme har klaret sig overraskende godt de sidste fem år – på trods af inflationskrise og toldkrig.
Ny analyse: Udbygning af havvind kan kræve 9.500 faglærte årligt i Danmark7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udbygningen af havvind i Nordsøen kan skabe titusindvis af danske arbejdspladser – men også øge presset på en i forvejen knap faglært arbejdsstyrke. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal viser, at der kan blive behov for omkring 9.500 faglærte årligt frem mod 2050 for at nå udbygningsmålene for havvind i Danmark.
Ledige får ikke den hjælp, de har krav på18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver femte dagpengemodtager får ikke det tilbud om virksomhedsforløb eller jobrettet uddannelse, som de har krav på. Det møder kritik fra Dansk Metal.
Dansk Metal: Vattenfall skal levere danske arbejdspladser4.8.2026 12:31:55 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal forventer, at Vattenfall tager ansvar for uddannelse af lærlinge, og at de prioriterer danske og europæiske leverandører i opbygningen af de nye havvindmølleparker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

