Stort forskningsprojekt undersøger hvordan det ser ud, når proteiner fra HIV og coronavirus binder til medicin

Proteiner er afgørende for alle processer, der gør liv muligt. Derfor er det centralt at forstå, hvordan de fungerer. For eksempel når de tillader medicin at virke, ved at binde sig til de molekyler, som medicinen består af. En vital proces som indtil videre har været stort set umulig at observere direkte gennem eksperimenter, men som vi har forsøgt at efterligne i lidt ’firkantede’ computermodeller.
"Vores nuværende beskrivelse af proteiner som stillestående molekyler begrænser vores muligheder for at forstå dem. De laver spontane overgange mellem forskellige tilstande og nogle af disse bevægelser er sjældne og ofte usynlige for traditionelle forskningsmetoder. Dette forskningsprojekt skal kaste nyt lys over de usynlige processer, så vi får en dybere forståelse af dem og hvad der egentlig sker, når et protein binder til et andet molekyle,” siger professor Kresten Lindorff-Larsen fra Linderstrøm-Lang Centret for Proteinvidenskab ved Biologisk Institut på Københavns Universitet.
Han skal sammen med Mikael Akke, professor i biofysisk kemi ved Lunds Universitet og Eike-Christian Schulz, forskningsgruppeleder i biokemi og signaltransduktion ved University Medical Center Hamburg-Eppendorf gøre brug af denne store bevilling på godt 65 millioner kroner fra det Europæiske Forskningsråd i et seksårigt metodeudviklingsprojekt.
Resultatet kan sammenlignes med en film
Rent praktisk vil forskerne studere, hvordan proteiner fra vira som HIV og SARS-CoV-2 binder sig til molekyler, der findes naturligt i celler og som ligner dem der findes i medicin. Formålet er at kortlægge hvordan strukturen og energien af proteinerne ændrer sig i løbet af processen.
For at undersøge de bitte små bindingsprocesser i proteinernes verden, er det nødvendigt at kombinere flere målemetoder, som de tre deltagende forskerhold hver især er eksperter i. På Biologisk Institut bidrager de med molekylære simuleringer og andre beregningsværktøjer, Lunds Universitet udfører kernemagnetisk resonansspektroskopi, mens de i Hamburg er gode til at udføre tidsopløst røntgenkrystallografi.
”Man kan sige, at vi flytter strukturbiologien ind i en ny æra af proteindynamik, hvor det er nødvendigt at kombinere vores forskellige metoder for at forstå og kvantificere alle detaljer. Den ene metode giver værdifuld information til den anden, og ved at kombinere og integrere dem kan vi i fællesskab bidrage til at skabe helt ny viden om, hvordan proteiner og mindre molekyler interagerer,” siger Kresten Lindorff-Larsen.
Det endelige resultat kan ifølge forskerne sammenlignes med en avanceret molekylær film der beskriver, hvordan molekyler og proteiner binder sig til hinden. Forskerne håber at få ny indsigt i, hvor lang tid det tager for et lægemiddelmolekyle at binde sig til et protein i kroppen, og hvor længe molekylet forbliver der. Viden, der på længere sigt kan føre til unikt designet og mere effektiv medicin.
Om forskningsprojektet DynaPLIX
DynaPLIX står for Dynamics of Protein-Ligand Interactions.
Projektet er finansieret gennem et ERC Synergy Grant på EUR 8,7 millioner over en seksårig periode.
Projektdeltagerne er: Professor Mikael Akke ved Afdelingen for Biofysisk Kemi, Center for Molekylær Proteinvidenskab, Kemisk Institut, Lunds Universitet; professor Kresten Lindorff-Larsen ved Linderstrøm-Lang Center for Proteinvidenskab, Biologisk Institut, Københavns Universitet; og Dr. Eike-Christian Schulz ved Center for Eksperimentel Medicin, University Medical Center Hamburg-Eppendorf.
ERC Synergy Grant
Det Europæiske Forskningsråd (ERC) fremmer forskning af højeste kvalitet inden for alle videnskabsområder gennem omfattende og langsigtede midler.
ERC støtter førende forskning, tværfaglige forskningsprojekter og banebrydende ideer inden for nye områder.
ERC Synergy Grants er rettet mod små teams af fremragende forskere, der ønsker at samarbejde om et fælles forskningsprojekt.
Læs mere på ERC's hjemmeside: ERC Synergy Grants 2022 - projekthøjdepunkter | ERC (europa.eu)
Nøgleord
Kontakter
Kresten Lindorff-Larsen
Professor
Biologisk Institut
Københavns Universitet
Mail: +45 3532 2027
Mobil: lindorff@bio.ku.dk
Michael Skov Jensen
Journalist og teamkoordinator
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
Mail: msj@science.ku.dk
Mobil:+ 45 93 56 58 97
Billeder
Information om Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Bülowsvej 17
1870 Frederiksberg C
35 33 28 28https://science.ku.dk/
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.
Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Nyt studie peger på Skagerrak som et slags ”fritidshjem” for den gådefulde grønlandshaj9.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grønlandshajen – verdens længstlevende hvirveldyr – forbindes oftest med kolde arktiske vande. Et nyt internationalt studie ledt af forskere fra Grønlands Naturinstitut og Københavns Universitet viser dog, at Skagerrak sandsynligvis fungerer som opvækstområde for unge grønlandshajer. Studiet peger også på at grønlandshajer slet ikke fødes i hverken Grønland eller andre steder i Arktis.
Old aerial photos give scientists a new tool to predict sea level rise3.7.2025 08:00:00 CEST | Press release
Researchers from the University of Copenhagen have gained unique insight into the mechanisms behind the collapse of Antarctic ice shelves, which are crucial for sea level rise in the Northern Hemisphere. The discovery of old aerial photos has provided an unparalleled dataset that can improve predictions of sea level rise and how we should prioritise coastal protection and other forms of climate adaptation.
Gamle luftfotos giver forskere nyt redskab til at forudsige havstigninger3.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har fået unik adgang til at forstå mekanismerne bag antarktiske ishylders kollaps, som er afgørende for havstigninger på den nordlige halvkugle. Et fund af gamle luftfotos har skabt et enestående datasæt, som kan forbedre vores forudsigelser af hvor meget havene stiger, og vores prioritering af kystsikring og andre klimatilpasninger.
Ny institutleder på IFRO: ”Faglighed og fællesskab går hånd i hånd”1.7.2025 10:49:17 CEST | Pressemeddelelse
Per Svejstrup er fra 1. august ansat som institutleder på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO). Den kommende leder træder ind i rollen med stor respekt for IFRO's faglige og kollegiale kultur med klare ambitioner for fremtiden.
Dangerous Variant of Salmonella Still Not Eradicated – Researchers Point to the Solutions1.7.2025 09:53:23 CEST | Press release
The infectious and multi-resistant cattle disease Salmonella Dublin can be fatal to both humans and animals and causes significant losses for farmers. Although Denmark has attempted to eradicate the disease since 2008, it has not yet succeeded. A study from the University of Copenhagen points to possible reasons – and the necessary solutions.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum