Størstedelen af de danske fisk fanges bæredygtigt

Størstedelen af alle danske vildtfangede fisk er i dag MSC-certificerede, den internationalt sværeste standard at opnå. “Fiskene bliver fanget på en måde, der ikke ødelægger den fantastiske natur, der er under havoverfladen, så der ikke overfiskes, og så andre fiskearter eller fugle og havpattedyr heller ikke skades af fiskeriet,” forklarer Ole Schmidt landechef i MSC (Marine Stewardship Council). Samtidig bliver fangsten sporet, så man kan garantere, at den fisk, man spiser, rent faktisk er fanget af en MSC-certificeret fisker” fortæller Ole Schmidt. Et årelangt samarbejde med Danmarks Fiskeriforening viser nu positive resultater.

“Når man fanger f.eks. sild og brisling bæredygtigt,” fortæller biolog Henrik Lund fra Danmarks Fiskeriforening, “så gøres det ved enten at bruge et midtvandstrawl eller et not. Det er begge net, hvor midtvandstrawlet bruger et kegleformet net, som bliver trukket efter et fartøj efter lokalisering af fiskene med sonar. For at undgå bifangst har nettet specifikke maskestørrelser, tilpasset den art der fiskes efter. Notet er et net som fiskerne kaster ud omkring stimer af fisk, lokaliseret med sonar.”

Inspiration til verdensmål

MSC er en global organisation, der certificerer fiskerier over hele verden efter en særlig standard, så forbrugerne kan vide, om de fisk, de køber, er fanget bæredygtigt. Faktisk er MSCs standard en inspirationskilde til FNs bæredygtighedsmål for fiskeri. I Danmark er langt størstedelen af de organiserede fiskere MSC-certificerede.

“De færreste tænker på, hvor rig en natur vi har under havet, med stenrev, tangskove og meget, meget mere. Det er grundlaget for, at vi overhovedet har en fiskebestand, og at vi kan spise de fisk, der lever i de danske farvande”, understreger Ole Schmidt.

De indre danske farvande er pressede af klimaforandringer og forurening

“For nylig fik vi MSC-certificeret fiskeriet af sild og brisling i Østersøen” fortæller biolog Henrik Lund fra Danmarks Fiskeriforening. “Og det, er vi glade for, har kunne lade sig gøre, da det ellers er svært at få MSC-certificeret fiskeri i Østersøen.”

I det vestligste af Østersøen og de indre danske farvande, er der stadig alvorlige problemer for havmiljøet, fortæller Henrik Lund: “Klimaforandringerne får temperaturerne til at stige i havene, iltsvind opstår når nedbør skyller kvælstof og fosfor ud i havet fra landjorden, og så er alle fiskene f.eks. forsvundet fra Fredericia efter branden hos Dangødning i 2016. Det er nogle af de medvirkende faktorer, som betyder, at der ikke er MSC-certificeret fiskeri i de indre danske farvande.”

Masser af jomfruhummere i Skagerrak og Kattegat

I 2019 blev der i Hirtshals alene landet 1.488 ton jomfruhummer fra Skagerrak til en værdi af 68 millioner kr.* Fiskeriet efter jomfruhummer er derfor et af de økonomisk vigtigste herhjemme, fortæller Henrik Lund: “Jomfruhummerfiskeriet er et vigtigt erhverv for mange små kystsamfund helt fra Gilleleje i de indre danske farvande til havnene langs Nordjyllands kyst.” 

Trawl med gummiskiver

“Det også vigtigt at sørge for, at bestanden klarer sig godt”, forklarer Henrik Lund. “Når man fisker MSC-certificeret efter jomfruhummer, betyder det, at man fanger dem med bundtrawl, der er net som trækkes over havbunden af et fartøj. Modifikationer som gummiskiver sørger for at nedbringe kontakten mellem nettet og havbunden. Samtidig fisker MSC-certificerede fiskere selvfølgelig ikke i beskyttede områder. Og det fungerer, for bestanden af jomfruhummere i Kattegat har det godt og har haft det godt i mange år.”

“Der har været en masse debat om bundtrawl, og vi oplever ofte at blive kritiseret for at tillade det i MSC. Men MSC laver ikke regler for, hvilke metoder eller redskaber fiskerne bruger. Det afgørende for os er, at man ikke gør uoprettelig skade på naturen. Derfor; hvis man kan dokumentere, at man bruger bundtrawl på en måde, hvor det hverken laver uoprettelig skade på havbunden eller giver store mængder uønsket bifangst, så er det muligt at komme ind under MSC-ordningen,” forklarer Ole Schmidt.

Limfjordens mange muslinger

I Ørodde på Mors blev der i 2019 landet 12.674 ton blåmuslinger og 8.038 ton hjertemusling fra Limfjorden. Og det er der en helt særlig grund til, forklarer Henrik Lund: “Limfjorden er yderst næringsstofbelastet, hvilket giver optimale vækstbetingelser for muslinger.”

“Blåmuslinger er ligesom fisk sunde at spise, og de indeholder en masse vitaminer, mineraler og sunde fedtstoffer,” siger Henrik Lund og fortsætter: “Man fanger muslinger med skrabere, der trækkes over havbunden. I Limfjorden har man en vægtbegrænsning på, hvor tung rammen af skraberen må være, hvorved påvirkningen på havbunden mindskes. Alle muslingefartøjer har en såkaldt black box ombord, så der er fuld dokumentation for fartøjernes aktiviteter.”

Nordsøen - stedet hvor de fleste fisk fanges

I Nordsøen bliver der primært fisket efter sild, brisling og sperling, men også efter den lille fisk tobis. F.eks. blev der i 2019 landet 54.571 ton tobis fra den centrale del af Nordsøen i Thyborøn. “De fleste kender måske ikke tobisen,” fortæller Henrik Lund “men den er faktisk en meget vigtig fiskeart, fordi den udgør en stor del af føden for mange rovfisk, bl.a. torsken. Derudover er den vigtig for industrien, da den bruges til at lave fiskemel og -olie. Den bliver fanget med trawl, ligesom ved jomfruhummere.”

“For tiden er al tobisfiskeri herhjemme MSC-certificeret” fortæller Ole Schmidt. “Men tobisen lever ikke særligt længe, og den flytter sig meget rundt. Derfor svinger den lokale bestand voldsomt - hvilket gør det svært at fastholde certificeringen, til alles frustration, især fiskernes. Derfor er der et samarbejde mellem MSC, fiskere, forskere og mange andre, for at se om man kan justere reglerne, så de bedre tager højde for vilkårene i virkeligheden uden at sætte bæredygtigheden på spil. For når man opdager et område, hvor standarden ikke fungerer efter hensigten eller trænger til at blive strammet op, så prøver man at forbedre det i forbindelse med de opdateringer, der laves hvert 5. år.”

*Alle tal er omtrentlige og hentet fra Fiskeristyrelsens dynamiske tabel for landinger