FORCE Technology

Storskala 3D-print i metal giver arkitekter nye muligheder i bæredygtig bydel

Del
FORCE Technology skal 3D-printe en bymodel i samarbejde med den kendte arkitektvirksomhed BIG - Bjarke Ingels Group, i forbindelse med en omfattende transformation af bydelen Solna Business Park i Stockholm.

Storskala 3D-print er på vej ind i de kreative brancher. Teknologien giver helt nye muligheder og dermed frihed indenfor design og arkitektur, og derfor oplever FORCE Technology – der ejer Nordens største metal-3D-printer – en gryende interesse fra kreative virksomheder.

FORCE Technology har således netop indgået et samarbejde med den kendte arkitektvirksomhed BIG, der har sat sit fingeraftryk over hele verden, bl.a. også i Ørestaden.

Denne gang står Stockholm for tur, hvor bydelen Solna Business Park får et markant løft med afsæt i FN’s 17 verdensmål. For at synliggøre over for borgerne i området, hvad projektet går ud på, har BIG designet en stor bymodel, som FORCE Technology skal 3D-printe i metal. Modellen skal stå i området fra projektets begyndelse i august 2021.

”Det er to meget forskellige verdner, med perfekt match, der mødes i det her projekt, og det er enormt spændende for os at være med til at forene de arkitektoniske visioner og den industrielle 3D-fremstilling. Det er først for nyligt blevet muligt at storskala 3D-printe i metal i Danmark, og den nye teknologi giver en helt særlig frihed og dermed værdi for de kreative brancher, så jeg forudser et boom på området indenfor de kommende år”, siger Peter Tommy Nielsen, der er Head of department, 3D print & AM Technology, i FORCE Technology.

”Desuden vil vi gerne være med til at gøre verden mere bæredygtig og sikker, og det får vi muligheden for med Solna Business Park, der er designet med udgangspunkt i de 17 verdensmål”, siger han.

FORCE Technology benytter MX3Ds printsoftware MetalXL i forbindelse med opgaven og trækker desuden på Lemvigh-Müller, som leverer printmaterialet til projektet.

Fakta om bymodellen
Modellen bliver 1,5 meter i diameter og bliver bygget på en 50 mm massiv plade. Omsat til kg print svarer det til 500 kg materiale og en totalvægt på omtrentlig 1200kg.

Den bliver printet af FORCE Technology i Nordens største metal-3D-printer på Lindø, og printningen af de mange bygnings- og parkdetaljer kommer til at tage omkring 200 timer.

Modellen skal stå i bydelen fra projektets start i august 2021.

For yderligere oplysninger kontakt:

Peter Tommy Nielsen, Head of department, 3D print & AM Technology, i FORCE Technology – tlf. 22697401 eller ptn@force.dk

Kontakter

Links

Information om FORCE Technology

FORCE Technology
FORCE Technology
Park Allé 345
2605 Brøndby

43 25 00 00https://forcetechnology.com/

FORCE Technology er en teknologisk rådgivnings- og servicevirksomhed, der arbejder for at skabe positiv teknologisk forandring og gøre verden mere bæredygtig og sikker.

Vi har siden 1940 hjulpet virksomheder gennem store teknologiske transformationer: Fra nitter til svejsning. Fra olieeventyr til vindmøller. Fra analogt til digitalt. Og vi er fortsat med til at definere den teknologiske fremtid.

Med mere end 1.100 medarbejdere fordelt på over 30 kontorer i 6 lande er vi førende, når det gælder specialistrådgivning, test, inspektion og kurser. Og som et af de store GTS-institutter i Danmark er vi en vigtig del af rygraden i det danske innovationssystem.

Følg pressemeddelelser fra FORCE Technology

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra FORCE Technology

Presseinvitation: Verdens største lukkede MEGA loop bliver indviet i Vejen8.5.2023 15:21:31 CEST | Pressemeddelelse

Den 12. maj bliver MEGA loop indviet. Det er verdens største lukkede loop til kalibrering af industrielle flowmålere. Loopet ligger i Vejen i Jylland, og det bliver over dobbelt så stort som de eksisterende kalibreringsfaciliteter i FORCE Technology. MEGA loop kan også håndtere kalibrering med brintblandinger, som er en væsentlig forudsætning for at være parat til at indgå i ambitionen om udbredelsen af Power-to-X i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye