FORCE Technology

Analyse skal kortlægge behov for nye grønne testfaciliteter

Del

Erhvervslivets behov for faciliteter til test af ny teknologi og løsninger indenfor grøn energi skal afdækkes i en ny analyse, som GTS-institutterne DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut og FORCE Technology står bag.

Ny viden og teknologi skal drive den grønne omstilling. Men i Danmark mangler vi tidssvarende faciliteter til test, demonstration og udvikling (TDU), som understøtter erhvervsliv og forskere i at udvikle og få godkendt nye grønne løsninger hurtigst muligt. 

Derfor skal DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut og FORCE Technology nu afdække erhvervslivets konkrete behov for TDU-faciliteter inden for grøn energi og sektorkobling.
Behovet for TDU-faciliteter er blandt andet dokumenteret i den erhvervsøkonomiske analyse ”Power-to-X – et vækstområde møder udfordringer”, hvor 8 ud af 10 virksomheder peger på, at TDU-faciliteter er af vital betydning.

Danmark kan blive foregangsland
“TDU-faciliteter kan mere end bare løse et konkret testbehov. De samler også virksomheder, universiteter, GTS-institutter og andre aktører omkring sig og er med til at udvikle viden og samle erfaringer. Det gør aktørerne dygtigere og bedre og kan gøre faciliteterne til omdrejningspunktet for nye styrkepositioner i erhvervslivet. Men for at opnå den effekt er vi først nødt til at kende industriens behov i detaljer,” siger Henrik Hassing, der er Technical Vice President i FORCE Technology.

”Vi vil gerne bidrage til, at Danmark bliver et foregangsland inden for fx Power-to-X. Uden en bæredygtig økonomisk model kommer det ikke til at ske. Derfor er det afgørende, at teknologi og nye løsninger hurtigt udvikles, godkendes og udbredes. Med de rette TDU-faciliteter kan vi hjælpe erhvervslivet på vej og være med til at sikre danske virksomheders konkurrenceevne i den grønne omstilling,” siger Carsten Damgaard, der er forskningsdirektør i Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut.

Åben dialog og videndeling
Projektet vil inddrage og afdække behovet hos aktører i hele værdikæden, og relevante parter bliver inviteret til åben dialog. Det skal sikre, at fremtidens faciliteter imødekommer både nutidens og fremtidens behov i erhvervslivet.

Det forventes, at de første resultater af analysen offentliggøres i foråret 2025.

Projektet er medfinansieret af Den Europæiske Union og vil blive gennemført i tæt samarbejde med Erhvervsfyrtårn Syd og Energy Cluster Denmark. 

Kontaktpersoner:
Carsten Damgaard, forskningsdirektør i Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, tlf. 51 64 79 35, cad@brandogsikring.dk
Henrik Hassing, Technical Vice President i FORCE Technology, tlf. 29 29 17 17, hnh@forcetechnology.com

Kontakter

Billeder

Om FORCE Technology

FORCE Technology er en teknologisk rådgivnings- og servicevirksomhed, der arbejder for at skabe positiv teknologisk forandring og gøre verden mere bæredygtig og sikker.

Vi har siden 1940 hjulpet virksomheder gennem store teknologiske transformationer: Fra nitter til svejsning. Fra olieeventyr til vindmøller. Fra analogt til digitalt. Og vi er fortsat med til at definere den teknologiske fremtid.

Med mere end 1.100 medarbejdere fordelt på over 30 kontorer i 6 lande er vi førende, når det gælder specialistrådgivning, test, inspektion og kurser. Og som et af de store GTS-institutter i Danmark er vi en vigtig del af rygraden i det danske innovationssystem.

Følg pressemeddelelser fra FORCE Technology

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra FORCE Technology

Presseinvitation: Verdens største lukkede MEGA loop bliver indviet i Vejen8.5.2023 15:21:31 CEST | Pressemeddelelse

Den 12. maj bliver MEGA loop indviet. Det er verdens største lukkede loop til kalibrering af industrielle flowmålere. Loopet ligger i Vejen i Jylland, og det bliver over dobbelt så stort som de eksisterende kalibreringsfaciliteter i FORCE Technology. MEGA loop kan også håndtere kalibrering med brintblandinger, som er en væsentlig forudsætning for at være parat til at indgå i ambitionen om udbredelsen af Power-to-X i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye