Større fokus på basale cybertiltag kan øge sikkerheden i den finansielle sektor
1.7.2021 06:00:00 CEST | Deloitte | Pressemeddelelse
Mange organisationer i den finansielle sektor kan forstærke deres cyberforsvar markant ved at prioritere basale it-sikkerhedstiltag højere. Det viser ny spørgeundersøgelse blandt 80 cyberansvarlige i den finansielle sektor foretaget af Epinion for Deloitte.
Således svarer kun 9 procent, at deres organisation har implementeret samtlige af de følgende fire grundlæggende cybertiltag, man bør have i dag: regelmæssig cybertræning af alle ansatte, løbende cybervedligeholdelse, planlægning og test af ’incident response’ samt udarbejdelse af en operationel og strategisk plan for at beskytte organisationen mod cybertrusler.
Leder af Deloitte Cyber Risk, Jay Choi, understreger, at den finansielle sektor generelt har et høj cybersikkerhedsniveau, men at der stadig er plads til forbedring med relativt simple greb.
”Den finansielle sektor har generelt et ganske professionelt cyberforsvar som følge af blandt andet lovkrav og erfaring med i årtier at have forsvaret sig mod sofistikerede hackere. Dog bør ingen hvile på laurbærrene, og vores undersøgelse viser nogle mangler. De grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger kan i høj grad være med til at sikre, at organisationer er et skridt foran,” siger Jay Choi.
Lavthængende frugter
Sikkerhedsforanstaltningerne, som Deloittes spørgeundersøgelse stiller skarpt på, kan betragtes som lavthængende frugter, aktørerne i sektoren kan høste og derved øge it-sikkerheden betragteligt.
For hverken cybertræning af medarbejdere, cybervedligeholdelse, test af ’incident response’ eller udarbejdelsen af en strategisk forsvarsplan er omkostningstungt. Initiativerne kræver hovedsageligt tid, know-how og en dedikeret indsats at implementere.
”Vores undersøgelse bekræfter vores oplevelse af, at truslen fra hackere fortsætter med at stige. Derfor bør undersøgelsens resultater give stof til eftertanke og motivere flere i sektoren til at prioritere disse basale, men afgørende initiativer,” siger leder af Deloitte Cyber Risk, Jay Choi.
Lovgivning udfordrer
Deloittes undersøgelse viser ligeledes, at en tredjedel af de adspurgte virksomheder har vanskeligheder ved at leve op til lovgivningen på cyberområdet.
Den relativt høje andel overrasker Jay Choi, som mener, at forklaringen kan skyldes særligt to faktorer. Dels kan reglerne være komplekse i sig selv, og dels skal mange virksomheder i den finansielle sektor overholde en myriade af forskellige regulativer, som hver især er gældende i de lande og regioner, virksomhederne opererer.
”Lovgivning er et grundvilkår, alle virksomheder må acceptere, og det er vigtigt at være på forkant med reglerne og prioritere compliance. Det er dels billigere, ligesom arbejdet kan bidrage til at løfte sikkerheden på tværs af virksomheden.”
Nøgleord
Kontakter
Jay Choi, partner og leder af Deloitte Cyber Risk: 30934192 / jaychoi@deloitte.dk
Johannes Nørgaard, presseansvarlig i Deloitte: 60863444 / jonoergaard@deloitte.dk
Johannes NørgaardPresseansvarlig
Tlf:60863444jonoergaard@deloitte.dkLinks
Information om Deloitte
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Martin Nyrop bliver CEO i Deloitte Danmark6.2.2026 09:55:25 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største revisions- og rådgivningshus får ny administrerende direktør. Martin Nyrop overtager posten fra Christian Jensby, som er udpeget til Group CEO i Rambøll. Det formelle skifte gælder fra dags dato.
Christian Jensby fratræder som CEO for Deloitte Danmark6.1.2026 13:36:05 CET | Pressemeddelelse
Efter 15 år i Deloitte, senest tre år som CEO, stopper Christian Jensby som CEO og tiltræder i stedet i rollen som Group CEO hos Rambøll.
Danske og nordiske virksomheder investerer massivt i AI, men sakker bagud på realisering af værdi4.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nordiske virksomheder afsætter en lige så stor andel af deres budget til kunstig intelligens som virksomheder i resten af Europa. Alligevel oplever de en markant langsommere realisering af forretningsværdi, viser en ny undersøgelse fra Deloitte.
Sammenhængskraft bliver superlimen i den kommende tids oprustning26.11.2025 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Ved at prioritere sammenhængskraft og alliancer kan Danmark og Europa stå stærkere i en forandret verdensorden. Det er hovedbudskabet i en ny rapport om oprustning, som rådgivnings- og revisionshuset Deloitte og tænketanken Kraka udgiver i dag.
Deloitte lander rekordomsætning i udfordrende finansår28.10.2025 08:55:17 CET | Pressemeddelelse
Som det mest værdifulde brand inden for revisions- og rådgivningsbranchen står Deloitte et stærkt sted og kommer ud af finansåret 2024/25 med en tilfredsstillende vækst på 3 procent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
