Sam Partner A/S

Storgrossister går sammen om tankstations- og automarkedet

Del
Frem for at blive konkurrenter går koldingensiske Sam Partner nu sammen med Aarhusianske Avant Denmark om salget af vedligeholdelses- og bilplejeprodukterne fra Basta Car Care.
Partner og CEO i SAM Partner, Michael Duus og salgs- og souschef i Avant Denmark, Flemming Skou, flankeret af Basta Car Care produkter. Foto: PR
Partner og CEO i SAM Partner, Michael Duus og salgs- og souschef i Avant Denmark, Flemming Skou, flankeret af Basta Car Care produkter. Foto: PR

Fra 1. januar 2020 indgår storgrossisterne fra Sam Partner og Avant Denmark et strategisk samarbejde om salget og distribueringen af vedligeholdelses- og bilplejeprodukter fra Basta Car Care. Dette sker efter, at Sam Partner den 14. juli i år overtog alle aktiviteter i Basta Car Care.

– At indgå i samarbejde med Avant er det næste logiske skridt i udviklingen af Basta Car Cares varemærke i Danmark. Frem for at blive konkurrenter kan vi sammen levere en endnu bedre service til vores kunder. Servicestationer og den professionelle autobranche er et stort og vigtigt marked, og her er Avant en særdeles stærk spiller. Vi er meget glade for den nye samarbejdsaftale, udtaler Michael Duus, CEO og partner i Sam Partner.

Med samarbejdet overgår håndteringen af alle Sam Partners kunder og varemærker inden for servicestations- og autobranchen til Avant Denmarks disponering.

Kunder og slutbrugere får glæde af samarbejdet

Avant Denmark har importeret og distribueret autotilbehør, biludstyr og bilplejeprodukter siden 1977 og har handlet med Basta Car Care produkter længe inden Sam Partners overtagelse af varemærket. Man er derfor meget begejstrede for nu at blive eneforhandler til det marked, Avant Denmark repræsenterer i Danmark:

– Med den nye aftale styrkes Avant Denmarks i forvejen brede bilpleje sortiment yderligere. Vi vil nå ud til endnu flere kunder, og vi kan holde dem opdateret med produktinfo, nye tiltag og kampagner. Det kommer ligeledes slutbrugeren til gode, fortæller salgs- og souschef i Avant Denmark, Flemming Skou, og uddyber:

 

– Samarbejdet er perfekt, fordi vi med den direkte kontakt til producenten kan påvirke udviklingen af nye produkter, så den imødekommer de tendenser og efterspørgsler, der kommer fra markedet. Derved kan vi levere de ønskede produkter til vores kunder, og gennem dem, videre ud til slutbrugerne.

 

Avant Denmark er dansk importør af kendte varemærker som for eksempel Thule bagagetilbehør, Alpine Mobil Media, BBS alufælge, Welldone barnestole, og indenfor bilpleje, nu også den fulde produktlinje fra Basta Car Care, der blandt andet omfatter vaske, -rense og plejeprodukter og andet tilbehør til bilen.

Nøgleord

Kontakter

Michael Duus
Administrerende direktør, Sam Partner
(+45) 40 11 55 00
md@sampartner.dk


Flemming Skou
Salgs- & Souschef, Avant Denmark
(+45) 86 78 52 00
flemming@biludstyr.dk

Billeder

Partner og CEO i SAM Partner, Michael Duus og salgs- og souschef i Avant Denmark, Flemming Skou, flankeret af Basta Car Care produkter. Foto: PR
Partner og CEO i SAM Partner, Michael Duus og salgs- og souschef i Avant Denmark, Flemming Skou, flankeret af Basta Car Care produkter. Foto: PR
Download

Information om Sam Partner A/S

Sam Partner A/S
Sam Partner A/S
Kokbjerg 31
6000 Kolding

76 34 03 00http://www.sampartner.dk

Sam Partner A/S er et handelsselskab med fokus på nonfoodprodukter inden for blandt andet bil, hus og have, maling, hobby- og fritidsartikler samt køkken og bad. Sam Partner A/S er etableret i 2002. Virksomheden er kåret som gazelle af Børsen og har repræsentationskontorer i Chengdu, Wuhan, New Delhi og Poznan. Der er i alt ansat cirka 50 medarbejdere i koncernen med hovedsæde i Kolding. www.sampartner.dk

 

Avant Denmark ApS er etableret i 1977 under navnet DBU Dansk Biludstyr A/S og skiftede i 2014 til det nuværende navn. Virksomheden hører til i Aarhus, beskæftiger cirka 40 medarbejdere, er Danmarks største biludstyrsimportør og er totalleverandør til hele den danske autobranche. www.biludstyr.dk

Følg pressemeddelelser fra Sam Partner A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sam Partner A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye