Sam Partner A/S

Tendens: Danske virksomheder bruger Polen som ny rekrutteringsløsning

Del
Hjemlige rekrutteringsudfordringer til etablering af danske af afdelinger i Polen får virksomheder til at finde højtuddannede medarbejdere i øst. Dansk grossist har netop ansat fem polske medarbejdere.
Michael Duus (til højre) giver medarbejderne i Polen – ledt af Wojciech Majchrzycki (til venstre) – en stor del af æren for, at investeringen har haft en succesfuld begyndelse. Foto: PR.
Michael Duus (til højre) giver medarbejderne i Polen – ledt af Wojciech Majchrzycki (til venstre) – en stor del af æren for, at investeringen har haft en succesfuld begyndelse. Foto: PR.

Manglen på kvalificeret arbejdskraft er i visse brancher blevet desperat. Det får nu flere danske virksomheder til at kigge mod Polen for at finde de manglende ingeniører, it-udviklere og kommercielle profiler med international erfaring. Polen har udviklet sig til meget mere end et land med lave lønninger, hvor virksomheder billigt kan få produceret varer. Af de ti lande, der i 2005 blev optaget i EU, ligger Polen solidt i spidsen, når det kommer til levestandard, økonomisk vækst og ikke mindst uddannelsesniveau.

– Danske virksomheder investerer ikke længere i Polen på grund af lave lønninger – de ligger typisk kun 20 procent under de danske. Vi oplever, at flere danske virksomheder engagerer sig i Polen for at få adgang til højtuddannet og flittig arbejdskraft inden for områder, hvor det er svært at finde kvalificerede danskere, forklarer Jens Thomsen, chef for handelsafdelingen i Eksportrådet i Polen, hvor han som udenrigsministeriets udsendte eksportrådgiver har kontakt til landets næsten 1000 danske virksomheder.

– På de humanistiske og kreative uddannelser er polakkerne stadig ikke helt så stærke. Til gengæld er de fuldt på højde med Danmark og resten af Vesteuropa på alle naturvidenskabelige og merkantile retninger, hvor der skal regnes, skrives koder og handles. Samtidig minder polakkers mentalitet og arbejdsetik meget om, hvad vi kender hjemmefra, og de falder derfor hurtigt ind i en dansk virksomhedskultur, mener Jens Thomsen.

Essentielt med de rigtige mennesker

En af de virksomheder, der har satset fuldt ud på kompetent polsk arbejdskraft til sin polske afdeling, er grossistvirksomheden Sam Partner i Kolding, der leverer varer til flere danske og nordiske super- og byggemarkedskæder. For nyligt investerede virksomheden markant i et nyt handelskontor i Polen og ansatte i den forbindelse fem polske medarbejdere for at effektivisere handlen med hovedsageligt Polen, men også resten af Østeuropa.

– Vi har virkelig ramt plet med de mennesker, vi har ansat til at drive handlen i Polen. Når vi skal åbne en helt ny afdeling så langt væk, handler det i den grad om de rigtige mennesker, og det er udelukkende på grund af de fem medarbejdere, vi har sikret os en så forrygende start, siger Michael Duus, CEO i Sam Partner.

Til at begynde med ville han gerne rekruttere en dansk handelsprofil med international erfaring til at lede kontoret, men efter lang tids søgen uden de rigtige kandidater måtte han ty til plan B – et valg, han nu er yderst tilfreds med.

– Med det nuværende hold i Polen kan vi komme et spadestik dybere, end hvis forhandlingerne skulle foregå på engelsk. Det lokale kendskab og netværk er essentielt for vores evne til at skabe succes, forklarer Michael Duus, der er imponeret over vilkårene og handelsmulighederne i Polen.

Nøgleord

Kontakter

Michael Duus
Administrerende direktør, Sam Partner
(+45) 40 11 55 00
md@sampartner.dk

Billeder

Michael Duus (til højre) giver medarbejderne i Polen – ledt af Wojciech Majchrzycki (til venstre) – en stor del af æren for, at investeringen har haft en succesfuld begyndelse. Foto: PR.
Michael Duus (til højre) giver medarbejderne i Polen – ledt af Wojciech Majchrzycki (til venstre) – en stor del af æren for, at investeringen har haft en succesfuld begyndelse. Foto: PR.
Download
Wojciech Majchrzycki leder kontoret i Polen og er samtidig partner i projektet, hvilket er med til at sikre hans fulde dedikation. Foto: PR.
Wojciech Majchrzycki leder kontoret i Polen og er samtidig partner i projektet, hvilket er med til at sikre hans fulde dedikation. Foto: PR.
Download
Sam Partner vil ikke kun importere varer fra Polen og Østeuropa. Virksomheden har også et mål om at blive fast leverandør til polske bygge- og supermarkeder. Foto: PR.
Sam Partner vil ikke kun importere varer fra Polen og Østeuropa. Virksomheden har også et mål om at blive fast leverandør til polske bygge- og supermarkeder. Foto: PR.
Download

Links

Information om Sam Partner A/S

Sam Partner A/S
Sam Partner A/S
Kokbjerg 31
6000 Kolding

76 34 03 00http://www.sampartner.dk

Sam Partner A/S er et handelsselskab med fokus på nonfoodprodukter inden for blandt andet hus og have, maling, hobby- og fritidsartikler samt køkken og bad. Sam Partner A/S er etableret i 2002. Sam Partner A/S er særligt rettet mod opgaver i Østeuropa. Virksomheden er kåret som gazelle af Børsen, har repræsentationskontorer i Chengdu, Wuhan, New Delhi og nu altså i Poznan. Sam Partner A/S har inden for et år foretaget tre strategiske opkøb af virksomhederne G. Funder, Friedberg og senest Avenue. Der er ansat cirka 60 medarbejdere i koncernen med hovedsæde i Kolding.

Følg pressemeddelelser fra Sam Partner A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sam Partner A/S

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye