Storebæltsbroen – HELE Danmarks bro
13.6.2019 16:18:16 CEST | Sund & Bælt | Pressemeddelelse
For 21 år siden åbnede H. M. Dronning Margrethe 2. Storebæltsbroen for biltrafik. Få år tidligere var der imidlertid ikke begejstring for den kommende forbindelse. Så sent som i 1997, et år før vejdelen åbnede, var kun godt en fjerdedel af danskerne tilhængere af broen. To tredjedele mente i øvrigt, at de fortsat ville foretrække at sejle over Storebælt, og omkring 40 pct. var nervøse for at tage toget gennem tunellen.
Men skepsis og frygt blev gjort til skamme. Forbindelsen er en ubestridt trafikal succes.
Hovedstaden kører mest på Storebælt
Nye tal fra Sund & Bælt viser, at Storebæltsbroen er hele Danmarks bro. Alle landsdele bruger flittigt broen. Man kunne måske tro, at dem, der bor nærmest broen, kører mest på den. Men tallene viser, at Region Hovedstaden i 2019 har kørt over broen flest gange. Hele 22 pct. af kunderne på Storebælt kommer fra Hovedstadsområdet. Region Syddanmark er det næststørste kundesegment på Storebælt med 18 pct, hvoraf de 13 pct. er fra Fyn.*

- Det er interessant at se, at kunderne geografisk fordeler sig nogenlunde ligeligt hhv. øst og vest for Storebælt. Det fastslår, at Storebæltsbroen har en enorm betydning for hele det danske samfund, da den udgør en trafikal livsnerve mellem Øst- og Vestdanmark, siger Camilla Riff Brems, Analysechef i Sund & Bælt.
5 gange så meget trafik
Tallene viser samtidig, at 45 pct. af kunderne på Storebælt i 2019 er fritidskunder, mens 25 pct. er erhvervskunder og 6 pct. pendlere. De resterende 24 pct. er kort- og kontantkunder.
Sammenlignet med samme periode i 2018 er det 3 pct. flere fritidskunder i 2019, mens der er 5 pct. færre kunder, der betaler med kort eller kontanter. Det skyldes, at priserne på Storebælt i januar 2018 blev sat ned for de kunder, der benytter automatisk betaling såsom BroBizz og PayByPlate.

Billedtekst: Fritidskunder, der før brugte kort eller kontant, betaler nu med BroBizz eller PayByPlate for at spare penge på turen over bæltet.
Og det er en vigtig udvikling. Hvert år stiger trafikken på Storebælt. I dag kører flere end 35.000 køretøjer over Storebæltsbroen om dagen. Det er 5 gange så meget, som da broen åbnede, og trafikudviklingen ventes af fortsætte. På de travleste dage kan trafikken komme op over 50.000 køretøjer. Til sammenligning blev der i gennemsnit i 1997, som var det sidste hele år med færgedrift, transporteret ca. 8.200 køretøjer over Storebælt.
- Med automatisk betaling kan vi få kunderne hurtigere igennem betalingsanlægget. Og med den fortsatte trafikvækst er det vigtigt, at flere kunder bruger BroBizz eller PayByPlate, så de undgår at holde i kø i anlægget, fortæller Camilla Riff Brems.
I dag har over 250.000 kunder tilmeldt sig PayByPlate, og over 1 mio. BroBizz er sendt med posten.
* Tallene gælder udelukkende kunder i personbil. Sund & Bælt har hentet oplysninger om bl.a. kundernes geografiske placering samt betalingsform gennem deres lokalaftaler med Storebælt. Det er kun 2/3 af kunderne, som har en lokalaftale med Storebælt. De resterende kunder uden lokalaftaler betaler typisk med kort eller kontant.
Kontakter
Nathalie Emsø
Digital Manager, Presse
Tlf. 23 29 68 19
Mail: nae@sbf.dk
Billeder







Vedhæftede filer
Information om Sund & Bælt
Sund & Bælt er en teknologidrevet infrastrukturvirksomhed, som ejer og driver forbindelserne over Storebælt og Øresund og om nogle år også forbindelsen over Femern Bælt til Tyskland. Vi bidrager dagligt til at øge mobiliteten for de mere end 250.000 kunder, som benytter vores infrastruktur. Sund & Bælts datterselskab Brobizz A/S driver herudover automatiske betalingsløsninger, som tilbyder elektronisk afregning på veje, broer, færger og parkeringsanlæg i Skandinavien og Europa. Sund & Bælt har sat en ambition om, at vi skal være bedst til at anlægge, drive og finansiere brugerbetalt infrastruktur, der styrker mobiliteten i Danmark og Europa.
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
The Weeknd satte ekstra fart på weekend-trafikken10.7.2026 12:10:12 CEST | Pressemeddelelse
Trafikken over Storebælt var samlet set stabil i andet kvartal af 2026. Men en travl weekend i juni skilte sig ud, da både The Weeknd i Parken og Heartland Festival på Fyn sendte flere biler over broen.
Sund & Bælt udskifter sporskifter på jernbanen over Storebælt6.7.2026 09:34:27 CEST | Pressemeddelelse
For at sikre en stabil og sikker togtrafik over Storebælt opgraderer Sund & Bælt i juli jernbanen mellem Korsør og Nyborg. Arbejdet omfatter udskiftning af otte sporskifter og betyder, at togtrafikken over Storebælt bliver erstattet af togbusser, mens arbejdet står på.
Sund & Bælt nedsænker næste del af Femern Bælt-tunnelen29.6.2026 11:02:06 CEST | Pressemeddelelse
Endnu et tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen er nu på plads på havbunden ud for Lollands kyst.
Sommertrafikken på Storebælt24.6.2026 09:14:58 CEST | Pressemeddelelse
Når skolernes sommerferie begynder på fredag, stiger trafikken betydeligt. Særligt lørdage og søndage mellem 10.00 og 17.00 bliver travle over Storebælt.
Tysk og dansk transportminister besøgte Femern Bælt-tunnelens byggepladser22.6.2026 16:59:53 CEST | Pressemeddelelse
Den danske transportminister Signe Munk og den tyske transportminister Patrick Schnieder har i dag besøgt byggepladserne ved Femern Bælt-tunnelen. Besøget markerede deres første møde og deres første fælles besøg ved det store infrastrukturprojekt. Schleswig-Holsteins transportminister Claus Ruhe Madsen deltog også.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
