Store datasæt afslører små RNA-molekyler med en rolle i epilepsi

Epilepsi er en neurologisk lidelse, der er kendetegnet ved tilbagevendende epileptiske anfald, og den udviser et bredt spektrum i sværhedsgrad og i modtagelighed for behandling. Epilepsi i tindingelappen (TLE) er en epilepsitype, hvor anfaldene ofte opstår i et område i hjernen kaldet hippocampus. Mange TLE-patienter reagerer ikke på medicinsk behandling, og det kan derfor blive nødvendigt at fjerne væv fra hjernen ved en operation for at mindske patientens symptomer.
Jørgen Kjems og samarbejdspartnerne i EpimiRNA studerede hjernevæv fra tre forskellige gnavermodeller for epilepsi - udtaget før og efter et epileptisk anfald - og brugte en teknik, der kan læse mange RNA-sekvenser på en gang, til at kortlægge ændringer i mængden og variationen af forskellige RNAer. En gruppe af små ikke-kodende RNA'er (mikroRNA'er) reagerede på samme måde i alle tre dyremodeller både før og efter epileptiske anfald, hvilket tydede på en generel rolle i epilepsi snarere end en artsspecifik effekt.
Forfatterne viste også, at hæmning af disse mikroRNA'er ved indsprøjtning af antisense RNA strenge reducerede hyppigheden af epileptiske anfald i mus. Den underliggende molekylære mekanisme bag denne virkning er ikke fuldt afklaret, men bioinformatisk analyse og data for proteinsammensætningen i prøverne tyder på, at signaler, der også styrer celledeling og udvikling er involveret.
Konklusionerne i artiklen er et resultat af mere end fire års arbejde, og forfatterne håber, at den store mængde ny data kan fungere som en ressource til fremtidige studier af epilepsi.
Arbejdet, der er offentliggjort i tidsskriftet PNAS, er ledet af den tidligere MBG / INANO-postdoc Morten Venø - nu direktør for AU-spin-off-virksomheden Omiics - og udført i tæt samarbejde med det EU-finansierede konsortium EpimiRNA. Samarbejdet gjorde det muligt at få adgang til avancerede dyremodeller for epilepsi, og RNA oprenset fra disse dyr blev analyseret i Jørgen Kjems' laboratorium.
Link til den videnskabelig artikel i PNAS med titlen: A systems approach delivers a functional microRNA catalog and expanded targets for seizure suppression in temporal lobe epilepsy.
Nøgleord
Kontakter
Professor Jørgen Kjems
Center for Cellular Signal Patterns (CellPAT)
Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO)
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
+45 28992086 - jk@mbg.au.dk
Billeder

Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Lille flagermus jager som løver – bare bedre3.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En lille flagermus bruger en “hæng-og-vent”-strategi til at spare energi og fange store byttedyr med overraskende stor succes
Mysterium opklaret: Sådan fanger og spiser store fla-germus spurve i luften10.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter næsten 25 års forskning er det endelig afsløret: Europas største flagermus ikke bare spiser småfugle – de jager og fanger dem i over en kilometers højde. Og spiser dem uden at lande.
Ny dansk teknologi kan gøre vinduer intelligente – helt uden strøm29.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet et nyt lysfølsomt hybridmateriale, som indlejret i vinduesglas automatisk tilpasser sig solens styrke og regulerer varmeindstråling i bygninger. Teknologien virker uden strøm og elektronik og har potentiale til at mindske energiforbrug og CO₂-udledning fra køling, især i moderne glasbyggeri.
Flagermus jager hurtigere, når de både bruger øjne og ører10.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det var noget af en øjenåbner for en gruppe forskere, da de opdagede, at flagermus også bruger øjnene, når de jager insekter − i hvert fald, når det er lyst nok til det. Målinger viser, at når insektædende flagermus kombinerer ekkolokalisering og syn, sætter det turbo på fangsten.
Klimaforandringer skubber bøg og rødgran mod nord: Danske skove vil være helt forandrede i år 210019.8.2025 14:35:45 CEST | Pressemeddelelse
Om få årtier vil klimaet i mange af verdens skove være så anderledes, at mange af deres træer får svært ved at overleve. I Danmark risikerer vi, at arter som bøg og rødgran bliver presset ud, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum