Stor undersøgelse af tilfredsheden med Guldborgsund Kommune
28.10.2019 15:45:02 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Hvad synes du om livskvaliteten i vores kommune? Hvordan oplever du kontakten med kommunen, og hvad mener du om kommunens folkeskoler eller kulturliv? Og hvad synes du, at kommunen især skal prioritere? Det er blot nogle af de spørgsmål om kommunen, som 6.000 borgere nu bliver bedt om at tage stilling til i en undersøgelse af borgernes tilfredshed med Guldborgsund Kommune.
”Formålet med undersøgelsen er at få et overblik over, hvor kommunen gør det godt, og hvor det kan blive bedre og det kan vi bruge, når vi skal prioritere de kommende års opgaver på skolerne, omkring trafikken eller noget helt tredje” fortæller borgmester John Brædder.
Undersøgelsen sættes i gang torsdag den 31. oktober og løber til 25. november. De 6.000 tilfældigt udvalgte borgere får en besked i deres e-Boks med et link til undersøgelsen.
”I vores kommune har vi en vision om, at vi sammen med borgerne kan skabe et endnu stærkere Guldborgsund. Over 500 borgere var med til at forme den strategi, vi arbejder efter lige nu, og det tætte samarbejde vil vi gerne fortsætte med. Derfor spørger vi nu 6000 borgere om at hjælpe os ved at besvare en række spørgsmål om at bo i kommunen” siger John Brædder og fortsætter ”Vi er meget opmærksomme på borgernes ønsker og prioriteringer, og for at få så godt et grundlag som muligt for kommunens indsatsområder fremover, er det altså rigtig godt med borgeres input. Vi kan selvfølgelig ikke efterkomme alle ønsker, men vi er meget interesserede i at få borgernes synspunkter frem, og det er undersøgelsen et godt værktøj til” slutter borgmester John Brædder.
Det er anden gang undersøgelsen gennemføres. Første gang var i starten af byrådsperioden før sommerferien i 2018. Undersøgelsen gentages igen ultimo 2021.
Undersøgelsen foretages af Plan Gruppen, som er det firma der har udviklet undersøgelsen i samarbejde med en række forskellige kommuner. I løbet af de kommende år er ambitionen, at endnu flere kommuner vil få lavet en undersøgelse nøjagtig magen til Guldborgsunds, og på den måde bliver der mulighed for, at kommunerne kan sammenligne sig med hinanden og det kan være med til at udvikle kvaliteten af kommunernes tilbud.
Billedtekst: Borgerinddragelse er vigtig for at skabe de bedste fælles resultater. eksempelvis deltog over 500 borgere aktivt i udviklingen af kommunens stragegi for de næste mange år. Her er det borgermødet på Kulturfabrikken, hvor der efter debatten blev serveret spaghetti bolognese.
Fakta: Emner i tilfredshedsundersøgelsen:
- Kommunen som levested
- Information, kontakt, betjening
- Institutioner, skoler, ældre
- Infrastruktur, transport, miljø
- Kultur og fritid
- Sundhed
- Politik/demokrati
- Prioriteringer
- Kommentarer fra borgerne
For yderligere information kontakt:
Borgmester John Brædder på tlf.: 2518 0390
Chefkonsulent Rikke Betak Lund på tlf.: 2518 0248
Billeder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
1.000 pophits, gospel, italiensk DJ og meget mere til Kulturnat i Nykøbing F23.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 2. oktober bliver Nykøbing F. fyldt med musik, kunst og kreative oplevelser, når Kulturnatten igen forvandler byens gader, torve og pladser til scener. Publikum kan blandt andet danse til en lydcollage med mere end 1.000 pophits, opleve en italiensk DJ på Torvet og møde Marie Carmen Koppel.
3 forfattere, 3 dage, 450 skoleelever – fokus på læseglæden i Guldborgsund17.9.2026 14:28:37 CEST | Pressemeddelelse
Hovedbiblioteket har haft besøg af tre af landets stærke børne- og ungdomsforfattere
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
Faciliteter i landdistrikterne får et løft: 339.000 kroner til lokale fællesskaber1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire projekter i Grænge, Stubbekøbing og Øster Toreby får tilsammen 339.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Pengene går til nyt tag, en mastekran, toiletforhold og en ny tribune. Fælles for projekterne er, at de skaber bedre rammer for et aktivt hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

