Stor stigning i hjortepåkørsler i maj: Nu skal du passe på
6.5.2019 08:01:45 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse

Maj måned markerer starten på højsæsonen for påkørsler af hjorte og dådyr i trafikken, og det er noget en stor del af de danske bilister har været ude for.
Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Gjensidige Forsikring.
Her svarer 19 procent af de adspurgte, at de har oplevet at påkøre en hjort eller dådyr, mens 17 procent siger, de har været tæt på at ende i en påkørsel.
Sidste år blev Dyrenes Beskyttelse kontaktet 1087 gange i maj måned, efter at en bilist havde påkørt en hjort eller dådyr, hvilket var omkring dobbelt så ofte som de foregående måneder.
Tallet for hele året lyder på 10.445 anmeldelser om påkørsler mod 8.653 året forinden. Det er en stigning på hele 20 procent.
Og derfor bør man som bilist være ekstra opmærksom den kommende tid, lyder det fra skadedirektør i Gjensidige Forsikring, Henrik Sagild.
”Det er ikke kun en skræmmende oplevelse for bilisten og dyret, det kan også skabe særdeles farlige situationer i trafikken, når der sker en påkørsel. Og derfor er det en god ide at følge nogle simple råd, så man kan nedsætte risikoen for at ende i et uheld,” lyder det fra Henrik Sagild, der er skadedirektør i Gjensidige Forsikring.
Han opfordrer i første omgang til at sænke farten og være ekstra opmærksom, hvis man kører i et område med skov i skumringstiden, og at man bevarer overblikket, hvis en påkørsel er uundgåelig.
”Brems hårdt ned og hold fast i rattet og undgå så vidt muligt at lave en undvigemanøvre, da det kan føre til en endnu farligere situation, hvis du så kolliderer med et træ eller en anden bilist,” lyder advarslen fra Henrik Sagild.
Gode råd, hvis du har påkørt et dyr:
1. Hvis dyret er dødt, er det vigtigt at fjerne dyret fra vejbanen. Læg dyret i rabatten eller i grøftekanten, så andre trafikanter ikke påkører dyret eller forsøger at undvige påkørsel af det.
2. Hvis dyret overlever påkørslen og selv er i stand til at løbe væk fra ulykkesstedet, skal du ikke forfølge det.
3. Er dyret dødt, skal Falck kontaktes, men er dyret blot kvæstet og ikke dødt, skal du ringe til Dyrenes Vagtcentral på tlf. 1812.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring i marts 2019 blandt 1209 repræsentativt udvalgte danskere.
Har du nogensinde påkørt eller været tæt på at påkøre et dyr?
- Ja, jeg har påkørt et vildt dyr (en hjort, dådyr eller lignende) 19%
- Ja, jeg har påkørt et tamt dyr (en kat, hund eller lignende) 13%
- Ja, jeg har været tæt på at påkøre et vildt dyr 17%
- Ja, jeg har været tæt på at påkøre et tamt dyr 6%
- Nej 55%
- Ved ikke 1%
Nøgleord
Kontakter
Søren Moth FrederiksenKommunikationskonsulent
Tlf:41 77 50 18smf@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et af de ledende nordiske skadeforsikringsselskaber, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 3.900 medarbejdere, heraf 700 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også bank, pension og opsparing. Driftsindtægterne var 26 mia. NOK i 2018, mens forvaltningskapitalen udgjorde 157 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Over 100 ulykker: På disse rejsemål kommer danskerne galt afsted28.1.2026 07:32:00 CET | Pressemeddelelse
Mens kulde og sne har ramt Danmark, rejser mange danskere mod varmere himmelstrøg, og her er det populært at leje scooter eller motorcykel til at transportere sig rundt. Det er dog langt fra risikofrit, viser nye skadestal fra Gouda Rejseforsikring.
Stor stigning lige nu: Danskernes rør lider i kulden24.1.2026 09:01:00 CET | Pressemeddelelse
Over 50 skadesager om frostsprængte rør har allerede ramt Gjensidige i år, og det forventes kun at blive værre, når køligt vejr igen strømmer ind over landet.
Hver fjerde løber dropper lyset i vintermørket – kan koste dyrt20.1.2026 07:36:00 CET | Pressemeddelelse
Januar er højsæson for nytårsforsæt, og mange danskere snører løbeskoene for at komme i form. En ny undersøgelse viser dog, at lyset bliver glemt på løbeturen, og det kan skabe farlige situationer i trafikken.
Efter nye regler: 17-årige bilister sigtet 1000 gange på et halvt år12.1.2026 07:32:00 CET | Pressemeddelelse
Der er blevet foretaget godt 1000 sigtelser af 17-årige bilister, siden det den 1. juli 2025 blev tilladt at køre bil uden ledsager i dagtimerne. Og her er det særligt sager om for høj hastighed, der fylder. Det viser nye tal, som Rigspolitiet har udleveret til Gjensidige.
Glipper potentielle besparelser: Hver anden tjekker sine forsikringer for sjældent10.1.2026 09:05:00 CET | Pressemeddelelse
Det kan give ro i hverdagen og økonomisk overskud, hvis man gennemgår sine forsikringer årligt, sådan lyder budskabet på den årlige forsikringsdag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

