Stor rapport: De fleste danske banker svigter deres ansvar på landbrugs- og fødevareområdet

I alle scenarier, hvor klimamålsætningerne bliver nået, forudsættes en omstilling af fødevaresystemet fra det nuværende animalsk dominerede til et system, hvor vægten lægges på plantebaserede fødevarer til mennesker. I denne omstilling spiller bankerne en vigtig rolle, da det kræver både rådgivning og finansiering at omstille landbrugs- og fødevareproduktionen. 

I den hidtil største gennemgang af danske bankers handling inden for fødevareproduktion har Dansk Vegetarisk Forening i samarbejde med Rådet for Grøn Omstilling, Dyrenes Beskyttelse og Greenpeace netop udgivet rapporten “Finanssektorens rolle i omstillingen mod et mere plantebaseret fødevaresystem”, der indeholder en benchmarking af de 27 største banker i Danmark samt en grundig gennemgang af hvert pengeinstituts handling og ambitioner på området.

Rapporten viser, at langt størstedelen af bankerne mangler både målsætninger og viden på området for bæredygtighed inden for landbrug og fødevarer. De grønne organisationer kommer derfor i rapporten også med 10 konkrete forslag til, hvordan bankerne kan ændre praksis fremadrettet og fremtidssikre fødevareproduktionen gennem rådgivning og investeringer i en mere bæredygtig retning.

“Måske er der nogle bankdirektører, som skal sendes på kursus i plantebaseret fødevareproduktion, for lige nu svigter mange banker totalt deres ansvar over for klima og miljø. Hvis vi skal lykkes med at fremtidssikre vores landbrug, er det problematisk bare at investere i teknologiske quick-fixes, som ikke for alvor løser de udfordringer, vi står overfor. Det er som om, at mange banker ikke anerkender alvoren og det videnskabelige faktum, at vi skal reducere den intensive animalske produktion. Der er brug for, at sektoren vågner op og indser, at der skal investeres massivt i en reel omlægning til klima- og miljøvenlig plantebaseret produktion af fødevarer i Danmark,” lyder beskeden fra generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl fra Dansk Vegetarisk Forening.

De grønne organisationer bag rapporten finder det bydende nødvendigt, at den danske finanssektor sætter konkrete mål for at bidrage til denne omstilling gennem finansiering og rådgivning. 

"Det er på høje tid, at de danske banker vågner op til den virkelighed, at vi faktisk står midt i en global nødsituation for klimaet og biodiversiteten. Landbruget og fødevareproduktionen er på kollisionskurs med vores eget livsgrundlag, og bankerne er nødt til at forstå, at fortsatte lån og investeringer i en industriel masseproduktion af kød og mælk, som vi er nødt til at omstille os væk fra, både er en gigantisk finansiel risiko og en trussel mod vores og vores børns fremtid," siger Kristine Clement, der er Kampagneleder for landbrug, skov og natur i Greenpeace.

Gode initiativer fremhæves 

Visse bankers indsatser bliver fremhævet i rapporten, så andre banker kan lade sig inspirere af de gode eksempler. Her er et initiativ som Merkurs strategi Planterejsen en progressiv måde at implementere den plantebaserede omstilling i bankens forretning. Sydbanks finansiering af grøn omstilling, hvor animalsk produktion er ekskluderet, er et fint initiativ på investeringsområdet. Og Nordeas anerkendelse af, at fremtiden er mere plantebaseret, hvilket dog kunne fremgå tydeligere i bankens politikker, er også et godt første skridt. Ligeledes giver Danske Banks opgørelse af CO2e fra udlån til hhv. afgrøder og animalsk produktion transparens og gør det muligt at måle udviklingen over tid.

Imidlertid er disse tiltag små dråber i havet, og overordnet har arbejdet med bæredygtighed i finanssektoren stadig store mangler. F.eks. fokuserer de banker, der er begyndt at arbejde med CO2-reduktion i landbruget, næsten udelukkende på teknologiske “quick-fixes” såsom fodereffektivitet og gyllehåndtering i stedet for at have fokus på plantebaseret fødevareproduktion til mennesker, som er en langt mindre klima- og miljøbelastende produktionsform.

“Med en gæld i landbruget på i nærheden af 300 milliarder kroner har bankerne utrolig stor indflydelse på udviklingen. Derfor er det skuffende at se, at så få banker er klædt på til at rådgive landbrugskunderne i forhold til omlægning til plantebaserede fødevarer, økologi eller produktion med endnu bedre dyreliv. Klimaet, naturen og landbrugsdyrene er pressede, og bankerne skal være med til at pege på investeringer, der er mere fremtidssikrede og ikke kun ”business-as-usual,” siger Britta Riis, der er direktør i Dyrenes Beskyttelse. 

Grundig gennemgang af de enkelte banker

I rapporten er udarbejdet et skema med oversigt over alle 27 målte banker fordelt på over 20 indikatorer. Der findes også grundige én for én-gennemgange af alle bankerne, så man kan læse, hvad ens foretrukne pengeinstitut gør – og ikke gør – for udviklingen af landbruget i en mere klima- og miljøvenlig retning.

Rapporten er et frontløberprojekt i EU, og læringer og resultater er derfor blevet delt løbende med europæiske samarbejdspartnere.