Folkekirkens Nødhjælp

Stor opbakning til corona-ramt indsamling – men historisk lavt resultat

14.3.2021 18:30:00 CET | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

Del
Folkekirkens Nødhjælp frygtede for søndagens indsamling, der igen i år blev digital fremfor en traditionel dør-til-dør-indsamling. Trods stor kreativitet og gode initiativer fra trofaste frivillige rundt om i landet blev der i alt indsamlet 4,2 millioner kroner. Det er 60 % mindre end før corona.
I år måtte indsamlingsbøsserne igen blive i kælderen. I stedet har trofaste frivillige samlet ind digitalt. Foto: Marie Hald.
I år måtte indsamlingsbøsserne igen blive i kælderen. I stedet har trofaste frivillige samlet ind digitalt. Foto: Marie Hald.

Det lykkedes at indsamle 4,2 millioner kroner i forbindelse med Folkekirkens Nødhjælps årlige indsamling. Det viser en midlertidig prognose søndag aften.

For andet år i træk har corona tvunget Folkekirkens Nødhjælp til at aflyse den traditionelle indsamling. I stedet er der blevet samlet ind på sociale og digitale medier.

”Resultatet er både frygtet og forventet, fordi det er umuligt at erstatte det fysiske møde mellem mennesker med selv de nyeste og mest smarte digitale løsninger,” siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Qvist-Sørensen.

”I snart 25 år har vores frivillige gået fra dør til dør i hele landet for at samle ind til verdens fattigste, og deres lokale forankring og store arbejde er livsnerven i vores indsamling. De frivilliges besøg er vores påmindelse til danskerne om, at der er brug for næstekærlighed og støtte til mennesker i nød.”

Mange velgørende organisationer har de seneste år overvejet, om dør-til-dør-indsamlinger er et levn fra fortiden.

”Det er de på ingen måde, kan vi nu slå fast. Vi kan simpelthen ikke opnå de samme resultater uden det store arbejde, som tusindvis af frivillige udfører landet over, når de går rundt og samler ind i lokalmiljøet,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Folkekirkens Nødhjælp håber, at indsamlingen næste år igen kan vende tilbage i sin traditionelle form.

De seneste fem år har Folkekirkens Nødhjælp samlet mellem 10-14 millioner kroner ind til den årlige indsamling – med undtagelse af 2020, hvor indsamlingen også var ramt af corona. Her samlede organisationen 4,5 millioner kroner ind.

For yderligere information kontakt presserådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, Lasse Emil Kristiansen, på tlf. 5060 4015 eller lekr@dca.dk. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

I år måtte indsamlingsbøsserne igen blive i kælderen. I stedet har trofaste frivillige samlet ind digitalt. Foto: Marie Hald.
I år måtte indsamlingsbøsserne igen blive i kælderen. I stedet har trofaste frivillige samlet ind digitalt. Foto: Marie Hald.
Download

Information om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp
Meldahlsgade 3
1613 København V

41 86 59 75https://www.noedhjaelp.dk

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp modtager store donationer til nødhjælpsarbejdet i Nepal4.9.2026 13:03:49 CEST | Pressemeddelelse

Folkekirkens Nødhjælp har indsamlet 2,4 millioner kroner, siden katastrofen ramte Nepal. Midlerne kommer fra Grundfos Fonden, der har doneret 760.000 kroner, Danida, der har bidraget med 640.000 kroner, og private danske bidragydere, som tilsammen har doneret en million kroner. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær udtrykker stor taknemmelighed for opbakningen til indsatsen i Nepal: ”Jeg er meget taknemmelig for den store generøsitet, vi har mødt fra både Grundfos Fonden, Udenrigsministeriet og private bidragydere. Det viser, at vi er rigtig mange, der ønsker at hjælpe i denne akutte situation. Og hver en krone gør en forskel.” Midlerne går til Folkekirkens Nødhjælps nødhjælpsindsats i Nepal. Katastrofen har allerede kostet mere end 1.250 mennesker livet, og over 5.500 mennesker er fortsat meldt savnet. ”Chancen for at finde mennesker i live falder time for time. Derfor arbejder vi på højtryk sammen med myndighederne for at sikre, at de akutte redningsaktioner kan genn

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye