Folkekirkens Nødhjælp

Jonas Nøddekær markerer 25-års jubilæum med et forsvar for idealerne

15.9.2026 08:15:08 CEST | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

Del

Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær udgiver debatbogen Idealer i en kynisk tid – et modsvar til krig og kaos. Et personligt opråb om Danmarks og Europas ansvar i en verden, hvor rå magt vinder frem.

Efter 25 år i verdens brændpunkter frygter Jonas Nøddekær, at Danmark og Europa er ved at opgive de idealer, vi har bygget vores samfund på. I sin nye debatbog argumenterer han for, at netop krig og kaos gør det nødvendigt at holde fast.

”Bogen er mit modsvar til rovdyrenes tid. En tid, hvor krig og kaos bliver accepteret som vilkår. Hvor rå magt trumfer menneskerettigheder, og nødhjælp bliver storpolitik. Men opgiver vi vores idealer, gør vi verden både fattigere og farligere. Jeg har skrevet bogen, fordi vi kan og skal kræve mere,” siger Jonas Nøddekær.

Ideen opstod, da han sidste efterår vendte hjem fra Gaza.

”Ødelæggelserne og de menneskelige lidelser i Gaza er det værste, jeg har set i mine 25 år som nødhjælpsarbejder. Hele verden kan se lidelserne. Alligevel har vi ikke formået at stoppe dem. Jeg frygter, at Gaza bliver et forvarsel om det, der venter andre steder, hvis vi ikke også i Danmark og Europa ændrer kurs,” siger han.

Bogen tager læseren med gennem verdens brændpunkter og ind i de storpolitiske konflikter, der præger nødhjælpsarbejdet. Men den fortæller også om mennesker, der midt i krig og ødelæggelse insisterer på at hjælpe andre. De viser, at medmenneskelighed stadig kan forandre liv.

Jonas Nøddekær vil rejse en debat om Danmarks og Europas ansvar i verden, og forbinde menneskers vilkår i verdens brændpunkter med vores eget liv i Danmark og Europa. Det kræver også et ærligt blik på nødhjælpsorganisationernes egne dilemmaer og kompromiser.

Idealer i en kynisk tid - et modsvar til krig og kaos udkommer d. 15. på forlaget Eksistensen.

Kontakter

Links

Om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp er til stede, hvor nøden er størst. Vi hjælper mennesker i verdens brændpunkter. Vi giver akut nødhjælp, når katastrofen rammer, og vi arbejder for at sikre langsigtet og bæredygtig udvikling i 20 lande verden over.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp modtager store donationer til nødhjælpsarbejdet i Nepal4.9.2026 13:03:49 CEST | Pressemeddelelse

Folkekirkens Nødhjælp har indsamlet 2,4 millioner kroner, siden katastrofen ramte Nepal. Midlerne kommer fra Grundfos Fonden, der har doneret 760.000 kroner, Danida, der har bidraget med 640.000 kroner, og private danske bidragydere, som tilsammen har doneret en million kroner. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær udtrykker stor taknemmelighed for opbakningen til indsatsen i Nepal: ”Jeg er meget taknemmelig for den store generøsitet, vi har mødt fra både Grundfos Fonden, Udenrigsministeriet og private bidragydere. Det viser, at vi er rigtig mange, der ønsker at hjælpe i denne akutte situation. Og hver en krone gør en forskel.” Midlerne går til Folkekirkens Nødhjælps nødhjælpsindsats i Nepal. Katastrofen har allerede kostet mere end 1.250 mennesker livet, og over 5.500 mennesker er fortsat meldt savnet. ”Chancen for at finde mennesker i live falder time for time. Derfor arbejder vi på højtryk sammen med myndighederne for at sikre, at de akutte redningsaktioner kan genn

Folkekirkens Nødhjælp i omfattende nødhjælpsindsats i Nepal26.8.2026 17:05:57 CEST | Pressemeddelelse

Flere hundrede meldes savnet efter voldsomme oversvømmelser i Nepal. Oversvømmelserne har især ramt Rasuwa-distriktet, hvor hele lokalsamfund er blevet oversvømmet, og veje, broer og bygninger er ødelagt. Folkekirkens Nødhjælp arbejder i de berørte områder og er i tæt kontakt med myndighederne for at koordinere nødhjælpsindsatsen. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær understreger, at de næste timer bliver afgørende: ”Vi kender endnu ikke katastrofens fulde omfang. Situationen er kaotisk, og flere hundrede mennesker meldes savnet. De næste timer bliver afgørende for at finde og redde mennesker, som kan være fanget eller afskåret af vandmasserne,” siger Jonas Nøddekær. Han frygter, at dødstallet vil stige markant: ”Lige nu handler det først og fremmest om at redde liv og få overblik over situationen. Men vi må desværre forberede os på, at dødstallet kan stige betydeligt i de kommende dage. Folkekirkens Nødhjælp står klar til at hjælpe de berørte familier med blandt ande

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye