Novo Nordisk Fonden

Stor interesse for at søge Novo Nordisk Fondens midler til akutte coronavirus-tiltag

Del
På få dage har Novo Nordisk Fonden bevilget 19,3 mio. kr. til nye projekter, der skal afbøde de sundhedsmæssige konsekvenser af coronavirus-epidemien i Danmark.

De bevilgede projekter sætter bl.a. fokus på at forbedre overvågning af patienter i højrisikogruppen, reducere antallet af indlæggelser på intensivafdelingerne og oprettelse af en telefonlinje til at afhjælpe ensomhed blandt ældre.

Novo Nordisk Fonden vil løbende orientere om de bevillinger, der bliver givet gennem det akutte støtteprogram. Ansøgerne skal være forankret på offentlige institutioner/myndigheder eller private ikke-for-profit organisationer i Danmark, der deltager i bekæmpelsen af coronavirus-epidemien. Næste runde af bevillinger vil blive offentliggjort i løbet af få dage.

Læs mere om de enkelte projekter, som indtil videre har opnået støtte, herunder.

Bevillinger uddelt til projekter, der skal afbøde de sundhedsmæssige konsekvenser af coronavirus-epidemien i Danmark:

  • COVID-19 WARD, Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital og DTU Sundhedsteknologi: 3.909.009 kr.
    Projektet vil udvikle en intelligent trådløs 24/7-overvågning af coronapatienter i højrisikogruppen. Overvågningen skal sikre tidlig identifikation af forværring samt markant reduktion af patientkontakt, smitte, brug af værnemidler og behov for personaleressourcer. Overvågningen vil starte i løbet af de næste 2 uger.
  • Pro-aktiv Beskyttelse af Indlagte Lungesyge med COVID-19: Pro-Lung-COVID-trial, Københavns Universitet samt Region Hovedstaden: 2.162.646 kr.
    Projektet vil undersøge, om medicinske patienter, der indlægges akut, og som har en positiv test for 2019-nCoV, kan få gavn af behandling med det virusinfektionsmodificerende stof hydroxy-chloroquin samt det virus-immunmodulerende og antibakterielle stof azithromycin. Formålet er at finde en behandling, der kan føre til kortere indlæggelse og færre indlæggelser på intensivafdeling og lavere dødelighed.
  • ECHOVID-19, Københavns Universitet, Herlev og Gentofte Hospital samt Bispebjerg og Frederiksberg Hospital: 1.780.000 kr.
    Projektet er et prospektivt klinisk studie, der blandt andet skal undersøge, om ultralydsskanning af hjertet og ultralydsundersøgelse af lungerne kan forudsige, hvilke patienter der er i høj risiko for udvikling af akut lungesvigt, indlæggelse på intensiv afdeling eller anden akut forværring under indlæggelse for COVID-19. Studiet vil også give et unikt indblik i, hvordan infektionen påvirker hjertet, da alle patienter også vil få foretaget en grundig hjerteundersøgelse når infektionen er overstået. Studiet inkluderer patienter indlagt på de fleste af Region Hovedstadens hospitaler med en laboratoriebekræftet diagnose af COVID-19.
  • COVID-19 oplysningsindsats, Mino Danmark: 933.014 kr.
    Projektet skal udvikle en digital platform, der gør det muligt at levere hurtige oversættelser af de danske myndigheders oplysninger om den igangværende coronavirus-epidemi til sproglige minoritetsgrupper i landet. Målet er at få oversat regeringens vigtigste udmeldinger til folket til op mod 30 forskellige sprog indenfor 12 timer.
  • Ældretelefonen, Ældre Sagen: 495.000 kr.
    Projektet vil oprette en ældretelefon, hvor frivillige telefonvenner ringer til ældre, der ønsker en at tale med. Formålet er at afhjælpe på ensomhed og isolation i en tid, hvor vi ikke kan komme i kontakt med hinanden på andre måder.

Bevilling uddelt gennem forskningsprogrammet Societal Responses to and Preparedness for Emerging Viral Infections – 2020: 

  • Overvågning af infektioner og smitsomme sygdomme, Statens Serum Institut: 10.000.000 kr.
    Projektet skal udvikle en digital løsning, der hurtigere skal kunne opdage og respondere på nye infektiøse trusler. En forbedret digital løsning er afgørende for, at både enkelte læger og det nationale beredskab har lettilgængelig, elektronisk adgang til relevante data, så der hurtigt kan skabes det fornødne overblik til at agere på udbrud af sygdomme og infektioner samt forebygge smittespredning.

Nøgleord

Kontakter

Christian Mostrup, pressechef, tlf.: 3067 4805, cims@novo.dk

Information om Novo Nordisk Fonden

Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden
Tuborg Havnevej 19
2900 Hellerup

3527 6600http://novonordiskfonden.dk/

Novo Nordisk Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond med to hovedformål: 1) at udgøre et stabilt fundament for den erhvervsmæssige og forskningsmæssige virksomhed, som drives af selskaberne i Novo Gruppen; og 2) at yde støtte til videnskabelige, humanitære og sociale formål.

Fondens vision er at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, der forbedrer menneskers liv og bæredygtigheden i samfundet. Siden 2010 har fonden uddelt mere end 25 milliarder kroner, primært til forskning ved offentlige vidensinstitutioner og hospitaler i Danmark og de øvrige nordiske lande samt behandling og forebyggelse af diabetes. 

Følg pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden

Danmark bygger en af verdens kraftigste AI-supercomputere for at sætte skub i løsninger på samfundsmæssige udfordringer18.3.2024 23:00:00 CET | Pressemeddelelse

Danmark indgår et samarbejde med NVIDIA om at etablere et nationalt center for AI-innovation, der skal huse en af verdens kraftigste AI-supercomputere. Målet er at sætte skub i forskning og innovation inden for områder, som spænder fra sundhed og life science til grøn omstilling, og derigennem understøtte udviklingen af innovative løsninger på nogle af de største problemer, verden står overfor.

Britiske pionerer inden for genomsekventering modtager Novo Nordisk Prisen15.3.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Professor Sir David Klenerman og Sir Shankar Balasubramanian modtager Novo Nordisk Prisen 2024 for deres banebrydende arbejde, som gør det muligt at bestemme DNA-sekvensen af det menneskelige genom på blot én time. Dette har åbnet døren for brugen af invidualiseret behandling og har forbedret vores forståelse af såvel sygdom som menneskelig mangfoldighed. Med prisen følger et beløb på 5 mio. kr.

Forlængelse af succesfuldt pilotprojekt skal styrke forskningssamarbejde og bane vej for mere innovation7.3.2024 13:00:00 CET | Pressemeddelelse

Novo Nordisk Fonden afsætter op til 180,2 mio. kr. over fem år til at forlænge og udvide Open Discovery Innovation Network (ODIN), en patentfri samarbejdsplatform, der succesfuldt har etableret den første ramme for Open Innovation in Science (OIS) i Danmark. OIS er en samarbejdsmodel, hvor industrien og offentlige forskningsmiljøer går sammen om at skabe forskningsprojekter og dele deres resultater åbent med offentligheden. Pilotprojekt har vist gode resultater.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye