Stor glæde på Djursland: Nationalmuseet donerer kanoner fra 1800-tallet

Nationalmuseet overdrager to historiske kanoner til foreningen ”Kalø 1849” på Syddjurs. Kanonerne er af ’system 1834’ og støbt i 1840’erne.

De spiller en helt central rolle i at genoplive et stykke danmarkshistorie, der udspillede sig i området, og som foreningen ”Kalø 1849” har store planer om at synliggøre. Derfor vækker overdragelsen også stor glæde hos foreningen:

”Kanonerne er helt afgørende for, at vi kan synliggøre en vigtig del af danmarkshistorien, som udspillede sig her, men som for selv mange lokale endnu er helt ukendt. Det har vi mange planer om at ændre, og her er kanonerne en vigtig fødselshjælper. De får en central placering i landskabet med en storslået udsigt mod syd og vil straks signalere for de mange mennesker, der ofte vandrer i området, at her foregik noget historisk,” siger Jacob Salvig, der er formand i foreningen ”Kalø 1849”.

Han håber, at foreningens arbejde på sigt kan gøre området til et historisk samlingssted med årlige arrangementer, ligesom eksempelvis Skamlingsbanken har været.

Aktiverer Danmarkshistorien lokalt

Kanonerne hører bedst til i lokalområdet, hvor historien kan formidles i sin rette kontekst, mener Jørgen Walseth, der er museumsinspektør ved de krigshistoriske samlinger på Nationalmuseet.

”Det er langt bedre, at kanonerne kommer ud lokalt, hvor de kan aktivere danmarkshistorien, end at de står og samler støv på et magasin. Vi er glade for at kunne understøtte det arbejde, som foreningen gør for at levendegøre historien, og vi håber, området i fremtiden kan blive et samlingspunkt for både lokale og turister,” siger Jørgen Walseth.

Kanonerne indvies fredag d. 2. september i Rønde by og bypark på Syddjurs.

Historiske kanoner

Der er tale om to 12 punds feltkanoner, som hver vejer et halvt ton og blev støbt i Sverige. De indgik i det danske artillerisystem fra samme periode. Kanonerne er af typen granatkanoner, som affyrer granater til forskel for massive kugler.

Kanontypen indgik under Treårskrigen i forsvarsstillingen ved Rønde-bakken, som standsede den preussiske hær, der fulgte i hælene på de danske tropper med General Rye i spidsen. De danske soldater kunne derfor uhindret sejle tilbage til Fredericia, hvor de fik afgørende betydning for slaget ved Fredericia d. 6. juli 1849.

I løbet af 1850’erne og særligt i 1860’erne bliver kanontypen overhalet af den teknologiske udvikling, men indgår i beredskabet helt frem til 1. verdenskrig.

Kontakt:

Jacob Salvig, formand, foreningen ”Kalø 1849”, 6024 6833, jacob@salvigx.dk

Jørgen Walseth, museumsinspektør, Nationalmuseet, 4120 6370, Jorgen.Walseth@natmus.dk