Stor forbedring af det psykiske helbred hos anstaltsbetjente i Grønland
28.9.2022 12:01:41 CEST | Danmarks Fængsler | Pressemeddelelse

For mange anstaltsbetjente i Grønland er det blevet en bedre og mere tryg oplevelse at gå på arbejde.
Antallet af uniformerede medarbejdere, som oplever symptomer på PTSD, depression, angst eller stress på grund af jobbet er nemlig faldet markant. Det viser en ny rapport, som er udarbejdet af VIVE – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Rapporten er en opfølgning på en lignende rapport fra 2020, der kortlagde de psykiske belastningsreaktioner i jobbet. Siden har der været fokus på at rekruttere og fastholde medarbejdere til anstalterne, og der er iværksat en række indsatser for at forebygge voldsomme hændelser samt at forbedre kriseberedskabet.
Det er en meget positiv udvikling, siger fungerende direktør for Kriminalforsorgen i Grønland, Christian Høygaard
- Arbejdsmiljøet er noget af det vigtigste på en arbejdsplads. Derfor er jeg meget glad for, at vi i fællesskab har formået at skabe bedre rammer for vores uniformerede medarbejdere, som hver dag gør et vigtigt stykke arbejde med de indsatte. Men arbejdet er langtfra færdigt. Undersøgelsen viser, at vi kan og skal blive bedre til at kommunikere indbyrdes, for en god og tillidsfuld indbyrdes forståelse er et stærkt bolværk mod belastninger. Endelig skal vi mere konsekvent udnytte de forebyggende redskaber, vi har, når der opstår voldsomme hændelser, siger Christian Høygaard.
Direktør i kriminalforsorgen, Ina Eliasen, er glad for, at det er lykkedes at forbedre det psykiske helbred så markant hos de uniformerede medarbejdere i de grønlandske anstalter:
- Den store forbedring af arbejdsmiljøet i Grønland viser, at det virker at sætte ind målrettet og vedholdende. Det er helt afgørende for kriminalforsorgens rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, at vi kan skabe en tryg og sikker arbejdsplads. Arbejdet med dette i de grønlandske anstalter er meget inspirerende, siger Ina Eliasen
”Rød, Gul og Grøn”
Et væsentligt tiltag, som har medvirket til at skabe overblik og samtidig reducere arbejdsbelastninger hos anstaltsbetjentene har været projektet ”Rød, Gul og Grøn”. Navnet symboliserer en trafiklysmodel, hvor man løbende monitorerer de indsatte for at kunne sætte ind i forhold til eksempelvis at afværge konflikter. Projektet har betydet, at både ansatte og indsatte oplever en mere ensartet måde at gå til opgaverne på og at håndtere konflikter på, hvilket har betydet mindre stress og forvirring.
Der er ligeledes stort fokus på uddannelse af lederne for at kunne understøtte de positive forandringer.
Kriminalforsorgen i Grønland arbejder videre med at forbedre arbejdsforholdene – blandt andet med en særlig indsats i forhold til sygefravær samt forbedret psykologbistand og kriseberedskab.
For at se dette indhold fra www.kriminalforsorgen.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Læs hele VIVE-rapporten her.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Tlf:7255 4141presse@krfo.dkBilleder

Links
Information om Danmarks Fængsler
Danmarks Fængsler driver landets fængsler og arresthuse, og vi fører tilsyn med dømte. Sammen med de andre myndigheder i retssystemet begrænser vi kriminalitet og skaber tryghed i samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Fængsler
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Fængsler
Danmarks Fængsler åbner ny transportenhed i Ringsted28.9.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er startet 20 uniformerede medarbejdere, der skal gøre transporter på Sjælland mere smidige og øge rekrutteringen. Foruden transportbetjente består enheden af en lokal, daglig ledelse.
Nyborg Fængsel holder åbent hus23.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du nysgerrig på, hvad der foregår bag murene i et af Danmarks ældste og mest lukkede fængsler? Eller overvejer du en karriere som fængselsbetjent, transportbetjent eller værkmester? Så kom til åbent hus i Nyborg Fængsel lørdag den 26. september kl. 10.00 – 15.00.
Største tilgang af uniformerede elever i Danmarks Fængsler i syv år1.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Fængsler har i år den største samlede tilgang af uniformerede elever i syv år med 280 - langt størstedelen fængselsbetjente. I dag starter 123 nye elever, hvilket samtidig er ny rekord for et enkeltoptag i nyere tid.
Civilsamfundspuljen åbner igen1.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu er det igen muligt at søge midler til projekter og indsatser, der skal forebygge kriminalitet.
Flere samtidige svigt gjorde undvigelse fra Vestre Fængsel mulig26.6.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Styrelsen for Danmarks Fængsler har identificeret flere fejl i sikkerhedskæden, som samlet set muliggjorde undvigelsen fra Vestre Fængsel den 4. februar 2026. Som konsekvens heraf er der iværksat en række tiltag for at skærpe sikkerheden og reducere risikoen for, at en tilsvarende hændelse kan finde sted i fremtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
