Stor fondsdonation styrker elevernes sproglige udvikling i indskolingen
2.7.2020 08:41:22 CEST | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse

Et godt sprog er meget ofte hovednøglen til både læring og trivsel i børnenes liv. Derfor har Fredensborg Kommune i flere år målrettet arbejdet med den sproglige udvikling i vuggestuer og børnehaver. Med en ny donation kan det arbejde nu også udbredes til eleverne i indskolingen.
”Børnenes tidlige sproglige udvikling har afgørende betydning for, hvor godt de kommer i gang med at lege og lære. Derfor har vi i flere år – og med stor succes – arbejdet med Sproggaven og dens metodik i vores dagtilbud. Nu er det indskolingens lærere og pædagoger, som skal lære metoden, så børnene oplever en god og genkendelig overgang, når de begynder i skole. At vi nu kan give børnene "Sproggaven med i skole", er derfor bare en super god nyhed”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen.
Per Frost Henriksen, formand for Børne- og Skoleudvalget, uddyber:
”Der er stor forskel på hvor sprogligt udviklet børnene er, når de begynder i vuggestue og skole. For at give alle vores børn de bedst mulige chancer og muligheder her i livet, ønsker vi at fokusere på det enkelte barns niveau og potentiale. Jeg er derfor virkelig glad for den generøse donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc Kinney Møllers Fond til almene Formaal, som gør at vi nu også kan udbrede en god metode til de yngste skoleelever”.
Donationen er et vigtigt bidrag til at kompetenceudvikle indskolingens medarbejdere i en læringsmetode, som fremmer det tværprofessionelle samarbejde om børnenes læring i Fredensborg Kommune.
Børnene vil komme til at opleve et kendt sprogligt læringsmiljø i overgangen fra dagtilbud til skole. Ved at skabe tryghed, kontinuitet og genkendelighed omkring overgangen er det målet at fremme det faglige niveau og dermed børnenes trivsel og motivation.
Projektet bygger ovenpå ”Sproggaven”, som er gennemført som et 4 årigt projekt i dagtilbud sammen med Nationalt Videnscenter for læsning. "Sproggaven" har vist rigtig gode resultater med børn, der møder skolen med et godt sprogligt beredskab.
Resultaterne viser sig i sprogvurderinger 3 uger henne i 0. klasse og senere i læseprøven sidst i 0. klasse. Med projektet "Sproggaven med i skole" kan vi udvikle læringsmetoden blandt SFO’ens og indskolingens medarbejdere, og børnene vil opleve, at blive støttet i deres eget hverdagssprog – som skal udvikles til det fagsprog, som anvendes i skolen.
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A), tlf. 25 29 19 42
Udvalgsformand Per Frost Henriksen (A) tlf. 25 13 62 99
Billeder

Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Nyt budgetforlig i Fredensborg Kommune27.5.2026 12:31:54 CEST | Pressemeddelelse
En uventet stigning i kommunens udgifter til specialundervisning og socialområdet gør det nødvendigt at gennemføre besparelser og udskyde anlægsprojekter
Noget nyt spirer i Humlebæk: Festivalen Frø er på vej26.5.2026 15:27:19 CEST | Pressemeddelelse
En ny børnekulturfestival er ved at tage form i Humlebæk. Festivalen Frø er et lokalt forankret samarbejde, der spirer frem fra bunden med stærk opbakning fra Kulturudvalget – og ambitionen er klar: at skabe et nyt kulturelt fyrtårn for børn og unge
De private virksomheder er meget tilfredse med kommunens virksomhedsservice6.5.2026 08:56:23 CEST | Pressemeddelelse
Ny måling viser stor tilfredshed med samarbejdet mellem virksomheder og Fredensborg Kommune. Politikerne håber, at det nu også kan komme særligt unge ledige til gavn
Kulturmøllen ved Højsager Mølle indvies30.4.2026 15:05:13 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 16. maj 2026 inviterer Fredensborg Kommune og Fredensborg Møllelaug alle interesserede til festlig indvielse.
Kom med til historisk middag og et spændende foredrag om mad og rationering under besættelsen17.4.2026 11:23:33 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. maj inviterer Kulturudvalget i Fredensborg Kommune til en hyggelig aften i anledning af Danmarks Befrielse. I år byder programmet på foredrag om mad og rationering under besættelsen efterfulgt af en historisk middag med tidstypiske retter fra besættelsestiden
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
