Stor donation fra Johan Hoffmann Fonden sikrer fornyelse af Byparken i Esbjerg
26.10.2021 08:00:00 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

Johan Hoffmann Fonden har overfor Esbjerg Kommune givet tilsagn om at støtte realiseringen af projektet ”Byens bjerg”, som i 2019 vandt arkitektkonkurrencen om at revitalisere Byparken i Esbjerg.
Esbjerg Byråd afsatte i første omgang 5 mio. kr. til en kommende realisering, og i forbindelse med dette års budget valgte byrådet at øremærke yderligere 5 mio. kr. til projektet. Nu træder Johan Hoffmann Fonden til med 10 mio. kr., og den generøse fondsdonation sætter skub i realiseringen.
”Nu byder muligheden sig for at realisere et smukt og spændende projekt, som vil styrke forbindelsen mellem havn og by yderligere. Hvor Landgangen har skabt den fysiske forbindelse, skal Byparken i fremtiden være rummet, der forbinder havn og by gennem fælles oplevelser i en fantastisk park. Vi skylder Johan Hoffmann Fonden en stor tak for at kunne se det fantastiske potentiale i at realisere ”Byens bjerg” nu for derigennem at sikre kulturelle oplevelser under åben himmel for fremtidige generationer”, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.
Det vindende arkitektforslag består af tre hovedgreb omkring Kløften, Skrænten og Plateauet. Kløften vil, som navnet antyder, forstærke kløftvirkningen omkring Hulvejen med indskrænkning af vejen og tættere beplantninger på skråningerne. Skrænten dækker over området ved det nuværende amfiteater. Her skal anlægget udbygges med respekt for de eksisterende gamle bøgetræer og terrænkurvers forløb, og der skal både skabes flere siddepladser og sceneområdet etableres med nye faciliteter. Amfi-området bliver helt centralt i renoveringen af Byparken, mens Plateauet med legepladsen i den østlige del af parken vil afvente yderligere finansiering.
Fonden har betinget, at der i gennemførelsen skabes en fysisk forbindelse mellem Musikhuset Esbjerg og det nye publikumsområde. På den måde kan Musikhuset Esbjerg tænkes ind og huset kan understøtte de udendørs arrangementer til glæde for publikum.
”Vi har i Johan Hoffmann Fondens bestyrelse gennem længere tid sammen med Esbjerg Kommune kigget på Henning Larsens Tegnestues vinderprojekt omkring fornyelsen af Byparken, amfiteateret og omgivelserne hertil. Vi finder projektet særdeles spændende og glæder os til at se, hvordan det kan realiseres. Donationen skal ses som en gave til Esbjergs kulturliv, både de udøvende og tilhørerne. Vi har lagt vægt på, at et nyt amfiteater kommer både professionelle og amatører til gavn. Samtidig er det en god central placering på et historisk sted i byen for både unge og ældre borgere”, siger Johan Hoffmann, bestyrelsesformand i og stifter af Johan Hoffmann Fonden.
Det har netop ligget fonden på sinde at skabe et område, som især byens unge kan få fornøjelse af. Det gælder både via oplevelser henvendt til et yngre publikum og muligheden for at unge scenetalenter kan få fornøjelse af at optræde i de nye flotte omgivelser.
Baggrund for projektet
I 2018 udskrev Esbjerg Kommune en projektkonkurrence om fremtidens Bypark med støtte fra Statens Kunstfond. Flere interessenter deltog i udarbejdelsen af programmet, som de konkurrerende arkitektteams baserede deres forslag på.
Repræsentanter fra Esbjerg Havn, Musikhuset Esbjerg, Esbjerg Kunstmuseum og Esbjerg Byforum delte visionen om, at parken fremover skal gennemsyres af en kreativ og kunstnerisk tilgang med respekt for de eksisterende værdier.
Det vindende team blev anført af Henning Larsen Architects i samarbejde med Topotek1, Ingeniør’ne og billedkunstneren Eva Koch.
Kontakter
Borgmester Jesper Frost Rasmussen, mail jesra@esbjerg.dk eller telefon 27 24 18 00.
Johan Hoffmann Fondens næstformand Henry Heiberg
mail tilskud@johanhoffmannfonden.dk eller telefon 61 31 40 13.
Billeder

Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
172 virksomheder i Esbjerg Kommune hædret for at give flere en chance på arbejdsmarkedet19.3.2026 07:58:39 CET | Pressemeddelelse
Virksomhedernes sociale indsats er afgørende for, at flere borgere kan blive en del af arbejdslivet. Nu opfordrer kommunen endnu flere virksomheder til at være med.
Kulturpas giver unge i Esbjerg Kommune adgang til oplevelser og fællesskab16.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Unge i Esbjerg Kommune mellem 15-24 år, som går på FGU eller ikke er i uddannelse eller job, kan med et kulturpas få adgang til gratis kultur- og fritidstilbud. Alle er velkomne til at høre mere om tilbuddet på en messe den 18. marts 2026 på FGU Vest i Esbjerg.
MYRTHUE flytter ind på Det Gamle Rådhus i Ribe16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
MYRTHUE har fået ny base i Det Gamle Rådhus i Ribe, hvor børnehaver og skoler fremover kan opleve byens historie gennem levende formidling. Der er indvielse den 24. marts.
Esbjerg Festuge er klar med årets første musiknavne13.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De første toner til Esbjerg Festuge 2026 er på plads og sætter scenen for et stærkt musikprogram på Torvet fra den 12. til 20. juni.
Esbjerg Kunstmuseum i fokus: Tv-program skaber stor interesse for kunsten ved Vadehavet12.3.2026 09:11:59 CET | Pressemeddelelse
DR-programmet Kunstnerkolonien får rekordmange gæster til at lægge vejen forbi Esbjerg Kunstmuseum for at opleve kunstnernes værker fra Fanø. Den store opmærksomhed styrker områdets position som et fyrtårn for oplevelser og kultur.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
