Esbjerg Kommune

Esbjerg Kunstmuseum i fokus: Tv-program skaber stor interesse for kunsten ved Vadehavet

12.3.2026 09:11:59 CET | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

Del

DR-programmet Kunstnerkolonien får rekordmange gæster til at lægge vejen forbi Esbjerg Kunstmuseum for at opleve kunstnernes værker fra Fanø. Den store opmærksomhed styrker områdets position som et fyrtårn for oplevelser og kultur. 

De seks kunstere udstiller deres værker fra Kunstnerkolonien på Esbjerg Kunstmuseum. Foto: Eddy Media
De seks kunstere udstiller deres værker fra Kunstnerkolonien på Esbjerg Kunstmuseum. Foto: Eddy Media

DR-programmet Kunstnerkolonien har sat ekstra spot på kunsten i Vadehavsområdet. Det oplever Esbjerg Kunstmuseum netop nu, hvor gæsterne strømmer til udstillingen Kunstnerkolonien på Fanø. Faktisk er besøgstallet siden åbningen i februar steget med 115 procent sammenlignet med samme periode i de sidste tre år, og alene til ferniseringen deltog 500 gæster.

Kunstnerkolonien er et populært tv-format på DR2, hvor grupper af billedkunstnere samles i forskellige egne af Danmark. I den sjette sæson gik turen til Fanø, og i januar 2026 har seerne i otte afsnit fulgt den kunstneriske proces for de seks kunstnere Leif Sylvester, Alberte Skronski, Peter Land, Jack Kabangu, Anna Sofie Jespersen og Malene Landgreen.

Værkerne i virkeligheden

Ifølge DR er der en lille stigning i seertallet for Fanø-sæsonen, hvor cirka 200.000 har fulgt med og fået et indblik i Vadehavets særlige historie, kultur og landskab. På Esbjerg Kunstmuseum er direktør, Inge Merete Kjeldgaard, selvsagt begejstret for interessen og siger:

”Dette mix af tv’s formidling af kunstneriske processer og kunsten i det virkelige museum skaber både nysgerrighed og forundring. Når man har set programmerne, lærer man kunstnerne at kende og får lyst til at se de færdige værker. Derfor møder man også op i udstillingen med en særlig forventningsfuld åbenhed.”

Et fantastisk udstillingsvindue

I Esbjerg Kommune ser formanden for Kultur & Fritidsudvalget, Susanne Dyreborg, tv-programmet og udstillingen som en styrke for Esbjerg Kommunes ambition om at markere egnen på landkortet som en stærk destination for oplevelser og kultur.

”Kunstnerkolonien er et fantastisk udstillingsvindue for vores egn, og det er stærkt af Esbjerg Kunstmuseum at gribe chancen og lade programmets popularitet leve videre. Jeg håber og tror på, at både programmet og udstillingen får flere til at opdage vores område som et skønt og spændende sted at besøge og måske endda slå sig ned,” siger Susanne Dyreborg. 

Udstillingen Kunstnerkolonien på Fanø kan opleves på Esbjerg Kunstmuseum frem til den 2. august.

Kontakter

Susanne Dyreborg, formand for Kultur & Fritidsudvalget, tlf. 23 13 18 83, susdy@esbjerg.dk  

Inge Merete Kjeldgaard, direktør for Esbjerg Kunstsmuseum, tlf. 40 33 26 82, imk@eskum.dk

Om Esbjerg Kommune

Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.

I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.

Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.

Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye