Stor donation fra A. P. Møller Fonden åbner Operaen for flere mennesker
10.3.2021 06:00:00 CET | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse

A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har netop doneret 9 mio. kr. til Det Kongelige Teater. Donationen gør det muligt at videreudvikle den imponerende og smukke foyer i Operaen – et projekt, der er udarbejdet i samarbejde med Henning Larsen Architects. Samtidig har Fonden besluttet at støtte hele to ambitiøse operaproduktioner i efteråret 2021 med et samlet beløb på 21,4 mio. kr.
A. P. Møller Fonden har igennem en årrække støttet en række nye produktioner og opgraderinger i Operaen. Med den nyeste donation til Det Kongelige Teater ønsker Fonden at understøtte selve anvendelsen af Operaen og støtte hele to af efterårets store nye produktioner. Nye produktioner som begge skal tiltrække et stort og bredt publikum og sikre, at kunsten i huset forbliver på et højt og spektakulært niveau.
Donationen vil med afsæt i den oprindelige vision gøre det muligt både at åbne Operaen og kunsten i huset endnu mere for danskerne. Operaen vil fremover holde mere åbent i dagtimerne, så huset styrkes som en indbydende destination for københavnere, såvel som for byens gæster. Som en del af projektet vil restauranten blive opgraderet, og der etableres en café med siddepladser direkte ud til den storslåede udsigt til Amalienborg, Skuespilhuset og havnen.
- Vi er endnu engang mere end taknemmelige for den generøse donation fra A. P. Møller Fonden. Det Kongelige Teater er fast besluttet på at lokke flere forskellige mennesker til at besøge og bruge vores huse, og vores ambitiøse vækststrategi for de kommende år vil i høj grad afhænge af vores succes med de store opsætninger i Operaen. A. P. Møller Fondens fortsatte opbakning til os og til det hus, som Fonden for 16 år siden donerede til Danmark, er helt unikt, og at modtage disse nyheder her midt under coronalukningen har en ubeskrivelig værdi for alle os på teatret, siger teaterchef Kasper Holten.
Opgraderingen af publikumsområderne forventes påbegyndt i sommeren 2021. Titlerne på de to operaproduktioner offentliggøres sammen med Det Kongelige Teaters repertoire for 2021/22 senere på foråret.
Kontakter
Christian BækholmLeder af PR & formidling
Tlf:+45 20 14 96 46chba@kglteater.dkBilleder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Holger Bruusgaards Legat 20262.10.2026 12:38:22 CEST | Pressemeddelelse
Bratschist Ida Speyer Grøn og operasolist Henning von Schulman modtager Holger Bruusgaards Legat
Danish premiere of Saariaho’s Innocence1.10.2026 12:48:41 CEST | Press release
Kaija Saariaho’s final opera, Innocence, is a haunting, profoundly relevant and all too timely musical drama about the trauma left in the wake of a school shooting. The opera now receives its Danish premiere.
Danmarkspremiere på operaen Innocence29.9.2026 13:09:57 CEST | Pressemeddelelse
Kaija Saariahos sidste opera Innocence er en foruroligende, vedkommende og alt for aktuel musikalsk fortælling om de traumer, der følger i kølvandet på et skoleskyderi. Operaen har tekst af Sofi Oksanen og kan nu for første gang opleves i Danmark.
Det Kongelige Teater skal fra august 2027 have ny teaterchef17.9.2026 18:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Kasper Holten har siden 2018 været teaterchef for Det Kongelige Teater. Han har besluttet at stoppe, når hans kontrakt udløber i august 2027.
The Royal Danish Theatre to appoint new CEO in August 202717.9.2026 18:35:00 CEST | Press release
Kasper Holten has served as CEO of the Royal Danish Theatre since 2018 and will step down when his contract expires in August 2027.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

