Stopper efter fem millioner smøger
5 millioner smøger eller cirka 9 millioner kroner. Så meget tobak og så mange penge er gået op i røg for de 22 deltagere på rygestopkurset ’Høje Gladsaxe Kvitter Smøgerne’. Det fik de regnet sig frem til på en af kursets første mødedage. Men det skulle være slut, og derfor har de siden oktober været i gang med et fælles rygestop i det boligområde, hvor de bor, nemlig Høje Gladsaxe.
Det lokale rygestopkursus er blevet til i et samarbejde mellem Gladsaxe Kommune, den boligsociale helhedsplan i området ’Vores HG’ og Hjerteforeningen med det formål at gøre det lettere for borgerne i Høje Gladsaxe at få hjælp til at kvitte smøgerne. Og det ser ud til at have hjulpet. Her syv uger efter start er 18 ud af de 22 deltagere røgfri. Det var status, da borgmester Trine Græse uddelte diplomer til deltagerne ved kursets afslutning onsdag 4. december.
Nye røgfri fællesskaber
Der er tale om et mere dynamisk rygestopkursus, der tilbyder deltagerne et nyt unikt fællesskab i deres nye tilværelse som ikke rygere. Både det store fællesskab, hvor mange mødes for at hjælpe hinanden, samt et mindre fællesskab i egen gruppe, hvor deltagerne godt hjulpet af kommunens dygtige rygestoprådgivere har fået råd og vejledning til deres rygestop. Samtidig har kursisterne indbyrdes inspireret og støttet hinanden i grupperne.
- I Gladsaxe Kommune er vi medlem af Røgfri Fremtid, der har et mål om at ingen børn og unge og højest 5 procent af de voksne i Danmark ryger i 2030. Det mål er ligeledes et nødvendigt mål i vores sundhedspolitik, ikke kun på grund af Røgfri Fremtid, men fordi antallet af rygere for første gang i 20 år er begyndt at stige, udtaler borgmester Trine Græse.
Afslutning med diplomer
Udviklingen af konceptet er inspireret af Køge Kommune, der med succes har kørt et forløb kaldet ’Køge Kvitter’, der var et rygestopforløb for hele kommunen. I Gladsaxe er konceptet tilpasset og videreudviklet, så det passer til en bydel som Høje Gladsaxe. Og det giver god mening at holde rygestopkurser lokalt.
- Med Høje Gladsaxe Kvitter Smøgerne har vi fået skabt et fundament, som gør at folk har fået mod på at melde sig til rygestopkurset. Det er lokalt, det er hyggeligt og rammerne er gode. Vi har fået fat i en yngre målgruppe end normalt, og flere af deltagerne har meldt sig sammen, enten som familie eller venner. Det skaber et fællesskab om rygestoppet, som kan være med til at fastholde deltagernes rygestop på den lange bane. Det er målet med Høje Gladsaxe Kvitter Smøgerne og med vores udvikling af rygestopkurser generelt, siger borgmester Trine Græse.
For at sikre deltagernes permanente rygestop, er der blandt andet aftalt en opfølgningsaften for rygestopperne efter nytår.
BOKS:
Fem tips - sådan forbedrer du dine chancer for permanent rygestop:
1. Meld dig til rygestop-tilbuddet i din kommune. Det er gratis!
2. Kontakt Stop linien eller Down load appen E- kvit udviklet af Kræftens Bekæmpelse
4. Fortæl pårørende, venner og kolleger, at du er holdt op med at ryge og bed dem respektere det
ved ikke at lokke/tilbyde dig cigaretter.
5. Forberede dig på, hvad du vil gøre i de tre minutter, hvor rygetrangen varer
5. Download app’en e-kvit
Kontakter
Gitte Holm
Sundhedsfaglig konsulent og projektleder
githol@gladsaxe.dk
Mobil 24 76 66 21
Jesper Nicolajsen
Kommunikationskonsulent
Gladsaxe Kommune
jesnic@gladsaxe.dk
Mobil 26 85 77 82
Billeder
Information om Gladsaxe Kommune
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der indarbejdede FN’s verdensmål i sin kommunestrategi. Med verdensmålene som ramme arbejder Gladsaxe for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed samt en grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Gladsaxe Kommune har ca. 69.000 indbyggere og grænser op til København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner.
Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune på gladsaxe.dk.
Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Gladsaxe: Bredt forlig sikrer plads til både reformer og velfærd18.9.2025 16:05:32 CEST | Pressemeddelelse
Alle partier var med, da Gladsaxe Byråd onsdag aften indgik budgetforlig. Forliget løfter velfærden med 71 mio. kr. til blandt andet børn og unges trivsel og implementering af de mange nye velfærdsreformer.
Mørkhøj har fået ny cykelbane for børn11.9.2025 10:20:42 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag var der indvielse af Mørkhøjs nye cykelbane for børn. Det blev en festdag, hvor 200 glade børn og voksne samt Gladsaxe Garden deltog. Cykelbanen er resultatet af et rigtig godt samarbejde med lokale kræfter og et nyt, hyggeligt mødested, hvor alle er velkomne.
Græssende okser og nye hundefolde i Radiomarken8.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag ankom to okser til Radiomarken. De skal gå frit omkring i en ny fold hele året rundt. Samtidig er der blevet etableret to nye hundefolde, hvor hundeejere kan have deres hund gående løs.
Gladsaxes hjemmehjælp i top blandt hovedstadskommunerne5.9.2025 13:21:39 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxes hjemmehjælpsmodtagere er blandt de mest tilfredse i hovedstadsområdet. De er trygge ved medarbejderne, og de, der modtager hjælp fra den kommunale hjemmepleje, er langt mere tilfredse, end dem, der har valgt en privat leverandør.
20 millioner i lønløft til Gladsaxes pædagoger og sosu’er27.6.2025 13:39:03 CEST | Pressemeddelelse
En ny aftale mellem Gladsaxe Kommune, BUPL og FOA sikrer pædagoger i børnehuse, sosu-assistenter og – hjælpere samt sygehjælpere i Gladsaxe Kommune et samlet lønløft på 20 millioner kroner årligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum