Stop tyven: Lad lyset brænde i de mørke måneder
23.9.2019 10:43:26 CEST | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse

Der er mange måder at sikre sit hjem bedre mod indbrud på. En af de mere enkle er fx at sørge for, at der altid er tændt lys i boligen i de mørke timer – som nu kommer i takt med efteråret sætter ind.
Fredensborg Kommune og Nordsjællands Politi har i flere år samarbejdet om at nedbringe antallet af indbrud. Kommunen ligger i dag på en 34. plads på listen over kommuner med flest indbrud pr. 1000 huse – og har dermed markant færre indbrud relativt set end nabokommunerne, fortæller borgmester Thomas Lykke Pedersen:
”Det er en god udvikling og vi kan hver især gøre endnu mere for at gøre det svært for tyvene – og det behøver ikke altid at være dyre alarmsystemer, der skal til. Fx kan vi som naboer også hjælpe hinanden med at holde øje og ringe til politiet, hvis vi ser noget mistænkeligt på vejen. Derudover er der en mængde gode konkrete råd, som politiet anbefaler at følge – og som i høj grad også har effekt i Fredensborg Kommune”.
Politiinspektør Carsten Spliid fra Nordsjællands Politi supplerer med et af de mest effektive forslag:
”Når jeg går en aftentur i mit nabolag, kan jeg med det blotte øje se, at mange borgere ikke bruger et af de nemmeste og billigste værn mod indbrud, nemlig tændt lys i boligen. Det ærgrer mig, for belysning er et effektivt middel til at holde indbrudstyvene væk. Det kan fx ske ved hjælp af tænd/sluk-ure til lamperne, så de tænder automatisk ved 15-tiden, hvor mørket sætter ind. Vi ved, at indbrudstyve typisk går efter de boliger, hvor der tydeligvis ikke er nogen hjemme – og det er jo nemt at få øje på et helt mørkt hus på vejen”, siger Carsten Spliid og fremhæver, at de fleste indbrud i vinterhalvåret sker imellem klokken 15 og 21 og ikke i nattetimerne, som mange måske tror.
De gode råd: Sådan kan du også sikre dit hjem imod indbrud
- Sørg for, at der er lys i hjemmet, når du ikke er hjemme
- Husk at lukke og låse døre og vinduer grundigt
- Sørg for, at værdifulde ting ikke kan ses udefra og gem gerne genstandene kreative steder
- Hav udendørsbelysning, fx med sensorer
- Gør døre og vinduer svære at bryde op
- Lad ikke haveredskaber ligge fremme, lås skuret, og lås stigen fast. Mange indbrudstyve medbringer ikke værktøj, men finder det på gerningsstedet
- Tilmeld dig Nabohjælp
- Ring 114, hvis du ser noget mistænkeligt
- Ring 112, hvis du ser et igangværende indbrud
- Læs flere gode råd på www.botrygt.dk
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Billeder

Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Nyt budgetforlig i Fredensborg Kommune27.5.2026 12:31:54 CEST | Pressemeddelelse
En uventet stigning i kommunens udgifter til specialundervisning og socialområdet gør det nødvendigt at gennemføre besparelser og udskyde anlægsprojekter
Noget nyt spirer i Humlebæk: Festivalen Frø er på vej26.5.2026 15:27:19 CEST | Pressemeddelelse
En ny børnekulturfestival er ved at tage form i Humlebæk. Festivalen Frø er et lokalt forankret samarbejde, der spirer frem fra bunden med stærk opbakning fra Kulturudvalget – og ambitionen er klar: at skabe et nyt kulturelt fyrtårn for børn og unge
De private virksomheder er meget tilfredse med kommunens virksomhedsservice6.5.2026 08:56:23 CEST | Pressemeddelelse
Ny måling viser stor tilfredshed med samarbejdet mellem virksomheder og Fredensborg Kommune. Politikerne håber, at det nu også kan komme særligt unge ledige til gavn
Kulturmøllen ved Højsager Mølle indvies30.4.2026 15:05:13 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 16. maj 2026 inviterer Fredensborg Kommune og Fredensborg Møllelaug alle interesserede til festlig indvielse.
Kom med til historisk middag og et spændende foredrag om mad og rationering under besættelsen17.4.2026 11:23:33 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. maj inviterer Kulturudvalget i Fredensborg Kommune til en hyggelig aften i anledning af Danmarks Befrielse. I år byder programmet på foredrag om mad og rationering under besættelsen efterfulgt af en historisk middag med tidstypiske retter fra besættelsestiden
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
