Stop naturkrisen: Nordiske unge vil sætte sig i front på den globale biodiversitetsdagsorden
19.2.2021 07:02:00 CET | WWF Verdensnaturfonden | Pressemeddelelse
Natur- og biodiversitetskrisen er af World Economic Forum for andet år i træk udpeget til at være blandt verdens fem største globale risici, og naturkrisen er hos flere unge også strøget til tops over bekymringer for fremtiden side om side med klimaforandringerne. FN advarer om en biodiversitetskrise, som er så alvorlig, at den truer vores adgang til fødevarer, ren luft og drikkevand. Men det er ikke for sent at vende udviklingen og sikre natur til de næste generationer, hvis vi gør noget nu. Derfor har de nordiske regeringer igennem Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd sat gang i en bevægelse, som skal give unge i Norden indflydelse på den nye, globale biodiversitetsaftale, der skal laves på FN topmødet i Kunming i Kina til efteråret.
”Det er på tide at tage fat på at løse den næste krise – naturkrisen. Ifølge FN’s forskerpanel er op til en million vilde dyre- og plantearter truet af udryddelse, og det sker også her i Norden, selvom krisen måske er er knap så synlig som andre steder på kloden. Heldigvis er det ikke for sent at vende udviklingen, og Nordic Youth Biodiversity Network og Nordisk Ministerråds projekt giver unge muligheden for at få deres stemme hørt i debatten”, udtaler Julian Lo Curlo, Nordic Youth Biodiversity Network.
WWF Verdensnaturfonden støtter op om de unges projekt, for der er mere end nogensinde før behov for, at biodiversitetskrisen kommer højere op på den internationale politiske dagsorden.
”Vi mister natur i en hidtil uset hastighed, og hvis vi ikke meget snart får vægtskålen til at tippe tilbage i naturens retning, vil det få enorme konsekvenser for vores børn og børnebørn. Lige nu ødelægger og bruger vi flere ressourcer, end vores planet kan nå at gendanne af sig selv, og det fører os tættere og tættere på en afgrund, hvor naturens økosystemer kollapser,” siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden og uddyber: ”Vi står midt i en masseudryddelse af dyre- og plantearter, som vi ikke har set magen til, siden en gigantisk meteor ramte Jorden og udryddede blandt andet dinosaurerne for 65 millioner år siden. Men denne gang er det mennesket og ikke naturen selv, som er Planetens største fjende.”
FN fortæller, at én ud af fire dyre- og plantearter i dag er i fare for udryddelse, mens WWF’s Living Planet Report 2020 viser, at vi på mindre end 50 år har set en dramatisk global reduktion af populationer af pattedyr, fugle, padder, krybdyr og fisk på hele 68 procent. Udryddelsen af arter er 10 til 100 gange højere end gennemsnittet de sidste 10 millioner år, og denne hastighed er accelererende.
”Jeg vil gerne opfordre alle danske unge til at deltage i undersøgelsen. De unges stemme er vigtigere end nogensinde, fordi de skal overtage den jordklode, som vi er i gang med at ødelægge. Gennem undersøgelsen har de unge en enestående mulighed for at lægge pres på politikerne, virksomhederne og NGO’er, så vi tvinges til at finde bæredygtige løsninger på naturkrisen. Og så kan de sende et kraftigt signal om, at vores nuværende forbrug og produktion sker på bekostning af deres og fremtidige generationer, når Mette Frederiksen skal mødes med resten af verdens ledere for at diskutere naturkrisen i Kina sidst på året”, siger Bo Øksnebjerg.
Hvem står bag undersøgelsen?
Undersøgelsen er udarbejdet af unge i Norden, som er engagerede i Nordic Youth Biodiversity Network med støtte fra Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og WWF Danmark. Svarene i undersøgelsen sammenfattes og anvendes som fundament for et ”position paper”, en kravliste til de internationale forhandlinger om biologisk mangfoldighed, Post2020 Global Biodiversity Framework.
Deltag i undersøgelsen her.
Læs mere om Nordic Youth Biodiversity Network her.
Nøgleord
Kontakter
WWF Verdensnaturfonden
Sebastian Wulf, presserådgiver
(+45) 5132 9503 / sebastian.wulf@wwf.dk
Nordisk Ministerråd
Anna Rosenberg, Seniorrådgiver/Kommunikation
(+45) 2969 2941 / annros@norden.org
Links
Information om WWF Verdensnaturfonden
WWF har kontorer i 80 lande og mere end 1.200 projekter over hele verden. WWF er en af verdens største og mest indflydelsesrige organisationer med mere end fem millioner støtter globalt. WWF’s stærke position gør, at vi spiller en væsentlig rolle, når beslutninger skal tages globalt som nationalt. WWF’s mission er at stoppe forringelsen af jordens naturlige miljø og skabe en fremtid, hvor mennesker lever i harmoni med naturen. WWF Verdensnaturfonden er den danske afdeling af World Wide Fund for Nature.
Følg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Fisk flytter ind i 63 3D-printede rev i Nordhavn2.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Livet under overfladen i Nordhavn får nu endnu bedre betingelser. By & Havn og WWF Verdensnaturfonden har nemlig etableret i alt 63 kunstige levesteder for livet i havnen blandt andet med hjælp fra 5. klasses-elever, som har været med til at designe nogle af de 3D-printede rev.
VELUX Gruppen annoncerer sidste skovprojekt i WWF-partnerskab26.8.2026 11:50:35 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt skovprojekt i Madagaskar skal beskytte og bevare 275.000 hektar skov. Det er det fjerde og sidste i VELUX Gruppens portefølje af skovprojekter i Vietnam, Uganda og Madagaskar, der nu alle er under implementering. Porteføljen af projekter udgør kernen i det 20-årige partnerskab mellem VELUX Gruppen og WWF.
Krillfiskeri ved Antarktis stiger 117 procent og truer pingviner, hvaler og sæler20.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Sydhavet og omkring den antarktiske halvø er fiskeriet efter krill eksploderet efter en international fiskeriaftale er udløbet. Det er kritisk for hele fødekæden inklusive truede arter som kejserpingvin, pelssælen og blåhvalen, der lever her. WWF Verdensnaturfonden opfordrer kraftigt landene til at indgå en ny aftale, når denne skal forhandles i oktober.
WWF finder ny programleder i Grønland18.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jane P. Lantz skal stå i spidsen for WWF's arbejde med naturbevarelse, biodiversitet og bæredygtig udvikling i Grønland i samarbejde grønlandske partnere, lokalsamfund og myndigheder.
Flere danskere finder ingen pindsvin under national tælling17.8.2026 16:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelen af danskere, der ikke finder pindsvin under den landsdækkende pindsvinetælling, er steget. Det kan skyldes den rekordvarme sommer, mener Dr. Pindsvin og WWF Verdensnaturfonden, der står bag tællingen, som i år er gennemført for fjerde gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
