Stinto

Stinto hyrer CCO med fortid hos multinational it-virksomhed

Del
Den danske sustainable startup-virksomhed Stinto ansætter Lasse Garby som ny CCO. Lasse Garby er tidligere salgsdirektør og kanalchef i den globale it-virksomhed Cisco.
Den danske tech-virksomhed Stinto har ansat Lasse Garby som ny CCO. Garby kommer med mere end 20 års erfaring fra den internationale IT-branche. Foto: PR.
Den danske tech-virksomhed Stinto har ansat Lasse Garby som ny CCO. Garby kommer med mere end 20 års erfaring fra den internationale IT-branche. Foto: PR.

Tech-virksomheden Stinto har ambition om at erobre det globale marked med deres stærke contact management platform. Og med ansættelsen af Lasse Garby som ny chef for salg og marketing opruster virksomheden forud for et internationalt gennembrud. Den nye CCO har blandt andet en fortid som salgsdirektør og kanalchef i den multinationale virksomhed Cisco.  

– Jeg ser frem til at stå i spidsen for Stintos kommercielle strategi og til at videreudvikle vores salgs- og kanalorganisation, så endnu flere virksomheder kommer med på bølgen om at udveksle kontaktinformationer digitalt med deres kunder, forretningsforbindelse, leverandører og mange flere, siger Lasse Garby, der senest kommer fra en stilling som country manager i Hewlett Packard Enterprise.

Med mere end 20 års erfaring fra store, internationale it-virksomheder ved Lasse Garby om nogen, hvad virksomhederne kæmper med. Arbejdsmarkedet er omskifteligt, og virksomhederne slås derfor med at holde deres kontaktdata opdateret, er analysen fra Stinto’s CCO, der tiltrådte stillingen den 1. september 2020.

Virksomhederne bruger mange penge og ressourcer på at opdatere deres kontaktdata. Stinto’s platform løser derfor et reelt problem ved, at virksomhedens kontaktinformationer automatisk opdateres via den enkeltes medarbejders smartphone, der taler sammen med virksomhedens CRM-system. Det har et kæmpe potentiale. Både i Danmark og globalt, fortæller Lasse Garby.

Et kompetent valg

Den danske virksomhed er kommet godt fra start med mere end 25.000 brugere fordelt på både små og store virksomheder, men Stinto har ambitioner om at nå endnu bredere ud med deres bæredygtige alternativ til de anslåede 10 milliarder visitkort, der bliver produceret på verdensplan om året. 

– Vi arbejder i øjeblikket på at skalere forretningen ved at udvikle vores egen salgsorganisation, og opbygge en forhandlerkanal, som sammen skal drive virksomhedens salg, fortæller Lasse Garby, der har stor erfaring med at opbygge stærke forhandlernetværk og udvikle gangbare kommercielle strategier.

Samarbejdet med den tidligere Cisco-profil vækker begejstring hos Stintos bestyrelsesformand, Kåre Sand, der ser gode takter hos den nye CCO. 

– Vi er utroligt stolte over at tiltrække en kapacitet som Lasse. Han er yderst kompetent, og fra sin tid i Cisco ved han om nogen, hvordan man arbejder med salg og marketing i en virksomhed, der ønsker at sætte nye, globale standarder. Lasse er derfor et perfekt match for Stinto, siger Kåre Sand.

Søger det globale marked

At Stinto har det globale perspektiv for øje, kommer også til udtryk i virksomhedens investorkreds, der består af danske og udenlandske erhvervsfolk fra 13 lande fordelt på 4 verdensdele. 

For os var det nærliggende at tilknytte flere små investorer, da virksomheden er et netværksprodukt, og netop kombination af investorer fra store dele af verden afspejler vores langsigtede ambitionsniveau med Stinto, udtaler Kåre Sand.

Nøgleord

Kontakter

Lasse Garby
CCO, Stinto
(+45) 21 44 08 96
lg@stinto.com

Kåre Sand
Bestyrelsesformand, Stinto
ks@stinto.com

Anne-Sofie Moe H. Sørensen
CMO, Stinto
(+45) 28 69 03 07
as@stinto.com

Billeder

Den danske tech-virksomhed Stinto har ansat Lasse Garby som ny CCO. Garby kommer med mere end 20 års erfaring fra den internationale IT-branche. Foto: PR.
Den danske tech-virksomhed Stinto har ansat Lasse Garby som ny CCO. Garby kommer med mere end 20 års erfaring fra den internationale IT-branche. Foto: PR.
Download
Stinto er en forkortelse for STay IN Touch, og virksomheden tilbyder en løsning, der gør det nemt at holde styr på hundredvis af forretningskontakter og personlige bekendtskaber. Foto: PR
Stinto er en forkortelse for STay IN Touch, og virksomheden tilbyder en løsning, der gør det nemt at holde styr på hundredvis af forretningskontakter og personlige bekendtskaber. Foto: PR
Download
– Jeg ser frem til at stå i spidsen for Stintos kommercielle strategi og til at videreudvikle vores salgs- og kanalorganisation, så endnu flere virksomheder kommer med på bølgen om at udveksle kontaktinformationer digitalt med deres kunder, forretningsforbindelse, leverandører og mange flere, siger Lasse Garby, der senest kommer fra en stilling som country manager i Hewlett Packard Enterprise. Foto: PR

Links

Information om Stinto

Stinto
Stinto

Stinto er en dansk tech-startup, som har lavet en digital platform til udveksling af kontaktinformationer. Målet er at blive den globale standard for den måde, hvorpå virksomheder og mennesker forbinder og administrerer deres mest værdifulde forretningskontakter. www.stinto.com

Følg pressemeddelelser fra Stinto

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Stinto

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye