Stikkontakter skal overholde danske regler
3.4.2023 10:43:01 CEST | Sikkerhedsstyrelsen | Pressemeddelelse
Når en stikkontakt skal sælges i Danmark, skal den overholde særlige danske regler. Men ved en kontrol af 45 stikkontakter, som Sikkerhedsstyrelsen har gennemført i løbet af 2022, har det vist sig, at det langtfra er alle produkter, hvor dokumentationen er i orden. For 14 af produkterne kunne forhandler eller importør ikke skaffe dokumentation for, at deres stikkontakter var konstrueret i overensstemmelse med den danske standard for stikkontakter. Det svarer til, at der manglede dokumentation på 31 procent af stikkontakterne.
- Når der ikke er dokumentation for, hvordan en stikkontakt er konstrueret, ved man ikke, om sikkerheden er i orden. Og så udsætter man både sig selv og andre for en unødvendig risiko ved at anvende kontakten i en elinstallation, siger produktchef Lone Brose fra Sikkerhedsstyrelsen.
Det er tredje år i træk, Sikkerhedsstyrelsen har kontrolleret dokumentationen for stikkontakter til brug i Danmark. Og selv om der manglede dokumentation for en del af stikkontakterne, var resultatet af kontrollen væsentligt bedre end i 2020 og 2021, hvor det var omkring 60 procent af stikkontakterne, der ikke kunne skaffes dokumentation på.
- Vi er glade for at kunne se en tydelig effekt af vores tidligere indsatser, men forhandlere og importører bør være mere opmærksomme på, om fabrikanten kan dokumentere, at stikkontakterne overholder den danske standard for stikkontakter. Derfor vil vi fortsat kontrollere, at de stikkontakter, der kommer i handelen i Danmark, lever op til de danske regler, siger Lone Brose.
De 14 stikkontakter, der ikke var dokumentation for ved kontrollen, har importørerne alle valgt at stoppe salget af.
-----
FAKTA
Stikkontakter, der anvendes i Danmark, skal være konstrueret ud fra standarden DS 60884-2-D1:2017.
Det er en national dansk standard. Da der ikke findes en fælles europæisk standard for stikkontakter, har Danmark som alle andre europæiske lande en national standard for stikkontakter.
Den danske standard er tilpasset dansk installationspraksis og sikkerhedsniveau, bl.a. med krav om børnesikring i alle stikkontakter til brug i boliger.
Kontakter
Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon: 22 38 44 51
Information om Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon: 22 38 44 51
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Sådan anmelder du farligt eller defekt fyrværkeri31.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjælp med at stoppe farlige produkter før næste nytår - Ikke alle fejl bliver opdaget under test. Se her, hvordan du anmelder fyrværkeri.
Blæsevejr og regn kan øge faren ved fyrværkeri nytårsaften30.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen advarer: Hold ekstra afstand og pas på i det ustadige vejr
Ny undersøgelse: Alt for mange danskere glemmer beskyttelsesbrillerne nytårsaften.30.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som Sikkerhedsstyrelsen har fået foretaget, viser at hele 44% af danskerne har affyret fyrværkeri uden beskyttelsesbriller.
Husk at finde sikkerheden frem sammen med fyrværkeriet30.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 31. december må privatpersoner skyde nytåret ind – undgå at blive en del af statistikken og husk de fem fyrværkeriråd.
Hver tredje dansker ejer ikke dette vigtige udstyr til nytårsaften29.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som Sikkerhedsstyrelsen har fået foretaget viser, at 33% af danskerne ikke ejer et par beskyttelsesbriller.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
