Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet

Stigning i antal fordrevne ukrainere i arbejde

13.9.2022 14:25:56 CEST | Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse

Del
Antallet og andelen af fordrevne ukrainere på det danske arbejdsmarked fortsætter med at stige. 47,6 pct. af dem, der er står til rådighed for arbejdsmarkedet, er i beskæftigelse i august. Det viser foreløbige tal for august.

Der kommer fortsat flere fordrevne ukrainere på de danske arbejdspladser. I august er der foreløbigt registreret 5.096 personer i beskæftigelse. Det svarer til, at 47,6 pct. af dem, der står til rådighed for arbejdsmarkedet ved enten at være i beskæftigelse eller være jobparate på SHO-ydelse, nu er i job. Det er en stigning fra 43,4 pct. i juli måned. Tallene forventes at ændre sig, når der kommer efterregistreringer. Den nye opgørelse viser, at tallet for ukrainere i beskæftigelse i juli måned er opjusteret til 4.565.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:

- Jeg glæder mig over, at flere fordrevne ukrainere har fået foden inden for på det danske arbejdsmarked. Vi har hele tiden ønsket at hjælpe de mennesker, hvis hjemland er i krig, så godt som muligt. Så det primære fokus har været, at de blev hjulpet på plads. Men mange både kan og vil forsørge sig selv og familien – også for at skabe en så normal hverdag som muligt. Det er positivt, at det stadig lykkes for flere at komme i job, og færre har behov for at modtage en ydelse.  

- Regeringen har gjort vejen til beskæftigelse hurtigere og mere smidig ved at justere systemer og regler. Jeg håber naturligvis, at endnu flere kan finde sig et arbejde. Ledigheden er lav, beskæftigelsen er høj, og virksomhederne kan godt bruge de ekstra hænder på et brandvarmt arbejdsmarked.

Kontakter

Beskæftigelsesministeriet


Pressevagt: 51232830

Information om Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Holmens Kanal
1060 København K

7220 5000http://bm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet

Ny undersøgelse: Algoritmer fører unge mænd ufrivilligt ind i manosfærens kvindehad og snævre mandeidealer på få minutter19.10.2026 06:08:07 CEST | Pressemeddelelse

For første gang får vi i Danmark konkret viden om, hvordan unge mænd møder indhold med kvindehad og potentielt skadelige idéer om, hvad det vil sige at være en ”rigtig mand” på sociale medier. En ny undersøgelse viser, hvordan de meget hurtigt kan blive præsenteret for indhold fra manosfæren, også uden selv at have vist interesse for det.

Deling af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Fra den 1. januar 2027 skal arbejdsgiver sikre, at de ansatte får adgang til resultater af asbestprøver direkte fra analysevirksomheden. Samtidig skal bygherre sikre adgang til asbestresultater på byggepladsen via Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS). På den måde bliver det sværere at snyde med asbestprøver. Ministeren takker fagforeningsfolk for at hjælpe med at få udfordringerne frem og komme med forslag til regelændringerne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye