Stigende fødevarepriser i lande med konflikt burde forårsage "chok og forargelse"

I sin anden udgave dækker WFP’s Counting the Beans indeks nu 52 udviklingslande. Målet er at give forbrugere i rige, industrialiserede lande en idé om, hvor stor en andel af den daglige indkomst, som er nødvendig for at sikre et basalt måltid mad i de fattigere dele af verden. 

Indekset antager en identisk gennemsnitlig indkomst pr. indbygger over hele verden og udregner, hvor stor en procentdel af den en person skal bruge på et 600kcal hjemmelavet måltid. Indekset udarbejdet derefter en ’oplevet’ pris holdt op mod den standardiserede indkomst. Det daglige BNP pr. indbygger er anvendt – eller, hvor ikke tilgængeligt eller pålideligt, personlige indtjeningstal baseret på pengeoverførsler og andre kilder. 

Ved at tage fødevareomkostninger i New York, USA som udgangspunkt kan WFP fastslå, at en indbygger i New York ville bruge US$ 1,20 (ca. DKK 7,75) på at lave en simpel suppe eller gryderet (f.eks. bønner eller linser, en håndfuld ris plus vand og olie). Til sammenligning ville en indbygger i Sydsudan skulle bruge mere end to dages indtjening – i New York-tal altså US$ 348,36 (ca. DKK 2248)til et lignende måltid; en indbygger i Nigeria ville bruge US$ 222,05 (ca DKK 1433) og en yemenitisk statsborger ville bruge US$ 62,37 (ca. DKK 402,50). 

Alle tre er lande eller regioner, hvor hungersnød er en lurende trussel. I alle tre lande stiger fødevarepriserne på linje med konflikterne. For mange af de mennesker er overlevelse afhængig af assistance fra WFP og andre partnere. 

”Økonomisk overkommelige fødevarer og fredfulde samfund går hånd-i-hånd,” siger David Beasley, eksekutivdirektør for World Food Programme. ”Men millioner af vores brødre og søstre oplever ingen af delene; tilstedeværelsen af næsten konstant konflikt gør det umuligt at tilberede selv det enkleste måltid.”

I mange lande er den prismæssige overkommelighed på fødevarer målt på denne måde faktisk forbedret siden 2017.

I en situation kan det skyldes stærk økonomisk vækst; i en anden større stabilitet, en bedre nedbørssæson eller – som i det sydlige Afrika – humanitær bistand, som kan afbøde effekterne af alvorlig tørke. 

Alligevel forbliver fødevareudgifter ofte intenst uforholdsmæssige i forhold til indkomst. Dette er tilfældet i store dele af Afrika, såvel som i dele af Asien og i mindre grad også Latinamerika. 

Blandt de lande, der er undersøgt, topper Peru listen over den mest økonomisk overkommelige tallerken mad uden for de rige lande, på kun 1,6 procent af indkomsten pr. indbygger vs. 0,6 procent i New York – svarende til US$ 3,44 (DKK 22,20). Laos og Jordan ligger tæt på Peru. 

”Nogle af tallene i indekset illustrerer de reelle og personlige omkostninger ved konflikt og sult,” konkluderede Beasley. ”Tallene burde chokere og forarge alle. Vi må gøre alt i vores magt for at mindske konflikt og genopbygge økonomier, så markederne kan trives og samfund kan blomstre.”

Alle tal samt de individuelle landeanalyser for de 52 undersøgte lande er tilgængelige på http://wfp.org/plateoffood.