Stigende brændselsforbrug til el og fjernvarme grundet koldere vejr og mindre vind i 2021 end 2020
19.9.2022 08:08:47 CEST | Energistyrelsen | Nyhed
Energistyrelsen offentliggør nu resultatet af Energiproducenttællingen for 2021. Energiproducenttællingen består af en indsamling af data fra alle værker, som leverer el og/eller varme til offentlige net med undtagelse af elproducerende solcelleanlæg og vindkraftanlæg. De indsamlede data omfatter oplysninger om de tekniske anlæg, brændselsforbrug samt varme- og elproduktion for hvert anlæg.
Mindre import, mindre vind og koldere vejr end i 2020
Tallene viser, at både el- og fjernvarmeproduktion fra de omfattede anlæg steg fra 2020 til 2021. Stigningen i elproduktion kan blandt andet tilskrives en kombination af, at nettoimporten af elektricitet faldt og vindmøllerne producerede mindre strøm i 2021. Stigningen i fjernvarmeproduktion skyldes hovedsageligt, at det var køligere i 2021 end i 2020.
Stigningen i produktionen medførte et stigende forbrug af brændsler, især træ og kul. Forbruget af træ steg således med 34 pct, mens forbruget af kul steg med 36 pct. Kul udgør dog stadig kun en mindre del af det samlede forbrug af brændsler til el- og fjernvarmeproduktion, nemlig 18 pct. i 2021.
For fjernvarmen er det ikke hele produktionsstigningen, der medfører et øget brændselsforbrug, da en stigende andel af fjernvarmen produceres på brændselsfrie anlæg som solvarmeanlæg, overskudsvarmeanlæg, elkedler, varmepumper og geotermianlæg. Fra 2020 til 2021 er varmeproduktionen på disse anlæg således steget fra 12 PJ til 14 PJ. Det er især varmepumper, der bidrager til stigningen. Produktionen på varmepumper er fordoblet fra 2020 til 2021. Stigningen kommer oveni en stor stigning fra 2019 til 2020, hvilket betyder, at fjernvarmeproduktionen fra varmepumper er firdoblet fra 2019 til 2021.
Læs resultaterne af Energiproducenttællingen for 2021
Kontakt
Chefkonsulent Kaj Stærkind, mail: kst@ens.dk, tlf: 33 92 68 49
Civilingeniør Marianne Nielsen, mail: mni@ens.dk, tlf: 33 92 68 22
Kontakter
Ture Falbe-HansenPressechef
Tlf:+45 25 13 78 46tfh@ens.dkLaura AndersenPressemedarbejder
Tlf:+45 33 95 09 06lrsn@ens.dkBilleder
Information om Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Danske hjem brugte mindre energi i 20257.10.2026 07:04:50 CEST | Pressemeddelelse
Energiforbruget i de danske hjem faldt med 2,1 procent sidste år. Især forbruget af olie, gas, brænde og træpiller gik tilbage, mens varmepumper bidrog med mere varme. Det viser Energistyrelsens årlige energistatistik for 2025.
Behov for yderligere skærpet fokus på sikkerhed: Energistyrelsen opfordrer energivirksomhederne i Danmark til at skærpe fokus på sikkerheden endnu mere24.9.2026 13:11:37 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen opfordrer alle energivirksomheder i Danmark til at skærpe deres opmærksomhed på sikkerheden endnu mere efter ny trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Det betyder bl.a. øget fokus på beredskabsplaner, gennemførelse af øvelser samt generel opmærksomhed på forhold, der afviger fra normalbilledet.
Erhvervspuljen tilføres 65 mio. kr.18.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen tilfører yderligere 65 mio. kr. ekstra til Erhvervspuljen, der støtter virksomheders omstilling væk fra fossile brændsler.
Danmark får to nye havvindmølleparker4.8.2026 09:16:42 CEST | Pressemeddelelse
Vattenfall Vindkraft A/S har med to datterselskaber vundet kontrakterne om opførelse af to havvindmølleparker i Nordsøen og Kattegat. Senest i 2032 skal havvindmølleparkerne være færdigopført og vil kunne levere strøm svarende til elforbruget i mindst 1,8 millioner danske og europæiske husstande.
Varmepumpepuljen åbner igen: 200 mio. kr. skal hjælpe flere væk fra olie og gas2.7.2026 09:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu åbner Energistyrelsens Varmepumpepulje igen med 200 mio. kr. i ekstra midler. Puljen skal hjælpe endnu flere boligejere med at skifte olie- og gasfyr ud med en varmepumpe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
