Stigende boligudbud lader vente på sig

Sommeren er over os, og det betyder normalt, at udbuddet af boliger til salg stiger støt. Men efter to intense handelsår på boligmarkedet, viser 2022 sig fra en lidt roligere side. Det ses blandt andet i boligudbuddet, der henover foråret har fastholdt et niveau på under 40.000 boliger.
I øjeblikket er det samlede udbud af boliger til salg i Danmark på 36.077 boliger. Det viser Boligsidens seneste opgørelse for maj, som dækker over boligtyperne villaer, rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse. Til sammenligning var det samlede boligudbud i Danmark cirka 60.000 boliger kort før coronapandemiens indtog i foråret 2020.
Ifølge adm. direktør i Nybolig, Peter J. Mattsen, er især de stigende boligrenter med til at fastholde det nuværende boligudbud.
-De stigende renter har på få måneder gjort det dyrere for boligkøberne at optage lån til boligkøb. Samtidig er sælgerne mere afventende i det nuværende marked, hvor flere prisnedslag må forventes, siger Peter J. Mattsen.
Selvom højere renter og stigende energipriser betyder større omkostninger forbundet med finansiering og forbrug, har mange danskere fortsat godt med luft i økonomien til at købe bolig.
I december 2021 spurgte Nybolig i en undersøgelse foretaget af Epinion danskerne om deres syn på udviklingen i boligudbuddet det næste halve år. Her svarede 33 pct. at de forventede, at udbuddet enten ville stige en smule eller betydeligt. 37 pct. forventede et uændret boligudbud. 18 pct. forventede, at udbuddet enten ville falde en smule eller betydelig, mens 12 pct. svarede ved ikke.
Dengang var boligudbuddet på cirka 37.000 boliger, og flertallet af danskerne har derfor haft ret i deres forudsigelser om et uændret udbud.
Det rekordlave udbud har tidligere givet anledning til bekymring. Men med begyndende tegn på et svagt stigende boligudbud håber mæglerdirektøren, at der henover resten af året kan komme en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel.
-Køberne har skulle beslutte sig på rekordtid de seneste mange måneder. Med et stigende udbud kan der være udsigt til, at boligmarkedet nærmer sig en ny fase, hvor køberne får et bredere udvalg af boliger at vælge imellem, siger Peter J. Mattsen.
Boliger udbudt til salg
| Villa og rækkehuse | 25.227 |
| Ejerlejligheder | 6.423 |
| Fritidshuse | 4.427 |
Kilde: Boligsiden (maj 2022).
Note: Udbuddet er alene opgjort for boligtyperne villa og rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse og kan således variere fra det totale udbud i Danmark.
Kontakter
Frederik Kragh Nielsen
Pressekontakt
fkni@nykredit.dk
+45 2448 6266
Billeder

Information om Nybolig
Nybolig er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 220 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Nybolig har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Nybolig ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Nybolig
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nybolig
Markedsupdate - salgsdyk i november22.12.2025 06:18:00 CET | Pressemeddelelse
Årets sidste markedsupdate viser, at boligmarkedet tog et lille dyk i november. Salget af villaer og rækkehuse ligger højere end sidste år. De seneste tal viser et robust marked, som har holdt tempoet gennem både sommer og efterår.
Fejl i 1 million forskudsopgørelser19.12.2025 16:04:20 CET | Pressemeddelelse
Omkring én million boligejere har aktuelt fået vist et for højt indefrysningsbeløb på forskudsopgørelsen for 2026. Det skyldes en beregningsfejl i forbindelse med boligskattens indefrysningsordning, oplyser Vurderingsstyrelsen.
Det skal du vide – hvis du vil købe et fredet hus19.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
At købe et fredet hus er noget helt særligt. Det er ikke bare et boligkøb, men også et ansvar. En fredning følger huset – ikke ejeren – og som køber overtager du derfor en række juridiske, økonomiske og praktiske forpligtelser, som adskiller sig markant fra køb af en almindelig bolig.
Opdateret skatteberegner giver dig styr på boligskatten17.12.2025 09:24:19 CET | Pressemeddelelse
Boligskat fylder meget hos mange boligejere. Og igen i 2026 bliver boligskatten beregnet på baggrund af foreløbige vurderinger. Det gør det ikke altid let at gennemskue, hvad du faktisk skal betale. Derfor er Boligskatteberegneren opdateret, så du nemt kan få et estimat af din boligskat i 2026 – uden ubehagelige overraskelser.
Markedsupdate: Huspriserne sætter rekord11.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De nyeste tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at salgspriserne for villaer og rækkehuse igen er steget i november. Det betyder, at den gennemsnitlige kontantpris nu ligger på 3.002.231 kroner – første gang nogensinde, at huspriserne passerer 3 millioner. Hvordan ser det ud i din region?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
