DEO

Startskud: EU vil høre borgernes mening om fremtidens samarbejde

Del
Den såkaldte ’Konference om Europas fremtid’ skydes formelt i gang på Europadagen søndag den 9. maj. Mandag formiddag kan borgere og organisationer møde den danske EU-generaldirektør med ansvar for borgerinddragelses-initiativet: Pia Ahrenkilde-Hansen.

DEMOKRATI. Det skal ikke være regeringslederne og EU-systemet, der alene sætter retningen for, hvad fremtiden skal være for EU-samarbejdet. De 450 millioner EU-borgere skal deltage direkte i debatten om, hvilket Europa de ønsker sig. Det var kernen i et forslag fra den franske præsident, Emmanuel Macron, som han fremsatte for to år siden i marts 2019.

Efter et år med corona-pandemien og med institutionelle tovtrækkerier i EU-systemet om, hvem der skal tage ansvar for borgerinddragelsesprojektet, er den længe ventede ’konference’ nu klar til at blive lanceret. Web-platformen www.futureu.europa.eu hvor borgerne kan komme med input og starte debatter er allerede lanceret. Søndag den 9. maj skydes processen formelt i gang.

Mandag morgen kl. 10.00 den 10. maj afholder DEO en stor lanceringsdebat, hvor den danske del af processen sættes på skinner. På et online-møde med almindelige borgere, EU-folk og repræsentanter fra det danske civilsamfund vil den højtplacerede danske embedsmand, Generaldirektør i Generaldirektoratet for Kommunikation Pia Ahrenkilde-Hansen, fortælle om ideen bag konferencen og mulighederne for at blive hørt og øve indflydelse.

Lanceringsdebatten er arrangeret af DEO i samarbejde med: Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark, Europabevægelsen, Nyt Europa, Folkebevægelsen mod EU, Europe Direct Midtjylland, Europa-Nævnet og Europa-Parlamentets kontor i Danmark

Link til arrangementet: https://deo.dk/debat/hvad-skal-eus-fremtid-vaere/

Nøgleord

Kontakter

Rasmus Nørlem SørensenChefanalytiker og sekretariatsleder

Sekretariatsleder og chefanalytiker i DEO. Ekspert i EU’s demokrati, europæisk offentlighed, folkelig deltagelse og lobbyisme. Følger desuden nøje med i de store politiske debatter i Europa - herunder Brexit, EU's fremtid, social søjle, vækststrategi, og frihandel.

Rasmus har arbejdet som EU-journalist, redaktør og mødearrangør siden 2009 og optræder jævnligt i medierne som europæisk ekspert og kommentator.

Tlf:+45 61 27 72 56rasmus@deo.dk

Billeder

Links

Information om DEO

DEO
DEO
Nordkystvejen 2F
8961 Allingåbro

70 26 36 66https://www.deo.dk/

DEO er et landsdækkende oplysningsforbund, som arbejder for demokrati i Europa. Vi er partipolitisk neutrale, men stiller kritiske spørgsmål og sætter problemer til debat. Vi arbejder for at engagere folk i EU-spørgsmål og søger at skabe rammerne for en levende og kvalificeret demokratisk debat. 

DEO’s formål er at fremme debat og oplysning om Den Europæiske Union. Ud fra en demokratisk tankegang ønsker vi at aktivere flest mulige i en alsidig og fordomsfri debat om det europæiske samarbejdes indhold og rammer.

Følg pressemeddelelser fra DEO

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DEO

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye