STARKs hotline hjælper håndværkere med nye klimakrav
STARK har oprettet en ny Klima Hotline for at yde hjælp til de håndværkere, der kæmper med de nye klimakrav. Mange håndværkere er ikke klar til at løfte den dokumentationsbyrde, som de nye krav pålægger byggeriet.

Hvad går de nye klimakrav ud på? Hvad er LCA og EPD? Og hvad betyder de nye klimakrav helt konkret for mig? Spørgsmålene er mange hos landets håndværkere i disse dage. Fra 1. januar 2023 kom der nye krav til bygningsreglementet om LCA-beregninger og maksimal CO2-udledning. Det giver en øget dokumentationsbyrde, som mange håndværkere har svært ved at finde rundt i.
For at hjælpe håndværkerne med at leve op til de nye krav, har STARK oprettet en ’Klima Hotline’. Hotlinen er åben alle hverdage kl. 8.00-16.00, hvor håndværkerne kan ringe ind på tlf. 82 52 10 00 og få svar på deres spørgsmål her og nu. For enden af røret sidder en række af STARKs bæredygtighedsambassadører klar til at hjælpe.
”De seneste måneder har vi gennemført en række fyraftensmøder på tværs af landet om de nye klimakrav. De har været velbesøgte, men ikke alle håndværkere har haft tid til at deltage. Nu bliver de mødt med de nye klimakrav og har behov for hurtig rådgivning. Vi skal naturligvis have alle med og hjælpe alle bedst på vej med viden om de nye krav, og derfor har vi oprettet den nye hotline, hvor vores ambassadører sidder klar til at besvare spørgsmål”, siger Kristian Fribo, bæredygtighedschef hos STARK.
Møder overalt i Danmark
Han tilføjer, at ambassadørerne blandt andet kan svare på spørgsmål om lovgivningen og hjælpe kunder med at indhente den nødvendige dokumentation i form af EPD’er til LCA-beregningen.De kan også svare på mere generelle spørgsmål om miljøvenligt og certificeret byggeri.
”Hotlinen er en ekstra service for dem, der har brug for det her og nu. Alternativt kan man også altid tage fat i en af vores ambassadører i sin lokale STARK-forretning”, tilføjer Kristian Fribo.
Vil man gerne høre mere uddybende om de nye klimakrav, kan man også melde sig til STARKs fyraftensmøder, der fortsat foregår i hele landet. Find mødesteder og -tider her: https://stark.nemtilmeld.dk/series/dialogmoeder/
Kontakter
Jens VellingKommunikationschefSTARK Denmark
Tlf:28409998jevel@stark.dkBilleder
Information om STARK Danmark
Om STARK
STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med 84 forretninger i Danmark og Grønland. STARK tilbyder en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger over 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der med ca. 12.500 medarbejdere i Norden og Tyskland og en omsætning på ca. 45 mia. DKK er en førende leverandør af byggematerialer i Nordeuropa.
Følg pressemeddelelser fra STARK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra STARK Danmark
Håndværkere om nye klimakrav: ”Hvad er nu det for noget?”31.1.2023 09:08:26 CET | Pressemeddelelse
STARK har inviteret kunder til fyraftensmøder for at klæde deres håndværkerkunder på til nye klimakrav. Der er et stort behov for at hjælpe især de mindre håndværkere i forhold til de nye krav, lyder det fra byggecenterkæden.
XL-BYG Nakskov Trælastkompagniet bliver del af STARK 10.1.2023 10:02:06 CET | Pressemeddelelse
Familieejede XL-BYG Nakskov Trælastkompagniet har valgt STARK som sin nye ejer, når virksomheden gennemfører sit generationsskifte senere i år. Med ejerskiftet styrker STARK sin tilstedeværelse på Lolland og Falster, der skal være med til at gøre servicen af de lokale håndværkere endnu bedre.
STARK giver medarbejderne lige muligheder for barselsorlov9.1.2023 12:05:44 CET | Pressemeddelelse
STARK ligestiller sine ansatte, så både mor og far får ret til fuld løn under barsel i op til 22 uger. Lige barsel skal være med til at øge ligestilling og inklusion i byggecenterkæden.
Ny direktør gør comeback i STARK Hillerød3.1.2023 08:57:15 CET | Pressemeddelelse
Peter Pedersen vender tilbage til STARK som trælastdirektør for byggecenterkædens afdeling i Hillerød. Han kommer fra et tilsvarende job hos konkurrenten Bygma, men har tidligere været 28 år i STARK.
Årsregnskab 2021/2022: STARK Danmark leverer tilfredsstillende resultat i ekstraordinært marked22.12.2022 07:51:08 CET | Pressemeddelelse
I et marked præget af ekstraordinære udfordringer med vareknaphed og prisstigninger, nåede STARK Danmark A/S for første gang en omsætning på mere end 10 mia. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum