STARK styrker rammerne om de demokratiske samtaler
16.5.2022 08:22:59 CEST | STARK | Pressemeddelelse

Folkemødet har til formål at skabe rammer, hvor mødet mellem beslutningstagere og borgere styrkes, og hvor den demokratiske dialog kan blomstre. Som ny partner på Folkemødet vil STARK bidrage til at opbygge fysiske rammer, der afspejler Folkemødets vision.
Partnerskabet med STARK skal samtidig understøtte ønsker om et mere bæredygtigt Folkemøde. Partnerskabschef Christian Bülow Beck udtaler:
”STARK har et stort fokus på bæredygtighed. Vi ser frem til et partnerskab, der kan være med til at udvikle bæredygtighed på Folkemødet gennem brugen af mindre miljøbelastende materialer. Det er vigtigt for både os og vores arrangører, at bæredygtighed tænkes ind i opbygningen af Folkemødet. Samtidig kan vi kun glæde os over endnu et partnerskab, der knytter sig til det Bornholmske.”
Selvom STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer, vil det nye partnerskab med STARK være lokalt forankret med afsæt i byggecenteret i Allinge, hvor man møder lokale bornholmske medarbejdere. I byggecenteret vil Folkemødets arrangører finde materialer, der gør det muligt at bygge mere bæredygtigt, og som de kan bruge til at bygge indbydende rammer for de mange tusind events på Folkemødet.
Varm modtagelse
STARK glæder sig til at styrke Folkemødets fysiske rammer gennem et lokalt forankret partnerskab og støtter også direkte op om de vigtige samtaler på Folkemødet med sit engagement i OMBOLD.
”Vi er meget glade for at være på Bornholm, hvor vi har fået en varm modtagelse. Vores ønske er at være stærkt forankret i lokalmiljøet, og det gør vi bl.a. ved at have lokale medarbejdere, forhandle lokale produkter og støtte det lokale foreningsliv. Derfor er STARK også partner for Folkemødet her i Allinge,” siger adm. direktør i STARK Britta Korre Stenholt.
Konkret støtter STARK OMBOLD, en NGO der hjælper hjemløse og andre socialt udsatte ved at tilbyde dem et inkluderende fællesskab omkring fodbold. Trælastdirektør i STARK Allinge Kristian Holm siger:
”Under Folkemødet laver vi sammen med OMBOLD en fodboldbane, der også kommer til at danne ramme for debatter om, hvordan f.eks. partnerskaber mellem private virksomheder som STARK og NGO’er som OMBOLD kan hjælpe socialt udsatte mennesker i Danmark. Det er også en vigtig del af vores arbejde med bæredygtighed.”
Folkemødet 2022 afholdes den 16.-19. juni.
For yderligere kommentarer:
Folkemødet: Pelle Nybirk, kommunikationschef, pelle@folkemoedet.dk / +45 2046 2416
STARK: Jens Velling, kommunikationschef, jevel@stark.dk / +45 2840 9998
FAKTABOKS:
- Folkemødet 2022 bliver afholdt i uge 24 den 16.-19. juni i Allinge.
- Folkemødet vil styrke den demokratiske samtale og medskabes af hundredvis af organisationer, foreninger, partier og virksomheder.
- Folkemødet er tilbage i fuld form efter corona med over 2.000 events.
- Klima, sundhed og International politik er de temaer, der er i top på årets Folkemøde.
- STARK har to byggecentre på Bornholm. Et i Rønne som åbnede i 2021 og et i Allinge, som er åbnet i 2022.
- OMBOLD er en NGO, der gennem et inkluderende fodboldfællesskab hjælper hjemløse og andre socialt udsatte. OMBOLD står også bag Hjemløselandsholdet, Asfaltligaen og e-OMBOLD.
Kontakter
Jens VellingKommunikationschefSTARK Denmark
Tlf:28409998jevel@stark.dkBilleder
Information om STARK
Om STARK
STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med 83 forretninger i Danmark og Grønland. STARK tilbyder en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger over 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der med ca. 11.700 medarbejdere i Norden og Tyskland og en omsætning på ca. 37 mia. DKK er en førende leverandør af byggematerialer i Nordeuropa.
Følg pressemeddelelser fra STARK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra STARK
STARK investerer i topmoderne robotlager til nyt distributionscenter13.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
STARK investerer i avanceret lagerteknologi til deres nye nationale distributionscenter og underskriver aftale med Element Logic, der skal levere virksomhedens fuldautomatiske AutoStore-robotlager. Målet er en endnu hurtigere og mere friktionsfri leveringsoplevelse til landets håndværkere.
Martin Hansen er ny trælastdirektør i STARK Bogense23.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Martin Hansen er startet som ny trælastdirektør i STARK Bogense. Der er fokus på den lokale forankring og det tætte forhold til kunderne. Her skal skabes et centrum for de lokale håndværkere, hvor man bliver mødt i øjenhøjde.
Lotte Cederskjold er ny juridisk chef i STARK19.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 1. februar 2026 tiltræder Lotte Cederskjold som juridisk chef i STARK Danmark. Hun får det overordnede ansvar for at lede den juridiske funktion, styrke virksomhedens compliance‑arbejde og sikre professionel administration af STARKs ejendomsportefølje.
Daniel Sørensen er ny trælastdirektør i STARK Grenaa16.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med solid erfaring fra både håndværkerfaget og salgsledelse tiltræder Daniel Sørensen som ny trælastdirektør i STARK Grenaa. Han vil styrke forretningen som byens foretrukne mødested for professionelle håndværkere.
Vinterkulden presser klimaregnskabet på byggepladsen6.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye klimakrav gør vinterens opvarmning til en kritisk faktor på byggepladsen. Hvis varme- og energiforbrug ikke håndteres, kan kulden vælte klimaregnskabet og i værste fald koste bygningens ibrugtagningstilladelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


