Martin Hansen er ny trælastdirektør i STARK Bogense
Martin Hansen er startet som ny trælastdirektør i STARK Bogense. Der er fokus på den lokale forankring og det tætte forhold til kunderne. Her skal skabes et centrum for de lokale håndværkere, hvor man bliver mødt i øjenhøjde.

STARK Bogense hat fået ny trælastdirektør. Den 5. januar tiltrådte Martin Hansen i rollen som leder for den lokale forretning.
Martin er uddannet maler og havde oprindeligt overtaget en stor malervirksomhed efter sin far. Hans kendskab til byggebranchen og ikke mindst området omkring Middelfart og Bogense er derfor stort. Men for tre år siden fik Martin et tilbud om at blive salgschef i STARK Middelfart, hvilket han ikke kunne sige nej til. Nu er han klar til at fortsætte sin udvikling og rykket videre til en ny rolle i STARK.
”Det, der driver mig, er at udfordre mig selv. Bogense tiltaler mig, og jeg kan virkelig godt lide at komme til en så lokal forretning, hvor jeg får mulighed for at gøre en forskel for kunderne i lokalområdet,” siger Martin Hansen.
Efter en opvækst med mange somre i Bogense er Martin Hansen godt lokalt kendt. Ambitionen er at være de lokales byggemarked. Med udgangspunkt i forretningens adresse på havnefronten, skal STARK Bogense være kundernes førstevalg – hver gang.
”Det er vigtigt for mig, at vi kommer helt tæt på kunderne og lærer dem at kende, imødekommer deres behov og giver dem verdens bedste service. Jeg er selv håndværker og vil møde alle i øjenhøjde. Og så glæder jeg mig til at besøge byggepladserne og komme tæt på kundernes mange projekter,” siger trælastdirektøren.
STARK Bogense består i dag af et team på 11 medarbejdere. Forretningen er beliggende centralt i Bogense, og teamet har en ambition om at blive epicenter for god service og pålidelig rådgivning indenfor byggeri.
Regionsdirektør Martin Rasmussen ser frem til samarbejdet og udtaler:
”Martin kommer med en rygsæk fuld af kompetencer samt et drive, der er udover det sædvanlige. Det giver ham de bedste forudsætninger for at stille sig i spidsen for STARK Bogense. Jeg ser frem til at følge forretningens udvikling under hans ledelse”.
I fritiden er Martin Hansen glad for at løbe og styrketræne. Derudover går der mange timer med at vedligeholde den firelængede gård fra 1688 i Båring på Fyn, hvor han bor sammen med sin kone og fire sammenbragte børn.
Kontakter
Line Berg-StærkKommunikationsdirektør
Tlf:20679271line.berg-staerk@stark.dkBilleder

Om STARK
STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med flere end 80 forretninger i Danmark og Grønland. STARK tilbyder også faglig rådgivning og en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger over 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der med flere end 19.000 medarbejdere og 1.100 forretninger og distributionscentre i Norden, Storbritannien, Tyskland og Østrig er en førende leverandør af byggematerialer i Europa.
STARK har tilsluttet sig FN’s Global Compact principper for ansvarlig virksomhedsførelse og arbejder med videnskabsbaserede mål for at holde den globale opvarmning under 1,5 °C. Målet er at nå netto nul emissioner inden 2050.
Vi bygger fremtiden ved at hjælpe andre med at bygge deres.
Følg pressemeddelelser fra STARK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra STARK
Lotte Cederskjold er ny juridisk chef i STARK19.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 1. februar 2026 tiltræder Lotte Cederskjold som juridisk chef i STARK Danmark. Hun får det overordnede ansvar for at lede den juridiske funktion, styrke virksomhedens compliance‑arbejde og sikre professionel administration af STARKs ejendomsportefølje.
Daniel Sørensen er ny trælastdirektør i STARK Grenaa16.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med solid erfaring fra både håndværkerfaget og salgsledelse tiltræder Daniel Sørensen som ny trælastdirektør i STARK Grenaa. Han vil styrke forretningen som byens foretrukne mødested for professionelle håndværkere.
Vinterkulden presser klimaregnskabet på byggepladsen6.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye klimakrav gør vinterens opvarmning til en kritisk faktor på byggepladsen. Hvis varme- og energiforbrug ikke håndteres, kan kulden vælte klimaregnskabet og i værste fald koste bygningens ibrugtagningstilladelse.
Årsregnskab fra STARK Danmark A/S: ”Vi leverer vækst og investerer, som aldrig før”1.12.2025 09:11:25 CET | Pressemeddelelse
STARK Danmark A/S leverer vækst i regnskabsåret 24/25 med fremgang i både omsætning og indtjening. Historisk store investeringer i forretningsnetværk, distribution og digitale løsninger styrker fundamentet for også at være håndværkernes foretrukne partner i fremtiden.
STARK vinder Årets Læreplads30.10.2025 08:36:50 CET | Pressemeddelelse
STARK har netop vundet titlen som Årets Læreplads 2025 inden for handelsuddannelsen, en markant anerkendelse af virksomhedens dedikerede indsats for at skabe trygge og udviklende rammer for lærlinge og trainees. Prisen blev overrakt ved en reception, hvor både medarbejdere, kunder og branchefolk var samlet for at fejre STARKs engagement i unge talenter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum