STARK Group styrker sin position i Norge
17.8.2022 08:00:00 CEST | STARK Group A/S | Pressemeddelelse

Neumann Bygg cementerer sin tilstedeværelse og position i og omkring Bergen med åbningen af forretningen i Frekhaug og endnu en forretning i Drotningsvik næste forår.
”Det er stort for os at åbne forretning nummer tre her i Bergen, og snart bliver det antal til fire. Vi har mange spændende projekter i pipeline her i Bergen. Vi er stolte, ordentlige og passionerede, og vi ved, at dette hold her i Bergen vil lykkes,” siger Kjell Paulsrud, adm. direktør i Neumann Bygg, i sin åbningstale.
Den nye forretning i Frekhaug kommer til at omfatte en butik på 600 m2 og et lager på 2.000 m2.
Med åbningen fortsætter Neumann sin vækststrategi. Virksomheden udvidede tidligere på året sin portefølje af forretninger med opkøbet af den solide og anerkendte aktør inden for salg og distribution af profiler og lister: Treprodukter Øst AS, samt en udvidelse og relokation af en forretning fra Kaupanger til Sogndal i den vestlige region.
Forretningen åbnede den 15. august 2022.
Nøgleord
Kontakter
Kaspar Bach HabersaatChief Communications Officer
Tlf:+45 4092 8881kha@starkgroup.dkBilleder
Information om STARK Group A/S
STARK Group er en førende B2B distributør af byggematerialer, services og rådgivning til byggebranchen i de nordiske lande og Tyskland med fokus på at servicere det professionelle kundesegment. STARK Group har en årlig omsætning på ca. EUR 5 mia. (ca. DKK 37 mia.), betjener en portefølje af ca. 260.000 kunder og samarbejder med godt 10.000 leverandører via mere end 485 lokationer på tværs af seks lande. Med hovedkontor i Danmark, har STARK Group i alt ca. 11.700 medarbejdere i Tyskland, Danmark, Sverige, Finland og Norge. Gruppen har fordoblet sin størrelse inden for de seneste par år gennem både opkøb og organisk vækst og har i dag markedsledende positioner nationalt eller regionalt i alle deres markeder.
Om Neumann Bygg
Neumann Bygg AS sælger og distribuerer byggematerialer til det professionelle håndværkersegment gennem deres 16 forretninger i Norge. Virksomheden omsætter for NOK 1,8 milliarder og beskæftiger ca. 320 ansatte. Neumann er en del af STARK Group.
Følg pressemeddelelser fra STARK Group A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra STARK Group A/S
STARK Group opnår EcoVadis Platin for femte år i træk: gør bæredygtighed til en kommerciel styrke25.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
STARK Group har for femte år i træk modtaget EcoVadis Platin, den højeste vurdering i en af verdens førende bæredygtighedsratings. Med en score på 94/100 placerer koncernen sig i top 1 % blandt mere end 150.000 vurderede virksomheder globalt.
STARK Suomi indgår flerårigt partnerskab med det finske herrelandshold i basketball23.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
STARK Groups finske selskab, STARK Suomi, har indgået en flerårig partnerskabssaftale med det finske basketballforbund og herrelandsholdet, Susijengi.
STARK Group styrker sit forretningsnetværk i UK med omfattende modernisering16.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
STARK Group styrker sin position i den sydvestlige del af Storbritannien med relanceringen af den moderniserede Jewson-forretning i St Austell, Cornwall. Investeringen afspejler koncernens fortsatte ambition om at udvikle et effektivt og fremtidssikret forretningsnetværk, der understøtter professionelle håndværkere på tværs af landet.
Nyt digitalt værktøj styrker STARK Groups klimadokumentation i Norden27.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
STARK Group udvider sine digitale muligheder for klimadokumentation på tværs af Norden. Efter tidligere lanceringer af digitale klimaværktøjer i Danmark, Sverige og Norge har koncernen nu introduceret en løsning til klimamonitorering i Finland.
Dr. Marc Baumgartner udnævnt til CEO for STARK Deutschland16.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
STARK Deutschland annoncerer et ledelsesskifte og udnævner Dr. Marc Baumgartner til ny adm. direktør (CEO). Han tiltræder officielt som CEO den 1. januar 2026 og afløser Michael Knüppel, der fremover indtager rollen som Senior Executive Advisor i STARK Group.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



