STARK åbner salgskontor i Rødekro
Næste år er STARK klar med en ny trælast i Rødekro, men allerede nu åbner byggecenterkæden et salgskontor på matriklen. Fem medarbejdere er klar til at hjælpe kunderne med alt fra levering til rådgivning om byggematerialer.

I løbet af 2023 åbner STARK portene for en ny, stor trælast i Rødekro. Byggecenterkæden er ved at etablere forretningen på tre grunde på Skånevej, der med sin gode beliggenhed tæt ved E45 og blot tre kilometer fra Aabenraa skal forbedre servicen af STARKs kunder i Sønderjylland.
Men allerede i dag er der snigpremiere på den nye forretning: STARK åbner foreløbigt salgskontor, hvor fem medarbejdere sidder klar til at hjælpe kunderne. Målgruppen er især professionelle håndværkere, men private kunder er naturligvis også velkomne.
- Vi kommer også til at køre ud til kunderne, for vi har masser af gode tilbud til områdets håndværkere. For eksempel døgnservice 24-7 på telefonen, og vores leveringsservice både lokalt omkring Aabenraa og hele Danmark inden for få timer, der gør det nemt for vores kunder at arbejde udenbys, siger trælastdirektør i STARK Sønderborg Dennis Skjøth Rosengren.
STARK, der er Danmarks største leverandør af byggematerialer, giver også de lokale håndværkere adgang til flere end 30.000 varenumre, der kan leveres fra dag til dag.
- Selv om forretningen først står klar senere i 2023, vil vi allerede nu tilbyde kunderne fuld service. Hvis kunderne har brug for et servicetjek på alt fra byggematerialer til arbejdstøj, kommer vi gerne til dem. Og det bliver med lokale medarbejdere med kendskab til de lokale forhold, så vi altid kan yde den bedste rådgivning til de professionelle, forklarer Dennis Skjøth Rosengren.
Perfekt placering i Sønderjylland
Netop muligheden for at forbedre servicen for de mange håndværkere i området omkring Rødekro og Aabenraa er baggrunden for, at STARK etablerer ny forretning i den østlige del af Sønderjylland.
- Vi har igennem længere tid været på udkig efter en god placering i området, hvor STARK hidtil ikke har været til stede. Nu har vi fundet det helt rigtige sted i Rødekro, der ligger perfekt mellem vores øvrige forretninger i Sønderborg, Ribe og Kolding. Med en ny forretning i hjertet af Sønderjylland øger vi vores lokale forankring i området, så vi kan forbedre servicen yderligere for vores sønderjyske kunder,” siger salgsdirektør i STARK Danmark Mads Brejnholt Madsen.
Dermed følger STARK sin strategi om at være lokalt til stede, hvor håndværkerne befinder sig med alle de fordele, som en landsdækkende kæde kan tilbyde.
- Vi ser et stort potentiale i Sønderjylland, hvor der er god aktivitet i byggeriet, og vi glæder os til at skabe et tæt samarbejde med regionens entreprenører og håndværkervirksomheder,” siger Mads Brejnholt Madsen.
Kontakter
Jens VellingKommunikationschefSTARK Denmark
Tlf:28409998jevel@stark.dkBilleder
Information om STARK Danmark
Om STARK
STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med 84 forretninger i Danmark og Grønland. STARK tilbyder en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger over 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der med ca. 12.500 medarbejdere i Norden og Tyskland og en omsætning på ca. 45 mia. DKK er en førende leverandør af byggematerialer i Nordeuropa.
Følg pressemeddelelser fra STARK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra STARK Danmark
Håndværkere om nye klimakrav: ”Hvad er nu det for noget?”31.1.2023 09:08:26 CET | Pressemeddelelse
STARK har inviteret kunder til fyraftensmøder for at klæde deres håndværkerkunder på til nye klimakrav. Der er et stort behov for at hjælpe især de mindre håndværkere i forhold til de nye krav, lyder det fra byggecenterkæden.
STARKs hotline hjælper håndværkere med nye klimakrav16.1.2023 09:22:22 CET | Pressemeddelelse
STARK har oprettet en ny Klima Hotline for at yde hjælp til de håndværkere, der kæmper med de nye klimakrav. Mange håndværkere er ikke klar til at løfte den dokumentationsbyrde, som de nye krav pålægger byggeriet.
XL-BYG Nakskov Trælastkompagniet bliver del af STARK 10.1.2023 10:02:06 CET | Pressemeddelelse
Familieejede XL-BYG Nakskov Trælastkompagniet har valgt STARK som sin nye ejer, når virksomheden gennemfører sit generationsskifte senere i år. Med ejerskiftet styrker STARK sin tilstedeværelse på Lolland og Falster, der skal være med til at gøre servicen af de lokale håndværkere endnu bedre.
STARK giver medarbejderne lige muligheder for barselsorlov9.1.2023 12:05:44 CET | Pressemeddelelse
STARK ligestiller sine ansatte, så både mor og far får ret til fuld løn under barsel i op til 22 uger. Lige barsel skal være med til at øge ligestilling og inklusion i byggecenterkæden.
Ny direktør gør comeback i STARK Hillerød3.1.2023 08:57:15 CET | Pressemeddelelse
Peter Pedersen vender tilbage til STARK som trælastdirektør for byggecenterkædens afdeling i Hillerød. Han kommer fra et tilsvarende job hos konkurrenten Bygma, men har tidligere været 28 år i STARK.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum