Standarder øger produktiviteten i byggesektoren, viser ny rapport

Standarder er forbundet med så meget som 6.9 procent af væksten i arbejdsproduktiviteten i byggesektoren i de nordiske lande, Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island, i perioden 1976-2014. Det svarer til en årlig produktivitetsvækst på 0,6 procent.
Det viser en ny analyse om standarders effekt på nordisk økonomi og erhvervsliv, som er udarbejdet af Menon Economics og Oxford Research med støtte fra Nordic Innovation, og er den første af sin slags i Norden.
Resultaterne er baseret på en makroøkonomisk analyse samt svar fra 1.179 nordiske virksomheder, der anvender standarder. Analysen undersøger i alt otte sektorer, herunder byggesektoren, hvorfra 323 nordiske virksomheder fra de fem lande har medvirket.
- Produkt- og procesinnovation er en forudsætning for langsigtet økonomisk vækst, men ny viden er ikke nok i sig selv. Den giver først reel værdi, når den bliver udbredt og anvendt i virksomheder og institutioner. Standarder, som udvikles i samarbejde med virksomhederne, er en effektiv metode til at udbrede og anvende viden og derved skabe fordele for hele den danske økonomi, siger Anne Hasløv, administrerende direktør i Dansk Standard, der er Danmarks officielle standardiseringsorgan.
Sektoranalysen inkluderer virksomheder med produkter og services indenfor hele byggesektoren, herunder fx arkitekt-services og produktion af byggevarer.
Færre produktionsfejl og bedre kvalitet skaber rum for vækst
Når standarder tilskrives en betydelig procentdel af periodens vækst i byggesektorens produktivitet, hænger det særligt sammen med, at standarderne hjælper virksomhederne med at overholde gældende lovkrav og at opretholde en overensstemmelse i kvalitet i hele leverandørkæden. De effekter stemmer overens med virksomhedernes egne svar i virksomhedsundersøgelsens, hvor særligt tre grunde til at anvende standarder fremhæves:
- Standarder gør det lettere at overholde gældende regulering (84 procent)
- Standarder reducerer risikoen for fejlproduktion (70 procent)
- Standarder forbedrer kvaliteten hos underleverandører (66 procent)
En af virksomhederne er DK Beton, der er specialiseret i færdigmixet beton, og er en del af HeidelbergCement Group, der med over 1000 betonfabrikker i mere end 60 lande er en af verdens største betonproducenter.
- Standarder er en effektiv metode til at formalisere kvalitetskrav, til at følge gældende regulering og til at udvikle produkter, hvis kvaliteter stemmer overens med branchens krav, siger Jørn Dam, Teknik- og kvalitetsdirektør i DK Beton.
Analysen viser ligeledes, at standarder er særligt vigtige i sektorer, hvor kompleksiteten af tilbudsgivning er høj fx i byggesektoren. Omtrent 70 procent af respondenterne fra byggesektoren fremhæver, at standarder er vigtige og har positiv effekt på indkøb og tilbudsgivning, da de reducerer omkostningerne ved at sikre et vist minimumskrav i tilbuddene.
- De er vigtige for hele vores leverandørkæde, og giver klare instruktioner til vores underleverandører om, hvad vi forventer af deres produkter. Vi handler ikke med underleverandører, der ikke lever op til de standarder, som vi benytter os af, fortæller Jørn Dam.
Netop standarders gennemsigtige og overførbare viden fremhæves i rapporten som grundlag for at skabe fælles kompatibilitet og interoperabilitet. Det leder til øget effektivitet og derigennem øget produktivitet, pointerer Anne Hasløv:
- Øget produktivitet giver finansielle muligheder og skaber rum for vækst, innovation og bedre kvalitet. Standarder er på den måde en del af nøglen til et velfungerende samfund, afslutter Anne Hasløv.
Standarder er vigtige i alle sektorer
Ser man på rapportens samlede makroøkonomiske analyse bliver det klart, at standarder spiller en væsentlig rolle i alle otte undersøgte sektorer. Den makroøkonomiske analyse konkluderer, at standarder samlet set er forbundet med så meget som 39 procent af væksten i arbejdsproduktiviteten og 28 procent af væksten i BNP
i de nordiske lande i perioden 1976-2014.
Således spiller standarder en central rolle for produktivitet og vækst i nordisk erhvervsliv på tværs af sektorer, og herunder altså også byggesektoren.
Tilsvarende resultater er påvist i lignende analyser fra Tyskland, Storbritannien og Frankrig.
Nøgleord
Billeder

Information om Dansk Standard
Dansk Standard er Danmarks standardiseringsorganisation og arbejder bl.a. for at sikre dansk indflydelse på europæiske og internationale standarder. Dansk Standard tilbyder også rådgivning, kurser og undervisning.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Standard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Standard
Ny AI-guide skal hjælpe virksomheder med at leve op til kravene i AI Act7.7.2025 14:06:52 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2. februar 2025 har danske virksomheder og organisationer skullet dokumentere deres AI-færdigheder. Nu lanceres en ny guide, der viser, hvordan man arbejder struktureret og ansvarligt med AI.
Ny specifikation skal sikre fælles sprog om kvanteteknologi11.6.2025 14:42:16 CEST | Pressemeddelelse
Et fælles sprog om kvanteteknologi er afgørende for at udnytte dens potentiale. Den nye specifikation giver et solidt fundament, som gør det muligt for både virksomheder, forskere og beslutningstagere at samarbejde mere effektivt om udvikling, implementering og skalering.
Global standard for bæredygtighed i event-, møde-, sports- og oplevelsesbranchen er udkommet på dansk18.12.2024 13:40:47 CET | Pressemeddelelse
Der er stigende forventninger til, at organisationer i alle brancher arbejder kvalificeret og dokumenteret med bæredygtighed. For at hjælpe aktører i event-, møde-, sports- og oplevelsesbranche med at spille kvalificeret ind i den bæredygtige omstilling blev den internationale branchestandard ISO 20121 revideret i foråret. Nu er den nye version, ISO 20121:2024, blevet oversat til dansk, så endnu flere har mulighed for at anvende den.
Ny guide giver SMV’er værktøjer til at navigere i EU’s krav til cybersikkerhed10.12.2024 14:29:00 CET | Pressemeddelelse
Med de mange cyberangreb på virksomheder, der har digitaliseret deres forretning, er cybersikkerhed blevet en nødvendig faktor. Alligevel mangler mange små og mellemstore virksomheder ressourcer og ekspertise til at tackle emnet, især med de nye lovkrav fra EU. Derfor har Alexandra Instituttet, FORCE Technology og Dansk Standard udviklet en guide, der hjælper med at forstå og leve op til reglerne.
Ny international guide kan hjælpe virksomheder med at leve op til FN’s verdensmål12.9.2024 16:53:31 CEST | Pressemeddelelse
Med Danmark i spidsen har ISO og UNDP netop lanceret en ny international guide, der skal hjælpe virksomheder med at integrere FN’s verdensmål direkte i deres forretningsstrategier og daglige beslutninger. Målet er at skabe reel forandring både internt og eksternt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum