Stærkt kritisabelt samarbejde om arbejdsskader
13.10.2020 07:30:00 CEST | FOA | Pressemeddelelse

Mennesker, der har fået en skade i forbindelse med deres arbejde og skal have vurderet, om de kan få det anerkendt som en arbejdsskade, kan fremover ikke være sikre på, at deres sag bliver vurderet med den samme nødvendige uvildighed, som hidtil.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), der som neutral instans træffer afgørelser om arbejdsskader, har nemlig indgået en aftale om et tæt samarbejde med forsikringsselskabernes organisation F&P. Formålet er ifølge parternes udmelding at nedbringe ventetiden på at få sagerne afgjort. Men samarbejdet indebærer, at det fremover bliver forsikringsselskabet, som indhenter de sagsakter, der bliver lagt til grund for sagsbehandlingen, og at forsikringen overdrager akterne til AES. Men den rollefordeling er stærkt kritisabel, påpeger forbundssekretær i FOA Maria Melchiorsen.
”Konstruktionen er alt andet end tillidsvækkende. Den skadelidte selv er ikke repræsenteret i samarbejdet, og forsikringsselskaberne har jo en klar egeninteresse i sådan et samarbejde, for det er dem, der skal betale en eventuel godtgørelse og erstatning. Så kan man nok så fint have en ambition om at nedbringe sagsbehandlingstiden, men det har jo ingen reel værdi, når borgeren ikke længere kan være sikker på, at den afgørelse, der er truffet, er renset for andre interesser,” siger hun.
Ud over en problematisk rollesammenblanding frygter Maria Melchiorsen, at det bebudede samarbejde vil føre til et GDPR-mæssigt misk-mask. Frem til nu har AES nemlig skullet anonymisere akter fra eksempelvis læger, så forsikringsselskaberne kun får det materiale, der er relevant for sagen. Men den nye opgavefordeling giver forsikringsselskaberne mulighed for at smide et kæmpestort trawl ud.
”Vores kedelige erfaring er i forvejen, at forsikringsselskaberne indhenter langt flere akter end hensigtsmæssigt fra eksempelvis læger. Det betyder, at irrelevante gamle skader og skavanker nogle gange inddrages for at kunne afvise den nye arbejdsskade. Selvfølgelig skal forsikringsselskaberne have de oplysninger, de skal bruge. Men dette her nærmer sig, at de får en blankocheck,” siger forbundssekretæren.
”Det nye samarbejde er kort og godt en trussel mod borgernes retssikkerhed, og jeg kan faktisk slet ikke forstå, at parterne selv tilsyneladende har været helt blinde for, hvor problematisk deres samarbejdsaftale er. Jeg vil stærkt appellere til, at de finder en anden vej til at nedbringe ventetiden, for denne model er helt uholdbar,” siger Maria Melchiorsen.
Nøgleord
Kontakter
Maria MelchiorsenForbundssekretær
46 97 24 17
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOAs hovedbestyrelse anbefaler et ja til de nye overenskomster23.3.2026 09:56:23 CET | Pressemeddelelse
På et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde har en enig hovedbestyrelse i FOA besluttet at anbefale forbundets medlemmer at stemme ja til de nye overenskomster.
Mona Striib: Børnetid vil give tiltrængt frihed og fleksibilitet til børnefamilierne21.3.2026 10:41:33 CET | Pressemeddelelse
FOAs formand tager godt imod Socialdemokratiets forslag, som gennem trepartsforhandlinger vil give børnefamilierne mere tid og fleksibilitet.
På nyt museum kan du møde den truede danske velfærd, før den forsvinder18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
FOA åbner Det Danske Velfærdsmuseum på Christiansborg Slotsplads onsdag den 18. marts. Museet fejrer den velfærd, som er presset - og som kan gå tabt, hvis vi ikke gør noget nu.
FOA: SF’s ældreudspil vil løfte kvaliteten for ældre og ansatte13.3.2026 07:14:39 CET | Pressemeddelelse
Med et nyt ældreudspil vil SF garantere en værdig ældrepleje i fremtiden. Fagforeningen FOA tager godt imod planen.
Mona Striib: Værdig og retfærdig pension er afgørende for ny regering5.3.2026 13:25:16 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets pensionsudspil får stor ros fra Danmarks tredjestørste fagforbund. Det giver håb om, at vi kan skabe et mere retfærdigt pensionssystem, siger FOAs forbundsformand Mona Striib.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

