Stærkere EU-samarbejde er det stærkeste forsvar mod Ruslands aggressioner i Ukraine
11.3.2022 15:47:40 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

På det ekstraordinære EU-topmøde i Versailles, der finder/fandt sted den 10.-11. marts, har EU’s stats- og regeringschefer strammet skruen over for Rusland i kølvandet på landets invasion af Ukraine. EU skal blandt andet styrke sin suverænitet og løsrive sig fra russisk gas og olie hurtigt. Den strategi bakker dansk erhvervsliv op om. Det er helt afgørende, at den grønne omstilling skal drive den europæiske uafhængighed af russisk energi.
- EU har valgt den grønne omstilling som løsning på energikrisen. Kun med massive grønne investeringer kan vi blive uafhængige af gasimport og samtidig nå klimamålene. Nu handler det om at fjerne tekniske barrierer, så vi kan komme i gang med udrulningen af vindmøller, solceller og øge produktionen af biobrændsel og hydrogen i stor skala. Alle områder, hvor dansk erhvervsliv i den grad er på forkant, siger Thomas Bustrup, international direktør i DI.
Konflikten i Ukraine har haft en række følgevirkninger, som har krævet akut omstilling i mange virksomheder. Forsyningsudfordringer og levering af råstoffer kalder på nye aftaler med partnerlande som USA, Norge og Australien. EU bør iværksætte disse aftaler med det samme, mener DI-direktøren.
- Vi står med akutte forsyningsproblemer, som skal løses. Det kan være en udfordring for nogle danske virksomheder, hvis der pludselig lukkes for gassen og adgangen til vigtige råstoffer. Derfor bør EU hurtigst muligt indgå aftaler med partnerlande, så virksomhederne kan holde produktionen kørende, siger Thomas Bustrup.
EU-landene har allerede vedtaget omfattende økonomiske sanktioner mod Rusland som svar på landets aggressive adfærd i Ukraine. Samtidig skal vi styrke EU’s forsvarsindsats, og derfor glæder det DI, at det er lagt op til større investeringer på forsvarsområdet.
- Vi støtter fuldt ud EU’s planer om et tættere samarbejde og større investeringer på forsvarsområdet. Aldrig har det været så vigtigt, at vi sikrer fælles værn mod de mange sikkerhedstrusler, vi står over for. Vi må stå sammen uden forbehold. Danske virksomheder står klar til at bidrage med deres særkompetencer bl.a. inden for det maritime område, cybersikkerhed, kommando og kontrol, siger Thomas Bustrup.
Følg os på:
Kontakter
For yderligere ring til pressekoordinator Ditte Rieland på 22467822
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI udpeger erfaren profil til ny chef for samfundssikkerhed og beredskab2.10.2026 10:34:19 CEST | Pressemeddelelse
En af Danmarks mest erfarne profiler inden for beredskab, krisestyring og samfundssikkerhed bliver afløser for Rasmus Anderskouv som chef for Dansk Industris (DI) arbejde med samfundssikkerhed og beredskab.
DI: Et stærkere Norden kræver et stærkere indre marked1.10.2026 06:18:07 CEST | Pressemeddelelse
Norden er en af verdens stærkeste regioner. Men hvis vi også i fremtiden skal stå stærkt globalt, kræver det et mere sammenhængende nordisk indre marked.
Danmark holder klimakursen mod 2030 – nu skal barriererne fjernes30.9.2026 15:22:18 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens Klimaprogram 2026 bekræfter, at Danmark er på rette vej mod 2030-målet. Det er positivt og viser, at virksomhederne leverer store reduktioner og investerer massivt i den grønne omstilling.
DI: afgørende at industrien får central rolle i firepart30.9.2026 15:04:04 CEST | Pressemeddelelse
- DI går aktivt ind i arbejdet i fireparten om fremtidens griseproduktion. Det er afgørende, at industrien får en central rolle. Erhvervet har gennem årtier bidraget til velstand, vækst og arbejdspladser, og vi ser frem til ekspertgruppens bud på, hvordan vi også fremover sikrer en stærk og konkurrencedygtig industri i balance, siger branchedirektør Jakob Lave, DI Fødevarer.
DI og Dansk Metal: Byg hele Østlig Ringvej30.9.2026 08:53:48 CEST | Pressemeddelelse
Der er store gevinster for både pendlere, virksomheder og hovedstadens sammenhængskraft. Dansk Industri og Dansk Metal opfordrer derfor til, at hele Østlig Ringvej bygges fra Helsingørmotorvejen til Øresundsmotorvejen og Københavns Lufthavn. Fremtidige overskud fra Øresundsforbindelsen bør undersøges seriøst som en mulig finansiering.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

