Aarhus Universitet: Arts

Stærke sociale og faglige fællesskaber er nøglen til gymnasieelevers trivsel

Del

I Danmark er vi i stigende grad opmærksomme på unges trivsel og mistrivsel, og flere undersøgelser peger på bekymrende trivselsproblemer blandt de unge. Den nye forskningsoversigt i DPU og NCS’ e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’ sætter fokus på elevtrivsel i gymnasiet. Følelsen af at høre til på sit gymnasie og gode relationer til lærerne og de andre elever er afgørende for trivslen – ikke blot socialt, men også fagligt.

Under Corona-krisen blev gymnasieelever som så mange andre sendt hjem. Sociale aktiviteter blev aflyst, og med hjemmeundervisningen forduftede mulighederne for at samle elever på tværs af klasser, hold og sociale grupperinger.

”Når gymnasieskolerne ikke har mulighed for at arbejde med og understøtte de sociale og faglige fællesskaber og læringsmiljøer, er det nogle helt centrale dimensioner af elevernes trivsel, der kommer under gevaldigt pres,” siger Jens Christian Nielsen, lektor ved DPU, Aarhus Universitet. Han har skrevet den nye forskningsoversigt ’Elevtrivsel i gymnasieskolen’ i e-bogsserien ’Pædagogisk indblik’.

Forskningsoversigten gennemgår en række skandinaviske og internationale studier inden for området. I de fleste af studierne træder betydningen af gode relationer til lærerne og de andre elever tydeligt frem.

”Det er ikke alene relationer til lærerne, der er centrale for eleverne, men også de indbyrdes relationer mellem eleverne. Det er ikke så overraskende. Forskningen peger imidlertid på, at gymnasielærere primært har fokus på lærer-elev-relationerne og kun i mindre grad på relationerne mellem eleverne. Gymnasierne har derfor et vigtigt arbejde med både didaktisk og organisatorisk at understøtte de forskellige sociale og faglige elevfællesskaber i gymnasiet,” siger Jens Christian Nielsen.

Nye relationer

En del af dette arbejde består i at sørge for, at der ikke opstår uhensigtsmæssige sociale differentieringer mellem eleverne. Eleverne danner typisk fællesskaber med dem, de fysisk sidder sammen med i klassen eller på holdene, og som de laver opgaver med.

”Gruppearbejde og sociale relationer bliver ofte dannet på den måde. Det kan være positivt, fordi det skaber tryghed, men det giver også en social differentiering med fx den negative konsekvens, at elever med gymnasiefremmed baggrund risikerer at blive bundet til vennegrupper, der potentielt forstærker fremmedheden over for gymnasiet. Når skolen eller lærerne ikke gør noget aktivt for at forhindre, at elever udelukkende selv danner fællesskaber, bliver de positioner, eleverne har i skolen, reproduceret og forstærket,” siger Jens Christian Nielsen.

Respekt!

Gymnasieelevernes egne perspektiver på trivsel og på, hvordan den kan fremmes, står centralt i forskningsoversigten.

”Anerkendelse er vigtig for elevernes trivsel, men der er forskel på, hvordan elever og lærere ser på anerkendelse. Lærere lægger især vægt på vigtigheden af at give omsorg, mens elever udover at få omsorg særligt betoner vigtigheden af at blive respekteret. Og de peger på, at når omsorg bliver givet i et fravær af respekt, kan den føles mindre ægte. For eleverne er det vigtigt at blive hørt og taget alvorligt, og fx giver mange udtryk for et ønske om at have mere indflydelse på spørgsmål om skoleregler, ” siger Jens Christian Nielsen.

Følelsen af at høre til

Generelt peger forskningen på, at det har stor betydning for elevernes trivsel, at de føler, de har et positivt tilhørsforhold til deres gymnasie.

 ”Det er vigtigt, at hvert gymnasie udgør et trygt miljø, hvor eleverne oplever, de har nogen, de kan henvende sig til med spørgsmål og om problemer i forhold til deres trivsel. En række studier viser fx, at det er afgørende for elever, der har kæmpet med angst, og som har vanskeligheder med at overhovedet at møde op i skolen, at de har lærere, der støtter dem og gør det trygt at være i skolen,” siger Jens Christian Nielsen.

”Inkluderende Køge-ånd”

Samtidig med forskningsoversigten udgiver DPU, Aarhus Universitet en podcast, hvor Jens Christian Nielsen fortæller om elevtrivsel i gymnasiet og om forskningen inden for området. Du møder også en uddannelsesleder fra Køge Gymnasium, der fortæller, hvordan de arbejder med elevtrivsel og forsøger at skabe en særlig Køge-ånd på gymnasiet, der virker inkluderende og skaber et tilhørsforhold for alle. Hør også, hvordan to elever fra 3. g på Køge Gymnasium ser på trivsel, og hvordan det er vigtigt at kunne være, som man er, uden at påtage sig roller.

Fakta

’Elevtrivsel i gymnasieskolen’ af Jens Christian Nielsen er den sjette forskningsoversigt i DPU, Aarhus Universitet og Nationalt Center for Skoleforsknings e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’, der er skrevet direkte til lærere, pædagoger, ledere, konsulenter, beslutningstagere, forvaltninger og alle andre, der beskæftiger sig med pædagogik eller uddannelse i praksis.

Forskningsoversigten giver overblik over den eksisterende skandinaviske og internationale forskning i elevtrivsel i gymnasiet.

Den inviterer – bl.a. via arbejds- og refleksionsspørgsmål – læserne til at diskutere og tage stilling til de spørgsmål og svar, forskningen peger på, og giver samtidig et indblik i de forudsætninger, den bygger på. 

’Pædagogisk indblik’ udgives i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag.

Nøgleord

Kontakter

Jens Christian Nielsen, lektor ved DPU, Aarhus Universitet
E: jcn@edu.au.dk)
T: 2942 6724

Links

Information om Aarhus Universitet: Arts

Aarhus Universitet: Arts
Aarhus Universitet: Arts



DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse er et af de tre institutter ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet. 

DPU udgør Danmarks største universitetsmiljø for grundforskning og anvendt forskning inden for pædagogik og uddannelse.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Kvalitet i daginstitutioner handler om mere end normeringer12.1.2021 12:18:47 CETPressemeddelelse

Flere voksne til børnene i de danske vuggestuer og børnehaver står på de flestes ønskeliste. Men hvis vi skal have fuldt udbytte af de minimumsnormeringer, der indføres i Danmark fra 2024, må vi blive skarpe på, hvordan normeringer spiller sammen med andre faktorer med betydning for kvaliteten i daginstitutioner – og hvad vi overhovedet forstår ved kvalitet. Den nye forskningsoversigt i DPU og NCS’ e-bogsserie Pædagogisk indblik går i dybden med forholdet mellem normeringer og kvalitet i daginstitutioner.

Coronakrisen har givet skolen vigtige indsigter – men revolutionen kommer ikke9.12.2020 09:41:49 CETPressemeddelelse

Corona-pandemien lukkede med ultrakort varsel skoler og uddannelsesinstitutioner og kastede skolesystemerne ud i et af de måske største pædagogiske eksperimenter nogensinde. Forskerne er godt i gang med at diskutere, hvilke spor corona-pandemien kommer til at efterlade. Har den vendt op og ned på vores skolesystemer, eller har pandemien blot pustet lidt til nogle af de tendenser, der allerede var under opsejling?

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum