L&F

Stærke kræfter bag ny cannabis forening

Del
Hvad har skuespiller Søs Egelind, politiker Ritt Bjerregaard, DTU-formand Per Falholt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt, direktør i Danske Gartnerier Torben Lippert, og Fair Fishing-formand Claus Bindslev til fælles? De ønsker alle, at Danmark bliver det bedste land i verden for kronisk syge mennesker, der kan få et bedre liv med cannabis til medicinsk brug, og at Danmark bliver verdens bedste demonstrationsland for produktion og udvikling af cannabis til medicinsk brug.

En ny forening for cannabis til medicinsk brug har netop set dagens lys; nemlig Cannabis Danmark.

Foreningen, som med tiden vil omdannes til en fond, har til formål at støtte forskning, levere information om cannabis til medicinsk brug og på sigt støtte patienter økonomisk.

”Det har vist sig, at et stadigt stigende antal patienter med forskellige lidelser, ser sig nødsaget til social ulydighed og selvmedicinering efter at have forsøgt sig med konventionel medicinering. Enten som eneste udvej eller som supplement til en konventionel behandling,” siger skuespiller og tidligere cancerpatient, Søs Egelind, der er én af initiativtagerne til den nye forening.

Det har dannet grobund for stor efterspørgsel på viden, da der hersker en voldsom usikkerhed hos patienterne. Ligeledes ser man en voksende ulovlig produktion af ofte tvivlsom karakter. Internettet bugner af forhandlere, ”tips & tricks”, og det kan være en sand jungle at navigere i, så behovet for en platform som denne er massivt.

”Vi er en gruppe, der har sat os for at forene, forstærke og formidle den nyeste viden, evidens og praktiske erfaringer i en fælles forening til gavn for patienter og forretningen Danmark,” siger Søs Egelind.

Cannabis Danmark vil med et sekretariat bl.a. bidrage med en patientinformations-platform og udarbejde materiale til de praktiserende læger.

"Vi vil være på forkant med forsøgsordningen, som fra januar 2018 gør det muligt at udskrive cannabis til medicinsk brug. Cannabis Danmark vil ligeledes bringe forskere fra udlandet til Danmark, så de kan dele deres viden med os, så andre lande på sigt kan vende blikket mod Danmark, når de søger inspiration til anvendelse, ordinering og fremstilling af cannabis til medicinsk brug. Og på sigt økonomisk at kunne støtte forskning og patienter i behandling,” siger Søs Egelind.

Et nyt væksteventyr for hele Danmark
Der er et stort økonomisk potentiale for Danmark som produktions- og demonstrationsland for dyrkning af cannabis til medicinsk brug. Allerede nu er det en begyndende milliard-business, der flere steder sammenlignes med internettets udbredelse.

"Dansk, statskontrolleret dyrkning af cannabis i lukkede gartnerier vil være en rentabel forretning, som vil være nem at iværksætte, man vil kunne skabe arbejdspladser og sikre og garantere et ensrettet produkt i indhold af aktive stoffer. Så der sikres en tryg, kontrolleret og langt billigere ordinering. Derfor er Landbrug & Fødevarer og Danske Gartnerier også en del af bestyrelsen i Cannabis Danmark,” siger Søs Egelind.



BESTYRELSEN:

  • Per Falholt, formand DTU´s bestyrelse & founder af Global R&D Advisory Services
  • Ritt Bjerregaard, tidl. EU-kommissær, tidl. overborgmester Københavns Kommune
  • Søs Egelind, skuespiller, DR-dokumentar om cannabis til medicinsk brug, tidl. cancerpatient
  • Claus Bindslev, adm. direktør Next Step by Bindslev
  • Lars Hvidtfeldt, viceformand, Landbrug & Fødevarer
  • Torben Lippert, sekretariatschef, Dansk Gartneri
  • Rikke Jacobsen, formand Medicinsk Cannabisforening Danmark (fusionerer med denne)
  • Marianne Højgaard Jensen, kronisk smertepatient (CPRS) og viden

Cannabis Danmark har tilsagn fra danske og udenlandske forskere om at indgå i advisory-boards

Vision:

* Cannabis til medicinsk brug anderkendes som et alternativt supplement i behandlingen af en række sygdomme og lidelser

* Cannabis er receptpligtigt

* Cannabis til medicinsk brug produceres i Danmark under statskontrol

* Cannabis til medicinsk brug skal kunne købes på apoteker under medicin-tilskudsordningen

* Andre lande skal rette blikket mod Danmark, når de søger inspiration til anvendelse, ordinering og fremstilling af medicinsk cannabis

* Cannabis Danmark støtter forskning, yder information og patientstøtte

Baggrund:

Det økonomiske grundlag for Cannabis Danmark bygger i første omgang på en privat donation fra familien Eid Andersen, som mistede deres søn, Magnus, til cancer. Donationen er øremærket cancerforskning med cannabis til medicinsk brug. Øvrige donationer kommer fra enkelte organisationer. Der iværksættes indsamlinger via sociale medier samt opsøgende fundraising.

Søs Egelind vil være til stede på Folkemødet som deltager i debatter om emnet og stiller gerne op til interviews om Cannabis Danmark. Det koordineres via pressekonsulent i Landbrug & Fødevarer, Linda Gjaldbæk, tlf.: 26 84 28 80

Se mere på: cannabisdanmark.dk og følg foreningen på Facebook via https://www.facebook.com/cannabsDK/

Information om L&F

L&F
L&F
Axeltorv 3, 1. sal
1609 København V

3339 4000http://www.lf.dk/

Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.

Følg pressemeddelelser fra L&F

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra L&F

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye