Stærk dansk økonomi og fjernvarme holder hånden under Danmark
21.3.2022 12:20:19 CET | Dansk Fjernvarme | Pressemeddelelse
Dansk Fjernvarme roser regeringens initiativ til samtaler med kommunerne og opfordrer til at fremskynde planlægning af grøn fjernvarme i naturgasområderne. I øjeblikket spilder boligejerne tid og penge på mindre samfundsøkonomisk effektive løsninger fordi de ikke kan få svar på om deres naturgasfyr kan blive udskiftet med en fjernvarmeløsning.
- Vi skal have sat turbo på udfasningen af russisk gas. Med hurtig planlægning vil mere end 300.000 ramte danskere med naturgasfyr kunne få installeret fjernvarme inden for ganske få år. Dermed er vi tæt på helt at udfase den russiske gas i vores boligopvarmning, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme, der fortsætter:
Fasthold vores energiproduktion
Dansk Fjernvarme opfordrer også til, at Danmark lytter til anbefalingerne fra EU om ikke at nedlægge vigtig kapacitet i energiforsyningen.
- I udlandet ser vi at lande forlænger levetiden på både A-kraftværker og kulfyrede kraftværker. I Danmark bør vi følge anbefalingerne, og fastholde vigtig kapacitet på vores affaldsenergi og derfor omgående stoppe nedlukningen af affaldsenergianlæg, der sikrer Danmark vigtig forsyning af både strøm og grøn varme og i stedet importere mere ikke genanvendeligt affald fra vores nabolande.
Svaret til Rusland er mere grøn fjernvarme
Regeringen fastslår ved pressemødet, at svaret på de høje priser på energi er mere vedvarende energi, langt mere grøn fjernvarme og individuelle varmepumper, der hvor fjernvarmen ikke kan komme ud.
- Langt de fleste fjernvarmekunder mærker ikke til prisstigninger på el og gas, fordi de får deres varme fra et fjernvarmeselskab, der enten ikke bruger gas eller har haft mulighed for at investere i flere energikilder som de kan vælge mellem. Derfor er svaret på krisen også at rulle langt mere fjernvarme ud, hvis vi skal gøre os uafhængige af den russiske gas og holde hånden under danskernes økonomi, siger Kim Mortensen.
Dog er der enkelte fjernvarmeselskaber, der fortsat er mærket af en historisk tvangsbinding til gasnettet. Forbrugerne her rammes hårdt af de stigende priser på gas og bør derfor hjælpes.
- Regeringen bør hurtigst muligt komme de fjernvarmeforbrugere til udsætning som er fanget med dyre varmeregninger fordi de har været bundet til gasfyrede kraftvarmeværker. Disse værker skal have en økonomisk håndsrækning til en bæredygtig grøn omstilling og forbrugerne bør i den mellemliggende periode kompenseres yderligere, indtil fjernvarmeværket er i mål med at udfase gassen, siger Kim Mortensen.
Nøgleord
Kontakter
Pressechef Rune Birk Nielsen, tlf. +45 2490 4197 el. rbn@danskfjernvarme.dk
Rune Birk NielsenPresse- og kommunikationschef
Tlf:+45 24 90 41 97rbn@danskfjernvarme.dkLinks
Information om Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets cirka 350 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 78 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Akutpakke: Fornuftigt med prioritering i elnettet29.6.2026 11:20:01 CEST | Pressemeddelelse
Det er både fornuftigt og rigtigt prioriteret, når klimaministeren med en bred forligskreds sikrer nettilslutning af fjernvarmen i ny politisk aftale. Det er meldingen fra Dansk Fjernvarme, der roser en ansvarlig aftale om prioritering af elnettet.
Flot, grøn håndsrækning til boligejerne19.6.2026 09:43:11 CEST | Pressemeddelelse
Med en solid saltvandsindsprøjtning til de danske boligejere, der vil udskifte gasfyret med grøn fjernvarme, kan fjernvarmeselskaberne nu fortsætte sin indsats. Bravo, lyder det fra Dansk Fjernvarme.
Tillykke til regeringen – og vores nye klima- energi- og forsyningsminister3.6.2026 11:00:50 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Fjernvarme ønsker det nye ministerhold tillykke, og i særdeleshed til ny klima- energi- og forsyningsminister Samira Nawa, som kommer med et indgående kendskab til energisektoren og ikke mindst til fjernvarmen.
Dansk Fjernvarme: Velkommen til et flot og grønt regeringsgrundlag2.6.2026 16:03:44 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har endelig fået en ny regering, der har sat en ny grøn retning. Dansk Fjernvarme glæder sig over de grønne ambitioner, enigheden om at udfase fossil energi og fokus på at håndtere udfordringerne i elnettet
Manglende kapacitet i elnettet kræver politisk handling27.5.2026 15:21:14 CEST | Pressemeddelelse
Knapheden i elnettet er blevet skærpet, og det får Energinet til at indføre en forlænget pause for tilslutninger til transmissionsnettet. Fjernvarmesektoren er en af de største elforbrugende sektorer, og ambitionerne om øget elektrificering afhænger af, at der bliver sat en ny politisk retning for det danske elnet, mener Dansk Fjernvarme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
