Stærk bestyrelse skal sætte retning for fremtidens havn
Bestyrelsen, der har konstitueret sig i dag, får Jacob Bundsgaard som formand og Agneta Björkman som næstformand.
Den nye bestyrelse kommer til at stå med ansvaret i en periode, der er strategisk meget vigtig for Aarhus Havns fremtid. Allerede i løbet af indeværende år forventer Aarhus Havns ledelse, at der bliver givet grønt lys fra myndighederne i forhold til virksomhedens ansøgning om en havneudvidelse. Derefter vil udvidelsen blive igangsat så hurtigt som muligt, men forventes først at være endelig gennemført i 2050.
Ifølge CEO Thomas Haber Borch står Aarhus Havn overfor en lang række helt essentielle beslutninger i forhold til at skabe et nyt havneafsnit med terminaler, der om nogle år kan modtage intelligente skibe, der sejler autonomt og sikkert ind i havnen på fossilfrit brændstof.
”Den teknologiske udvikling i vores branche går virkelig hurtig, og den er drevet af meget store og stærke aktører. Derfor er der slet ingen tvivl om, at det, vi i dag kender som en erhvervshavn, vil blive forandret af ny forskning, udvikling og innovation i nær fremtid,” siger Thomas Haber Borch.
Aarhus Havns bestyrelse består fra 1. januar 2022 af: Borgmester Jacob Bundsgaard (S), byrådsmedlem Bünyamin Simsek (V), byrådsmedlem Jan Ravn Christensen (SF), CEO Agneta Björkman, rådgiver Michael Svane, logistikdirektør Ole Thomsen, advokat og partner Line Markert, bestyrelsesformand Lars Fournais og lods Tom Linneberg (medarbejdervalgt).
Kontakter
Yderligere oplysninger: CEO Thomas Haber Borch, mobil 28140397
Billeder
Information om Aarhus Havn
Aarhus Havn er Danmarks største havn og en central del af den nationale og internationale kritiske infrastruktur. Havnen har på containerområdet en markedsandel på 72 pct. og er den største, offentlige bulkhavn. Det betyder, at meget store dele af de danske varer kommer ind i landet via Aarhus Havn, ligesom en markant del af dansk eksport afskibes fra havnen ud til hele verden. Aarhus Havn tilvælges desuden af flere og flere krydstogtskibe, der årligt medbringer mange tusinde turister til Aarhus om hele den østjyske region.
Aarhus Havn er derudover en betydelig færgehavn, som årligt betjener cirka 1.300.000 personbiler og mere end 3 mio. passagerer. Området på Aarhus Havn er et aktivt erhvervsområde med cirka 150 virksomheder. Aktiviteterne på Aarhus Havn skaber mere end 17.000 job og en årlig værditilvækst på hele 12,2 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Havn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Havn
Aarhus Havns bestyrelse vil omdanne Aarhus Havn til et aktieselskab27.11.2023 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bestyrelsen hos Danmarks største erhvervshavn har anmodet byrådet i Aarhus om at vedtage en omdannelse af Aarhus Havn fra en kommunal selvstyrehavn til en aktieselskabshavn.
Aarhus Havn gør det dyrere for krydstogtskibe at fravælge landstrøm9.11.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der blev i sommer skrevet danmarkshistorie på krydstogtkajen i Aarhus, da Aarhus Havn kunne åbne Danmarks første landstrømsanlæg til krydstogtskibe. Nu er havnen klar med en ny afgiftsmodel, der gør det dyrere for krydstogtskibe, der ikke kobler sig til anlægget, at anløbe Aarhus.
Aarhus Havn modtager to militærskibe som led i logistikopgave11.8.2023 12:26:47 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Havn er endnu en gang valgt som transithavn for værtsnationsstøtte til USA. Denne gang bliver det havnens hidtil største logistikoperation for det amerikanske militær.
Havneudvidelse i Aarhus vedtaget: En historisk milepæl21.6.2023 20:43:59 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt politisk flertal i Aarhus Byråd har netop vedtaget en havneudvidelse i Aarhus. Den endelige vedtagelse er en fremtidssikring af Danmarks største havn og understøtter behovet for mere areal og kajnær havnekapacitet, lyder det fra Aarhus Havn.
Presseinvitation: Åbning af Danmarks første landstrømsanlæg til krydstogtskibe14.6.2023 13:59:23 CEST | Presseinvitation
Der bliver i disse dage skrevet danmarkshistorie, når krydstogtskibe anløber Aarhus Havn og kobler sig til landstrøm. Danmarks første landstrømsanlæg til krydstogtskibe står nemlig nu klar til brug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum