Aarhus Havn modtager to militærskibe som led i logistikopgave
Aarhus Havn er endnu en gang valgt som transithavn for værtsnationsstøtte til USA. Denne gang bliver det havnens hidtil største logistikoperation for det amerikanske militær.

1200 stk. militært materiel i form af køretøjer, udstyr og soldater. Det er, hvad der i de kommende uger befinder sig på Aarhus Havn, når de to amerikanske skibe, ARC Patriot og ARC Independence lægger til.
Efter en succesfuld logistikoperation i januar, hvor det amerikanske militær for første gang nogensinde benyttede Aarhus Havn som transithavn for værtsnationsstøtte, finder en ny operation nu sted – denne gang med dobbelt så meget materiel.
- Da vi i januar agerede transithavn for det amerikanske militær, var det første gang, vi prøvede kræfter med en opgave af den type. Det gik rigtig godt, og selvom der denne gang kommer noget mere materiel ind, så er vi klar med den nødvendige infrastruktur, og jeg sikker på, at vi ved fælles hjælp også kan løse denne vigtige opgave, siger Thomas Haber Borch, der er CEO hos Aarhus Havn.
Værtsnationsstøtte er en vigtig del af de opgaver, alle NATO-lande skal kunne løse. Køretøjerne og containerne skal med tog videre til Østeuropa som en planlagt rotation af amerikanske tropper.
- At Aarhus Havn endnu en gang bliver valgt til en opgave i denne kaliber viser, at havnen er helt afgørende, når det gælder den kritiske infrastruktur både i Danmark og Europa. Placeringen ved Østersøen betyder, at Danmark som NATO-land kan bidrage med at flytte materiel frem til der, hvor det gør en forskel, siger Thomas Haber Borch.
Dele af Aarhus Havn vil være lukket af under den militære logistikoperation, som gennemføres i tæt samarbejde med Østjyllands Politi, Søværnet, Hjemmeværnet og Forsvaret.
Der vil blive sendt en invitation til et pressearrangement på Aarhus Havn ud i den nærmeste fremtid.
Fakta om Aarhus Havn
- Aarhus Havn er Danmarks største erhvervshavn med godsomsætning på over 11 mio. tons (2022).
- To tredjedele af alt containergods, der kommer til Danmark, sejler ind i Aarhus Havn.
- Aarhus Havn er en central del af den internationale og nationale kritiske infrastruktur og kategoriseret som en såkaldt EU Coreport.
- Aarhus Havn har en vanddybde på 14 meter og kan dermed servicere de største skibe.
- Der er omkring 200 virksomheder på Aarhus Havn og samlet skaber aktiviteterne på havnen mere end 17.000 fuldtidsbeskæftigede i Danmark.
Kontakt
- Anders Sass Meyer, kommunikationskonsulent, Aarhus Havn: 60 13 63 57
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Havn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Havn
Aarhus Havn ansætter midlertidig administrerende direktør16.12.2025 09:30:46 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Havn har per 16. december 2025 ansat Kåre Clemmesen som interim CEO. Kåre Clemmesen har omkring 25 års ledererfaring fra ministerier, styrelser, kommuner og offentligt ejede selskaber.
Aarhus Havns administrerende direktør fratræder sin stilling15.12.2025 09:30:07 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Havns bestyrelse og CEO Thomas Haber Borch har efter fælles overenskomst aftalt, at Thomas Haber Borch fratræder sin stilling hos Aarhus Havn fra og med 15. december 2025.
Aarhus Havn forventer rekordmange krydstogtskibe i 202624.11.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
73 krydstogtskibe forventes at besøge Aarhus i 2026 med op mod 257.000 gæster og besætningsmedlemmer ombord. Det er ny rekord. For første gang nogensinde får Aarhus også besøg af krydstogtgæster i alle årets 12 måneder.
Danmarks største erhvervshavn leverer bedste kvartal nogensinde med ny containerrekord28.10.2025 09:15:35 CET | Pressemeddelelse
Det har været rekordernes år hos Aarhus Havn, der i årets første ni måneder har haft en containervækst på 27 procent. Nu har Aarhus Havn i årets tredje kvartal opnået den højeste containeromsætning nogensinde i havnens historie.
Rikke Bjørn Sørensen er ny CFO hos Aarhus Havn22.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som mangeårig partner i BDO og senest som CFO i ejendomsudviklingsbranchen kommer Aarhus Havns nye CFO Rikke Bjørn Sørensen til Danmarks største erhvervshavn som erfaren leder med solid erfaring fra dansk erhvervsliv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

